Orientering om nye 6-by nøgletal
Resumé
Seks af landets største kommuner – de såkaldte 6-byer – udgiver hvert år en nøgletalsrapport, der sammenligner kommunernes udgifter på det specialiserede voksen- og børneområde. De nye 6-by nøgletal for 2017 viser, at Københavns Kommune fortsat har de næstlaveste udgifter pr. borger til det specialiserede socialområde sammenlignet med de øvrige kommuner. Forvaltningen orienterer Socialudvalget om de nye 6-by nøgletal, der kan danne grundlag for debat om Københavns Kommunes udgifter og serviceniveau.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- At Socialudvalget tager orienteringen om nye nøgletal for det specialiserede socialområde for 2017 fra 6-byerne til efterretning.
Problemstilling
Forvaltningen præsenterer i denne sag Socialudvalget for de nye 6-by nøgletal for det specialiserede socialområde for 2017. Tallene og tabellerne giver mulighed for at vurdere forskelle og ligheder på tværs af kommunerne med hensyn til udgifter og serviceniveau og kan være et udgangspunkt for debat og stillingtagen til Socialforvaltningens kerneydelser og serviceniveauer.
Kommunerne i 6-by samarbejdet er Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, København og Aarhus.
Udgifterne i nøgletalsrapporterne er så vidt muligt opgjort pr. bruger eller pr. borger for at sikre sammenlignelighed. Kommunerne organiserer ikke varetagelsen af opgaver ens, ligesom der også er forskelle i praksis for kontering og budgettering. Selvom der i nøgletalsrapporten er forsøgt at tage hensyn til disse forskelle, kan det give forskydninger i opgørelsen af udgifter på de forskellige serviceområder.
Løsning
De nye 6-by nøgletal viser, at Københavns Kommune fortsat har de næstlaveste udgifter pr. borger til det specialiserede socialområde sammenlignet med de øvrige kommuner. Dette skal ses i lyset af, at andelen af udsatte voksne pr. borger i København er væsentligt højere end i de andre 6-byer. Københavns Kommune har f.eks. 22. pct. af landets hjemløse og 15 pct. af landets misbrugere, mens indbyggertallet i København udgør ca. 10 pct. af Danmarks befolkning..
Voksne med handicap
København har markant lavere udgifter til voksne med handicap pr. borger mellem 18-66 år end de øvrige 6-byer. Fra 2016-2017 er udgifterne til voksne med handicap pr. borger i København faldet (se bilag 1, tabel 4). Ser vi på gennemsnittet over 6-byerne i 2017, mangler der på handicapområdet ca. 550 mio. kr. årligt for at København kommer op på det gennemsnitlige udgiftsniveau i 6-byerne.
Sammenlignet med de øvrige 6-byer har København de næsthøjeste enhedspriser for botilbud til borgere med handicap og en lav andel af byens borgere, der modtager en foranstaltning i form af botilbud. Tilsvarende har København de højeste enhedspriser blandt 6-byerne for dagtilbud til borgere med handicap og en lav andel af borgerne, der modtager et dagtilbud. For Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) har København ligeledes de højeste enhedspriser og en lav andel af de 18-66-årige. Samlet set indikerer det, at København har en målgruppeafgrænsning, hvor det er borgere med et omfattende støttebehov, der visiteres til kommunens tilbud på området.
Børn og unge med handicap
København har de tredje højeste enhedspriser til anbringelser til børn og unge med handicap blandt 6-byerne. Andelen af anbringelser ift. det samlede antal indbyggere er stort set den samme på tværs af 6-byerne – med undtagelse af Randers, hvis andel er langt højere. Samlet set har København de højeste udgifter til anbringelser til børn og unge med handicap pr. 0-22-årig blandt 6-byerne (se bilag 3, tabel 36-39). Dette skal ses i sammenhæng med, at København, sammenlignet med de øvrige 6-byer, har en større andel af børn og unge med autisme, herunder diagnosen infantil autisme som er den mest omkostningstunge diagnose inden for autismespektret.
Det bemærkes, at København har de tredjehøjeste gennemsnitlige enhedspriser for forebyggende foranstaltninger til børn og unge med handicap sammenlignet med de øvrige 6-byer. København har dog den næsthøjeste andel blandt 6-byerne. Samlet set har København de næsthøjeste udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge med handicap pr. 0-22-årige blandt 6-byerne (se bilag 3, tabel 40-42). Jævnfør afrapporteringen på de fire handicapanalyser (Socialudvalget, 17. august 2018) er det dog ikke retvisende, da København (og Aarhus) adskiller sig fra de øvrige 6-byer ved at bruge dagbehandling, hvilket andre steder helt eller delvist løftes af specialskoleområdet, som ikke indgår i denne statistik (se bilag 3, tabel 41). Udelader man udgifterne til dagbehandling, ligger København på niveau med Odense, Randers og Esbjerg for så vidt angår de samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger.
Udsatte voksne
København har generelt en høj andel af byens indbyggere, som hører til målgruppen udsatte voksne.
København har høje enhedspriser til alkohol- og stofmisbrugsbehandling og en høj andel sammenlignet med de øvrige 6-byer. Dette indikerer, at København har et relativt højt service- eller omkostningsniveau til borgere i misbrugsbehandling, samtidig med at kommunen har en stor andel af landets misbrugere. Samlet set betyder det, at København har de højeste udgifter til misbrugsbehandling pr. borger. Udgifterne er markant højere end samtlige 6-byer – med undtagelse af Esbjerg (se bilag 2, tabel 26-29).
Sammenlignet med de øvrige 6-byer har København lave enhedspriser og en høj andel af borgere på kommunens egne herberger. Det indikerer, at København har et lavt service- eller omkostningsniveau sammenlignet med de øvrige 6-byer. Det bemærkes, at det bliver stadigt vanskeligere for kommunen at styre serviceniveauet pga. selvhenvenderprincippet og den forventede tilvækst af ikke-kommunale herberger. Borgerne kan frit opsøge private eller udenomskommunale tilbud med et højere serviceniveau.
København har tilsvarende lave enhedspriser til krisecentre og en langt højere andel af borgere på krisecentre sammenlignet med de øvrige 6-byer. Samlet set betyder det, at København har markant højere udgifter pr. borger til krisecentre end de øvrige 6-byer. Fra 2016-2017 har der været en markant stigning i enhedspriserne til krisecentre i København og i de øvrige 6-byer. Stigningen ses primært i enhedspriserne til køb af pladser (se bilag 2, tabel 32). For krisecentre gælder selvhenvenderprincippet og de styringsmæssige udfordringer ligeledes.
Voksne med sindslidelse
På området for borgere med sindslidelse har der været en stigning i enhedspriserne til botilbud pr. 18-66-årig i København fra 2016-2017. Stigningen er primært i enhedspriserne til køb af pladser (se bilag 2, tabel 22). Samtidig har der været et fald i andelen på botilbud for borgere med sindslidelse. Tendensen skal ses i sammenhæng med den socialfaglige omstilling, hvor målet er, at flere borgere med sindslidelse skal leve et selvstændigt liv i egen bolig ved hjælp af mere intensiv socialpædagogisk støtte i hjemmet. I 6-byerne har der i perioden 2016-2017 tilsvarende været et fald et fald i andelen af borgere med sindslidelse på botilbud.
Udsatte børn og unge
København anbringer få udsatte børn og unge i forhold til de øvrige 6-byer, men har samtidig de højeste enhedspriser for anbringelser til udsatte børn og unge pr. 0-22-årig. Københavns udgifter til området er et resultat af den socialfaglige omstilling fra færre anbringelser til mere forebyggende indsatser. Det betyder, at anbringelsessagerne bliver mere komplekse og omkostningstunge. Hvis København anbragte lige så mange pr. 1.000 borgere som de øvrige 6-byer, estimeres det, atKøbenhavns udgifter som minimum ville være 160 mio. kr. højere end det nuværende niveau.
København har sammen med Aalborg de højeste enhedspriser pr. 0-22-årig til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge og en andel, der ligger på niveau med gennemsnittet for 6-byerne. Det lave anbringelsesniveau presser naturligt priserne op på de forebyggende foranstaltningsindsatser.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Der er ingen videre proces.
Nina Eg Hansen
/ Anders Johannes Kristensen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Ø afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten er bekymrede over, at det københavnske socialområde er underfinansieret i forhold til de øvrige 6-byer og mener, at orienteringen understreger behovet for yderligere demografiregulering på eksempelvis børne- og hjemløseområdet.”