Mødedato: 20.02.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning: driftstilskud til Den Blå Foreningsby

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om driftstilskud til Den Blå Foreningsby

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller;
  1. at der gives afslag til ansøgningen om driftstilskud til Den Blå Foreningsby, da der ikke er afsat midler til formålet

Problemstilling

Borgerrepræsentation besluttede i forbindelse med Foreningspakken, som indgik i overførselssagen 2013, at der skulle gives et anlægstilskud på 2,7 mill. kr. ex. moms til opførelse af Den Blå Foreningsby. Der blev ikke afsat midler til løbende drift. I projektet omkring Den Blå Foreningsby var det tanken, at driften skulle finansieres af brugerne. På nuværende tidspunkt er der ingen anden driftunderstøttelse af faciliteten fra Københavns Kommunes side. 

Løsning

Den Blå Foreningsby er et projekt, hvor der etableres et opbevaringshus for foreningers udstyr til aktiviteter på vandet ved Amager Strandpark. Den Blå Foreningsby kompletterer Naturcentret, som Den Blå Foreningsby er nabo til.

Der er tale om en facilitet, der indeholder 3 depotrum, et tørrerum, et raftingdepot, et kajakopbevaringsrum og et overdækket mødested. Udover opbevaring af foreningernes udstyr kan det overdækket mødested bruges til sociale møder ved start og afslutning på aktiviteterne. Udearealerne indrettes til ophold og klargøring af foreningernes udstyr.

Sammgenhængen med naturcenteret giver mulighed for, at det som børn og unge oplever i skolen eller institutionen, får relation til de aktivteter de kan opleve i foreningsregi. Når naturcentret og Den Blå Foreningsby ikke bruges til naturformidling er faciliteterne tilgængelig for foreningslivet om eftermiddagen og aftenen, samt i weekender og ferier. I naturcenteret får foreningerne adgang til fællesrum, køkkenfaciliteter, toiletter og omklædningsrum med bad.

Den Blå Foreningsby er færdigbygget og faciliteten tages i brug d. 23. marts 2014. Byggeriet af Naturcentret er ikke påbegyndt. Projektet for bygningen af naturcenteret blev udsat da byggebudgettet var utilstrækkeligt til den bygningsfunktion man ønsker at opnå. I marts 2013 blev det estimeret, at projektet vil koste 9,5 mil. kr., mens der kun er tilvejbragt 6,5 mill. kr. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har sammen fremlagt en ansøgning i forhold til overførselssagen 2013, hvor der søges om den fulde finansiering. Hvis ansøgningen tilgodeses vil naturcenteret stå færdigt primo 2015. Der er bevilliget driftsmidler til både bygningerne og det aktivitetsmæssige indhold.

Foreningen har sendt en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget om at få støtte til driften af faciliteten (se bilag 1). Der søges om 102.000 kr. årligt til drift. Omkostningen til omklædning og toiletter er på 50.000 kr. og er et gebyr for benyttelsen af faciliteterne i naturcentret evt. fra 2015. Foreningen bag Den Blå Foreningsby består af lokale foreninger der organiserer aktiviteter på vand og DGI Storkøbenavn. Foreningen ønsker, at deres ansøgning ses som grundlag for en varig driftsaftale med Københavns Kommune. Et eventuelt driftstilskud vil blive justeret efter hvornår på året driften igangsættes og hvad de konkrete driftsudgifter er. Dette vil afhænge af etableringen af naturcentret.

Det skal bemærkes at Folkeoplysningsudvalgets ramme til driftstilskud er fuldt udnyttet, og at udvalget gennem længere tid har afslået ansøgninger om driftsstøtte. Hvis ikke der bevilliges et drifttilskud skal driften finansieres af kontingent fra medlemmerne af den forening der står bag Den Blå Foreningsby. Amager Strandpark I/S står for betalingen af udgifter til vedligehold af bygningen og udearealerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.



Carsten Haurum

                                /Mads Kamp Hansen

Videre proces




Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2014:

Der blev begæret afstemning om følgende forslag:

Der ydes et tilskud på 27.100 kr. i 2014; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Den øvrige del af ansøgningen henvises til de kommende forhandlinger om budget 2015.

Et flertal (Peter Thiele, Rune Dybvad, Yildiz Akdogan, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Et mindretal (Lilian Parker Kaule) stemte imod.
Forslaget blev dermed godkendt.
Til top