Mødedato: 25.04.2024, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Behandling af ansøgning til puljen til kreative erhverv og bymiljøer

Se alle bilag

Resumé

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) skal behandle en enkelt ansøgning ifm. udmøntningen af Puljen til kreative erhverv og bymiljøer. Ansøgningen er modtaget rettidigt, men ved en fejl ikke blevet forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 11. april.

Kultur- og Fritidsforvaltningen beklager, at ansøgningen ikke kom med, da sagen blev behandlet 11. april og vil undersøge processen for at sikre at det ikke gentager sig.

Vurderingen af ansøgningen er foretaget med udgangspunkt i samme scoringsmodel, som de ansøgninger, som fremgik af indstillingen til mødet den 11. april, og som matcher ansøgningen mod puljens kriterier. Da ansøgningens samlede score placerer sig under de ansøgninger, som KFU valgte at imødekomme den 11. april, indstiller forvaltningen, at ansøger får afslag.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. At Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag til ansøger

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget udmøntede på mødet den 11. april de resterende midler for Puljen til kreative erhverv og bymiljøer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) blev 12. april opmærksom på, at en enkelt ansøgning ved en fejl ikke fremgik af indstillingen, og derfor ikke var blevet forelagt KFU. Ansøgningen er modtaget rettidigt og lever op til de formelle krav. 

Løsning

KFF har gennemgået ansøgningen og vurderet den med afsæt i puljens kriterier:

  • De ansøgte aktiviteter bidrager til øget kultur- og fritidsliv og tiltrækning af besøgende til en bydel eller til hele hovedstaden
  • De ansøgte aktiviteter bidrager til et bredere arbejdsmarked eller jobskabelse inden for kreative og relaterede erhverv
  • De ansøgte aktiviteter udvikles og finansieres i samarbejde mellem flere aktører, som har søgt samlet og indgår som samarbejdspartnere, fx erhvervsvirksomheder, kulturaktører og ejendomsudviklere
  • De ansøgte aktiviteter bidrager til at etablere nye partnerskaber, hvor aktører står sammen om en langsigtet indsats for byen, der rækker ud over den støttede aktivitet
  • De ansøgte aktiviteter har karakter af fyrtårnsprojekt, der kan profilere hovedstaden eller et lokalt kvarter og fremme erhvervsudviklingen 

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i samme scoringsmodel, som de ansøgninger, som fremgik af indstillingen til mødet den 11. april, og som matcher ansøgningen mod puljens kriterier. Forvaltningen har desuden kategoriseret ansøgningen ift. de samme tre temaer Byudvikling & nye modeller, Arrangementer & events, Videndeling & netværk, som også fremgik af den tidligere indstilling. Af bilag 2 fremgår forvaltningens vurdering. Her er den pågældende ansøgning markeret med gult. De ansøgninger, som KFU valgte at imødekomme, er markeret med grønt.

Da ansøgningens samlede score placerer sig under de ansøgninger, som KFU valgte at imødekomme den 11. april, indstiller forvaltningen, at ansøger får afslag.

Grundet de forvaltningsretlige principper kan den samlede sag om udmøntning af puljen ikke genbehandles

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Såfremt KFU ønsker at imødekomme ansøgningen, kan midlerne finde i KFU’s disponible midler.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, giver forvaltningen giver afslag til ansøger.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2025

Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1. ”Godkendelse af dagsorden”.

Til top