Tilmelding til Danskernes Digitale Bibliotek
Indstilling og beslutning
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Københavns Biblioteker ikke tilslutter sig DDB, men at der arbejdes videre med ændring af styringsmodellen med henblik på eventuel senere tilslutning.
Problemstilling
Sekretariatet for Danskernes Digital Bibliotek, DDB har henvendt sig til Københavns Biblioteker med forespørgsel om bibliotekernes deltagelse i DDB.
DDB er et samarbejde om fælles it-løsninger, deling af data, digital formidling og indkøb af digitale materialer og rummer dermed en række fordele for Københavns Biblioteker.
DDB kan give borgerne bedre digitale tilbud, bidrage til en mere omkostningseffektiv digital biblioteksbetjening og styrke Københavns Bibliotekers muligheder for at håndtere fremtidige digitale udfordringer. Disse kan eksempelvis være personalisering at digitale tilbud, mobile platforme, avancerede dataformater, adgangsstyring og nye medier.
Løsning
Selvom det er attraktivt for Københavns Biblioteker at tilslutte sig DDB, gør den nuværende styringsmodel det vanskeligt at anbefale en tilslutning her og nu.
Problemer ved den nuværende styringsmodel
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på tidligere møder med KL, Kulturministeriet og DDB udtrykt bekymring og skepsis overfor styringsmodellen i DDB.
Som det fremgår af forvaltningens notat (bilag 1), er der ingen muligheder for at få direkte indflydelse på udviklingen af DDB, fordi styringsmodellen er hierarkisk og topstyret.
Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering at dette er uhensigtsmæssigt, fordi det er vigtigt med en kommunal forankring både for at sikre koordinering med den lokale biblioteksudvikling og for at træffe de rette beslutninger. Det har naturligvis særlig betydning i København på grund af kommunens størrelse.
De konkrete beslutninger og prioriteringer i DDB kan eksempelvis angå digital formidling til børn, valg af it-systemer, udlånsmodeller for e-bøger, digital formidling i ubemandet åbningstid og finansieringsmodeller for folkebibliotekernes fælles digitale tjenester.
Flere af disse valg har stor betydning for det kommunale bibliotekstilbud og tillige store økonomiske konsekvenser.
Den samlede økonomi er på 44,4 mio. kr. årligt, hvoraf staten finansierer 16,8 mio. kr. og kommunernes bidrag udgør 27,6 mio. kr.
Københavns Bibliotekers årlige betaling vil være en bruttobetaling på 2,9 mio. kr. ved en tilslutning på 50 % af bibliotekerne. Ved en tilslutning på 100% vil bruttobetalingen være 1,9 mio. kr. I 2015 falder udgiften til henholdsvis 2,7 mio. kr. ved 50% tilslutning og 1,5 mio. kr. ved 100% tilslutning.
Statens bidrag hidrører fra de midler der blev frigivet ved centralbiblioteksreformen i 2007. Biblioteksstyrelsen skrev dengang:
”Det bemærkes at der ikke stilles forslag om at udpege København og Århus som centralbibliotekskommuner.. Til gengæld skal det fremhæves at begge biblioteker har særlige kvalifikationer til at få andel i de centralt udbudte udviklingsopgaver. Det er Biblioteksstyrelsens forventning, at de kommer til at spille en væsentlig rolle som udviklingsbiblioteker. Begge biblioteker spiller f.eks. en stærk rolle i udnyttelsen af den nyeste teknologi i biblioteksformidlingen med projekter om e-bøger, sociale teknologier m.m."
Aarhus og Københavns kommuner etablerede efterfølgende et flerårigt open source initiativ om biblioteks-it i samarbejde med Dansk Bibliotekscenter. Samarbejdet med betegnelsen 'TING' resulterede i en række meget succesfulde it-løsninger. Disse løsninger blev udviklet uden støtte fra Biblioteksstyrelsen og anvendes i dag af over halvdelen af landets biblioteker. TING tænkes som det it-mæssige fundament for DDB.
Open source initiativet TING er baseret på et ligeværdigt og meget dynamisk samarbejde mellem de deltagende biblioteker. Udviklingen har derfor også direkte afspejlet kommunernes behov. Det er ikke mindst på denne baggrund at bibliotekernes manglende indflydelse i DDB giver anledning til bekymring.
Kultur- og Fritidsforvaltningens ønsker til ændringer af styringsmodellen
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil rette henvendelse til staten og KL med henblik på at gå i dialog om at styrke fagligheden, handlekraften og kommunernes indflydelse i DDB. Det kunne gøres ved at tillægge koordinationsgruppen beslutningskompetence i nærmere angivet omfang.
Koordinationsgruppen er organisationens fagligt kompetente organ og det forum, hvor kommunerne har direkte indflydelse. Styregruppen er organisationens øverste koordinerende organ og sammensat af embedsmænd, der repræsenterer staten og KL. Man kunne beskrive en ændret arbejdsdeling mellem styregruppe og koordinationsgruppe, så den fik karakter af rollefordelingen mellem en direktion og en bestyrelse.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Carsten Haurum
/ Jakob Heide Petersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.