Opfølgning på studietur til Nuuk vedr. indsatser for unge grønlændere i København

Resumé

Socialudvalget skal drøfte, hvilke forslag forvaltningen skal arbejde videre med ift. at komme med forslag til konkrete indsatser for udsatte unge grønlændere i København. Sagen er en opfølgning på den indledende drøftelse, som udvalget havde den 21. september 2022 i forbindelse med afrapportering på studieturen til Nuuk i august 2022. Baggrunden er, at Socialudvalget har sat fokus på, hvordan Socialforvaltningen kan tilrettelægge en bedre indsats for unge grønlændere under 30 år, der er i risiko for at havne i en socialt udsat position med hjemløshed og misbrug, når de flytter til København.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter, hvad forvaltningen skal arbejde videre med ift. at vende tilbage med konkrete forslag til at styrke indsatsen for udsatte unge grønlændere under 30 år.

Problemstilling

Socialudvalget har sat fokus på, hvordan Socialforvaltningen kan tilrettelægge en bedre indsats for unge grønlændere under 30 år, der er i risiko for at havne i en socialt udsat position med hjemløshed og misbrug, når de flytter til København. Socialudvalget var derfor på studietur til Nuuk i august 2022 for at opnå viden om, hvad der karakteriserer gruppen og baggrunden for deres rejse til København.

Socialudvalget drøftede afrapportering på studieturen den 21. september 2022 og bad i den forbindelse om en opfølgende sag, der kategoriserer de idéer og forslag, der kom frem under drøftelsen. Noget af det kan Socialudvalget selv arbejde videre med, men der er også forslag, der hører under kommunens andre fagudvalg.

Løsning

Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalget drøfter de forslag, som kom frem under den indledende drøftelse den 21. september 2022 om socialt udsatte unge grønlændere i København, jf. nedenfor. På den baggrund kan udvalget udvælge et antal indsatsområder, så forvaltningen kan vende tilbage med en sag med konkrete forslag til politisk prioritering, herunder estimater for evt. økonomiske omkostninger mv.

1. Velkomstpakke til unge fra Grønland
Forslag om, at forvaltningen har en form for velkomstpakke klar, når der dukker nye unge fra Grønland op på f.eks. Sundholm eller Christiania. Der skal være opsøgende medarbejdere, som guider de unge ift. deres muligheder for bolig, uddannelse, arbejde, relevante ydelser eller anden form for hjælp og støtte. Gerne suppleret af pjecer på grønlandsk, der beskriver de samme ting. Forvaltningen har i forvejen en pjece på grønlandsk til såkaldte sofasovere. Den opsøgende indsats skal gerne ske i tæt samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og skal derudover også have fokus på at guide de unge hen i byens mere positive grønlandske fællesskaber. 

2. Særlige indsatser for unge grønlændere
Forslag om, at Socialforvaltningen etablerer en indsats for unge grønlændere under 30 år, der er i risiko for at havne i en socialt udsat position med hjemløshed og misbrug. Det skal være en indsats, der kan håndtere de særlige udfordringer og traumer, som præger mange unge fra Grønland. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at der er store sproglige forskelle på Vest- og Østgrønland, ligesom der kan være væsentlige kulturelle forskelle. Indsatsen kan f.eks. etableres i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København, Stjerneskibet på Christiania eller andre relevante tilbud, hvor der i forvejen er grønlandske fællesskaber i København.

3. Oplevelser i naturen – mødes om et fælles tredje
Forslag om, at Socialforvaltningen i højere grad tænker oplevelser i naturen ind i indsatser for udsatte unge fra Grønland. På studieturen var det tydeligt, hvor meget naturen betyder for grønlændere og fælles oplevelser i naturen bruges aktivt som en del af det pædagogiske og terapeutiske arbejde med udsatte unge. I naturen har de unge ofte nemmere ved at åbne op om de ting, der er svære at tale om. Det kan f.eks. være kompliceret sorg, traumer eller ensomhed. København har ikke samme natur som i Grønland, men det kan alligevel være relevant at tænke naturen ind, hvis forvaltningen f.eks. skal have særlige indsatser til målgruppen.

4. Traumebehandling og psykiatrisk udredning
Forslag om, at Socialforvaltningen har særlig fokus på traumebehandling og psykiatrisk udredning af de unge fra Grønland, som er i risiko for at ende i en udsat position. Traumer er generelt udbredt i Grønland og de socialt udsatte unge har som regel flere ubehandlede traumer med sig, når de kommer til Danmark. Det kan f.eks. være unge, der har boet på døgninstitution i Grønland, som tager til Danmark, når de bliver 18 år, fordi de føler sig rodløse og ønsker at starte på en frisk. Derudover er der mangel på psykiatere i Grønland og derfor er der mange unge, som ikke er blevet udredt for deres psykiatriske diagnoser. Det høje antal traumer indebærer, at de unge fra Grønland ofte har brug for anden hjælp end andre udsatte unge. Samtidig er det ofte de ubehandlede traumer og den manglende psykiatriske udredning som gør, at nogle unge fra Grønland ender i hjemløshed og med misbrug.

5. Samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq
Forslag om, at Københavns Kommune får et mere formaliseret samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq ift. de unge, der er socialt udsatte, når de flytter til København eller som bliver det, fordi de oplever en social deroute i København. Forslaget omfatter både Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Socialborgmesteren har i første omgang sendt et brev til borgmester Avaaraq Olsen og opfordret til samarbejde om informationsmateriale til de unge og tilbudt hjælp til bedre kontaktoplysninger til Socialforvaltningens relevante myndighedsafdelinger. 

6. Faglig forståelse og kendskab til grønlandsk kultur og sprog
Forslag om, at der hos relevante medarbejdere i kommunen er en større faglig forståelse for og kendskab til grønlandsk kultur og sprog. Det drejer sig både om sundhedsplejersker, sagsbehandlere, lærere, pædagoger og øvrige socialfaglige medarbejdere, der møder de unge grønlændere i forskellige sammenhænge. Det kan f.eks. være den unge fyr, der føler sig misforstået af sagsbehandleren, fordi tempoet i samtalen er højt. Det er både en sproglig og en kulturel udfordring, fordi der mangler plads til eftertænksomhed, som er en del af den grønlandske kultur. I den forbindelse skal der også være fokus på, om der er flere unge, som har brug for tolkebistand, så de kan udtrykke sig på grønlandsk, når de f.eks. skal tale om de svære tanker, som de måske bærer rundt på.

7. Positive fællesskaber i København
Forslag om, at det skal være nemmere for unge fra Grønland at blive en del af positive fællesskaber i København, så de f.eks. ikke ender i udsatte-miljøerne på Christiania og Sundholm. Fællesskab er en vigtig del af det grønlandske samfund, men det kan være svært at finde i en individualiseret by som København. En del af de unge bliver først udsatte, når de kommer til Danmark pga. de kulturelle udfordringer, som de oplever. For nogen er rejsen til Danmark deres sidste håb, og de er derfor i risiko for en hurtig social deroute med hjemløshed og misbrug, hvis de ikke føler sig som en del af et positivt fællesskab. Der er behov for at se på, om der skal ske en udbygning af eksisterende tilbud eller om der er behov for at etablere nye tilbud målrettet de udsatte unge grønlændere. Det kan f.eks. ske i samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer på området, som allerede har et grønlandsk fællesskab.

8. Øget samarbejde med Det Grønlandske Hus i København
Forslag om, at Socialforvaltningen får et tættere samarbejde med Det Grønlandske Hus i København. På studieturen blev de grønlandske huse i Danmark flere gange nævnt af oplægsholderne som relevante samarbejdspartnere for de danske kommuner. Det Grønlandske Hus i København er et kulturhus for alle grønlændere, og er ikke specialiseret i udsatte borgere, men de har en særlig viden, som med fordel kan bruges i et tættere samarbejde med forvaltningens indsatser for udsatte borgere med grønlandsk baggrund. Det Grønlandske Hus låner i dag et samtalerum af Hjemløseenheden på Sundholm, hvor de hver mandag tilbyder rådgivning og vejledning til udsatte borgere fra Grønland. Ordningen bliver evalueret ved årets udgang.   

Forslag der hører under andre fagudvalg

9. Modersmåls- og danskundervisning til unge
Forslag om, at unge fra Grønland kan få modersmåls- og danskundervisning, hvis de har behov for det. Det kan f.eks. være unge, der har behov for modersmålsundervisning, så de har større chancer for at gennemføre deres efterskole eller videregående uddannelse i Danmark. Derudover kan der være unge, som har brug for danskundervisning, da de kun har haft dansk i folkeskolen og aldrig tidligere har brugt det i praksis. Forvaltningen vurderer, at forslaget hører under Børne- og Ungdomsudvalget.

Input fra Hjemløseenheden

Socialforvaltningens Hjemløseenhed møder de udsatte unge grønlændere igennem deres daglige arbejde og kender til de unges særlige udfordringer. Hjemløseenheden vurderer, at det særligt vil have virkning for målgruppen, hvis forvaltningen arbejder videre med forslagene om positive fællesskaber, traumebehandling og fokus på det grønlandske sprog og tolkning. Hjemløseenheden vurderer, at det er særligt vigtigt med positive fællesskaber for de unge, så de har et trygt socialt fundament for at have mod på at tage imod traumebehandling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Den næste udvalgssag vil indeholde mere konkrete forslag til politisk prioritering, herunder estimater for evt. økonomiske omkostninger mv.

Videre proces

Socialforvaltningen vender tilbage med en opfølgende sag på baggrund af udvalgets drøftelser.

Mikkel Boje

                                         / Emil Dyred

Indstillingen blev drøftet og Socialudvalget besluttede, at Socialforvaltningen skal vende tilbage med en sag om, hvordan udvalget kan arbejde videre med de ønskede temaer.