Implementering af kvalitetsmodel og akkreditering for botilbud til voksne

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager erfaringerne fra pilotprojektet vedr. en kvalitetsmodel og akkreditering på botilbud for voksne til efterretning. Det indstilles endvidere, at Socialudvalget godkender, at budgetnotatet indgår i budgetforhandlingerne for 2012. Såfremt der bevilges de ønskede midler kan en implementering gennemføres over en femårig periode, hvorefter arbejdet med en kvalitetsmodel og akkreditering forventes at være en fuldt integreret del af den daglige praksis.   

Socialudvalget vedtog den 13. oktober 2010, at forvaltningen skulle udvikle og teste en kvalitets- og akkrediteringsmodel. Beslutningen blev truffet på baggrund af et medlemsforslag fra Socialdemokratiet.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager erfaringerne fra pilotprojektet til efterretning
2. at Socialudvalget godkender, at budgetnotatet indgår i budgetforhandlingerne for 2012

Socialforvaltningen har i et samarbejde mellem relevante fagkontorer, Resultatkontoret og tre centre og tilbud fra handicap- psykiatri- og udsatteområdet, gennemført udviklingen af en kvalitetsmodel. Modellen er blevet testet på i alt fem tilbud og centre. Forvaltningen har under udviklingen og testforløbet undersøgt om implementering af en kvalitetsmodel kan:  

• understøtte sammenhæng i kvalitetsudvikling på de enkelte botilbud og på tværs af forvaltningen
• give større sikkerhed hos myndighed og på politisk niveau for, at grundlaget for at give den rette og tilfredsstillende ydelse, er til stede i botilbud og centre
• styrke sammenhængen mellem og forenklingen af styringsredskaber på voksenområdet

(Se bilag 1, Kvalitetsmodel, testudgave samt bilag 2, Evalueringsrapport)

Endvidere har forvaltningen vurderet de økonomiske konsekvenser ved en udrulning af kvalitetsmodel og akkreditering på botilbud for voksne.

På baggrund af udviklingen af kvalitetsmodellen, prøveakkrediteringen og evalueringen af projektforløbet indstiller Socialforvaltningen, at Socialudvalget godkender, at budgetnotatet indgår i budgetforhandlingerne for 2012.

Evalueringen peger på, at arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering både kan sikre og udvikle kvaliteten i ydelserne til borgerne. Samtidig ses modellen at have potentiale i forhold til at sikre sammenhæng i de forskellige styringsværktøjer, der gælder for arbejdet i centre og tilbud herunder tilvejebringe et bedre overblik over regler og retningslinier for arbejdet i bortilbudene. For at sikre at man med implementering af kvalitetsmodellen og akkrditering kan opnå dette, er det imidlertid afgørende at inddrage et tilstrækkeligt antal medarbejdere i arbejdet i tilbud og centre, samt at arbejdet understøttes fra forvaltningens side. Arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering kan ifølge evalueringsrapporten føre til, at tilbud og centre i højere grad end i dag selv vil opdage og arbejde med fejl og mangler i kvaliteten, før de fører til ulemper for borgerne. Forvaltningen vil derfor i mindre grad, end det er tilfældet i dag, skulle bruge ressourcer på "brandslukning" og genopretning. (Se bilag 2, Evalueringsrapport)

Fra evalueringen af pilotprojektet, kan følgende fremhæves særligt:

Deltagerne oplever generelt, at modellen kan skabe et fælles fokus på kvalitet og en åbenhed, som giver rum for og lyst til at tale om både styrker og udfordringer, hvilket deltagerne finder afgørende for modellens kvalitetssikrende betydning. (Side 8)

Projektets deltagere og projektgruppen vurderer, at modellen i høj grad kan understøtte både social- og sundhedsfaglig kvalitetsudvikling. Modellen tilvejebringer et fokus på kvalitet, som inspirerer til løbende refleksion over og udvikling af egen praksis. (Side 10)

Det er deltagernes og projektgruppens vurdering, at modellen fungerer som styringsredskab for det borgerrettede arbejde. Modellen skaber overblik over de politikker, rammer og redskaber, som tilbud og centre skal leve op til. Modellen kan sammen med resultataftaler og centerstrategier give meningsfuld sammenhæng i styringsredskaber, som understøtter såvel lokal som tværgående kvalitetssikring i Socialforvaltningen. (Side 12)

Evalueringen peger desuden på, at arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering med få justeringer - og såfremt der føres tilsyn med administrative opgaver i andet regi -  kan erstatte de eksterne tilsyn, forvaltningen idag får udført på botilbud for voksne af Embedslægen og Revas.

Det vurderes, at arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering kan bidrage til et løft i kvaliteten af forvaltningens borgerettede ydelser, da tilgangen giver en systematik i kvalitetsarbejdet på såvel tilbud, centre og i Socialforvaltningen generelt, som ikke i samme omfang er til stede i det nuværende kvalitetsarbejde. Det forudsætter dog, at der afsættes de nødvendige ressourcer til arbejdet. 

Modellen skal tilpasses i overensstemmelse med de erfaringer, der er gjort i løbet af projektet, samt de beslutninger styregruppen har taget for at sikre, at modellen dækker de vigtigste dele af de borgerrettede opgaver og ydelser. Som eksempel kan administration af beboerøkonomi og fokus på at styre efter pejlemærkerne medtages i modellen.

Hvad er akkreditering
Akkrediteringsprocessen består af: 

1. en ansøgning, hvor centre og tilbud forklarer, hvordan de lever op til kvalitetsmodellen,
2. auditors gennemgang af dokumentation, for at tilbud og centre gør, som de siger de gør, og
3. et audit (besøg på tilbuddet).

På baggrund af disse tre elementer bedømmer den eksterne auditor, graden af overensstemmelse mellem kvalitetsmodellen, ansøgningen og praksis på tilbuddet og i centeret. 

Bedømmelse af, hvorvidt et tilbud kan akkrediteres, kan akkrediteres med forbehold, eller ikke kan akkrediteres, er afhængig af hvilken grad af overensstemmelse auditor finder mellem kvalitetsmodellen, tilbuddets og centerets ansøgning og praksis.

Fokus på læring giver udvikling, sikring og styring 

Kvalitetsmodellen og akkreditering vil skulle implementeres med fokus på læring, dialog og åbenhed om svagheder og udfordringer. Forvaltningens og auditors tilgang til arbejdet er afgørende for at at processen op til audit samt auditors besøg understøtter lokal såvel som tværgående kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Det er desuden afgørende for at styrke kvaliteten i praksis, at tilbud og centre investerer de ressourcer det kræver at få de justeringer i praksis modellen kræver til at blive en del af dagligdagen. Dette indebærer, at forvaltningen ikke kan anbefale at man igangsætter implementering af kvalitetsmodellen og akkreditering uden at den nødvendige finansiering bevilges.

Kvalitetsmodellen og akkreditering kan ifølge evalueringen give større sikkerhed hos myndigheden og det politiske niveau for, at grundlaget for at give den rette og tilfredsstillende ydelse til borgeren er til stede i centre og tilbud. Implementering af kvalitetsmodellen og akkreditering kan desuden styrke og synliggøre sammenhængen mellem de styringsredskaber, der sætter rammen om arbejdet i tilbud og centre. (Se bilag 2, side 28-30, for illustration af denne sammenhæng.)

Det skal understreges, at da fagpersoner og ledere, der har medvirket i prøveakkrediteringrn oplyser, at det er nødvendigt for en konstruktiv og lærende proces, at arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering understøttes af medarbejdere i Bernstorffsgade, der har det som en prioriteret opgave. Det tager tid og kræver fokus at udnytte det potentiale for struktur og kvalitet, som modellen indeholder.

På baggrund at pilotprojektet er forvaltningen nået frem til, at der i 2012 er behov for 3,1 mio. til organisering og opstart af arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering. Herunder den første undervisning af centre og tilbud. Fra 2013 til 2016 er der behov for 5,5 mio. årligt til grundig implementering af modellen i praksis samt gennemførsel af akkreditering og vidensopsamling lokalt og centralt. Fra 2017 falder ressourcebehovet markant, da selve arbejdet med kvalitetsmodellen og akkreditering vil være en integreret del af praksis i botilbud, centre og i de relevante kontorer i Bernstorffsgade. Ressourcerne skal fra 2017 alene dække det eksterne audit samt koordinering og vidensopsamling i Bernstorffsgade. Koordineringen og vidensopsamling er nye opgaver, der bør prioriteres, fordi de sikrer, at Socialforvaltningen høster hele det udbytte akkreditering kan give i form af bedre kvalitet og læring på tværs. (Se bilag 3, Uddrag af ønskekataloget fra udvalgsmødet den 15. juni 2011)

 

Tabel 1. Driftsaktivitet - serviceudgifter (fratrukket den nuværende udgift til eksterne tilsyn på området)

 

i 1000 kr.	2012	2013	2014	2015	2016	2017 →
Centre og tilbud	2.200	2.700	2.700	2.700	2.700	0
kontorer i Bernstorffsgade	750	1.600	1.600	1.600	1.600	500
Audit	150	3.300	3.300	3.300	3.300	3.300
minus udgifter til eksternt tilsyn	-0	-2.050	-2.050	-2.050	-2.050	-2.050
Budgetforslag	3.100	5.500	5.500	5.500	5.500	1.750

Bevilges midlerne i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012, vil Socialforvaltningen fremlægge en plan for implementering og udmøntning af de tildelte midler ultimo 2011.

Implementeringen vil blandt andet indebære at forvaltningen i vinteren 2011-2012 udbyder auditopgaven og organiserer implementeringsarbejdet, samt bemander opgaverne. 

I foråret 2012 vil forvaltningen understøtte centre og tilbuds arbejde hen mod akkreditering med undervisning og adgang til vejledning både indenfor det faglige og det akkrediteringstekniske. I 2012 vil der fortsat foretages eksterne tilsyn af Revas og Embedslægen på botilbud til voksne. Dette giver forvaltningen god tid til implementering af kvalitetsmodellen og akkrediteringsprocessen.

                        Anette Laigaard
                                                        / Sven Bjerre

Kontorchef Dorte Bukdahl og projektleder Ann-Sofie Bech Von  Hielmcrone overværede punktets behandling

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at sagen skal i SUD igen den 12. oktober 2012, efter budgetforhandlingerne.