Folkeskolereformen og foreningslivet

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet oplæg til drøftelse af folkeskolereformens mulige betydning for kommunens foreninger og kulturinstitutioner.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter folkeskolereformens betydning for det københavnske fritidsliv, herunder foreningernes og/eller kulturinstitutionernes muligheder for at bidrage positivt til at løfte opgaven med øget fokus på idræt og kultur, og

2. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til fokuspunkter i det videre samarbejde om skolereformen.

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 27. juni 2013 et medlemsforslag gående på,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter folkeskolereformens betydning for det københavnske fritidsliv, herunder foreningernes mulighed for at bidrage positivt til at løfte opgaven med øget fokus på bl.a. idræt, og

at Kultur- og Fritidsforvaltningen ud fra drøftelsen fremlægger forslag til konkrete initiativer til inddragelsen af kultur- og idrætsforeningers i forbindelse med folkeskolereformen til politisk behandling til brug for budgetforhandlingerne.

Der er indgået en national politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Denne forventes omsat til en folkeskolereform, der træder i kraft i sommeren 2014.

Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Aftalen giver idræt, kultur og foreningslivet en mere central placering i folkeskolen. Implementeringen af reformen er ikke lagt fast, hvilket giver rum for, at kultur- og fritidslivet proaktivt kommer med forslag til samarbejder.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har beskriver i det følgende, hvordan kultur- og fritidsområdet kan blive en proaktiv og fremtrædende spiller i det videre arbejde med at give reformens liv og indhold.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er allerede i dialog om reformens betydning og københavnske modeller for implementering af aftaletekstens kultur- og idrætselementer.


Skolereformens fokus på idræt og kultur
I aftaleteksten står der om motion og bevægelse:

”På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutters dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed for børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag".

”Motion og idræt kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold".

Under overskriften ”Den åbne skole” er der samtidig lagt op til større samarbejde med kultur- og fritidslivets aktører:
”Skolerne skal i højere grad åbne sig op for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og fritidsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Sigtet er ”at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.”

Idræt og kultur indgår med andre ord på både som pædagogisk redskab, som en måde at inddrage andre undervisningsformer og som selvstændigt fag. Kultur- og fritidslivets aktører kan spille ind i alle tre former for undervisning, og kan dermed blive en vigtig medspiller i den nye folkeskole.

Det kulturpolitiske afsæt
Kultur- og fritidspolitikken i Københavns Kommune hviler på lystprincippet. Al aktivitet inden for idræt, kunst og kultur tager afsæt i glæden ved aktiviteten. I aftaleteksten er bevægelse, idræt og kultur i vid udstrækning indarbejdet som et redskab til faglig læring og sundhed. Dette må imidlertid ikke skygge for, at idræt, kunst og kultur har en værdi i sig selv, udtrykt i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Fastholdes lysten som omdrejningspunkt, kan mere idræt og kultur ikke blot fremme læring og sundhed, men også give glæde ved aktiviteterne, som er motiverende og skaber trivsel. Glæden ved fx at læse en roman eller danse salsa giver motivation til aktiv deltagelse i skolen. Samtidig kan den øge børnenes lyst til at deltage i kultur- og fritidslivet uden for skoletiden.

Koblingen til kultur- og fritidslivet skabes særligt, når skolen åbner sig mere op for det omgivende samfund med samarbejder og brug af foreningslivets kompetencer. Det giver også børnene indblik i betydningen af foreningslivet og et aktivt medborgerskab.

Det er i udgangspunktet skoleledernes ansvar at sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse i i gennemsnit 45 minutter om dagen, samt at der kommer et øget samarbejde med det lokale foreningsliv.

Som hjælp til skolerne og for at kvalificere arbejdet kan Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen udstikke rammer og forslag til, hvordan idræt og kultur kan indgå i de københavnske folkeskoler. En proces, hvor foreningslivet og skolelederne skal indgå i videst muligt omfang.

Fokuspunkter
Helhedstanken, som er afsættet for den nye skolereform, sætter barnet i centrum. Sigtet er blandt andet at bløde op på den nuværende opdeling af skole- og fritidsliv, så endnu flere børn får lettere ved at have et aktivt liv i og uden for skolen. Målet er at styrke barnets læring, sundhed og generelle trivsel.

I arbejdet med at realisere reformens helhedstanke kan der rettes fokus på to væsentlige aspekter: faciliteter og samarbejdsflader. 

1. Faciliteter

Nye skoleidrætshaller
Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 13. oktober 2011, at der ved etablering af nye skoler altid etableres en idrætshal ved skolen, hvis det planmæssigt er muligt. Reformens idrætsfokus understreger, at det er helt centralt, at skolerne har gode idrætsfaciliteter.

I budget 2012 er der afsat midler til en skole med idrætshal på Østerbro. I budget 2013 blev der afsat henholdsvis 1 mio. kr. til forprojektering af en skoleidrætshal ved Lundehusskolen og ved EnergiCenter Voldparken. Halprojekterne indgår i forhandlingerne om budget 2014 sammen med anlægsmidler til en idrætshal ved den nye skole i Ørestad Syd.
Herudover har Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen en prioriteret liste med skoler med både behov og mulighed for en skoleidrætshal.
• Sønderbro Skole. Med stigningen i børnetallet på Amager og nedlæggelsen af idrætsfaciliteterne på Højdevangens Skole er der behov for flere idrætsfaciliteter i bydelen.
• Tagensbo Skole. Bispebjerg er et udsat byområde med forholdsvis få idrætsfaciliteter.
• Bellahøj Skole. Skolen er i dag en velfungerende idrætsfolkeskole. En ny idrætshal vil understøtte og udvide mulighederne på skolen.
• Ellebjerg Skole. Skolen ligger i et udsat byområde med forholdsvis få idrætsfaciliteter.
• Strandvejsskolen. Skolen er prioriteret på grund af en stor vækst i børnetallet på Østerbro, samt at der er mulighed for gode synergier med de nærliggende idrætsanlæg.

Ovenstående er ikke konkrete forslag. Hver især skal analyseres nærmere for så vidt angår f.eks. ændrede planer for udbygning af folkskolekapaciteten og nyetablerede kunstgræsbaner.

Samtænkning af faciliteter til kultur og idræt
Alle byens kultur- og idrætsfaciliteter er fælles aktivitetsarealer til brug for både skolebørn, idrætsudøvere og kulturaktører. Skolernes lokaler til idræt og kulturelle aktiviteter skal derfor i endnu højere grad end i dag gøres let tilgængelige og attraktive for foreningslivet. Det kan ske via nøglekortsløsninger og indretning/ombygninger som fx etablering af store depoter med aflåste opbevaringsbokse, let tilgængelige rekvisitter som mindsker tidsforbruget til op/nedtagning, indbydende omklædningsrum og opholdsrum. At passe på og vedligeholde lokalerne er et fælles ansvar.

Samtænkning af biblioteksfaciliteter
Samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker er under udvikling, og samarbejdet mellem bibliotekerne forventes at få endnu større betydning i en fælles bestræbelse på at styrke børns læseevne samt børnenes kvalifikationer i at tilegne sig, vurdere og anvende trykte og digitale kilder. Fokus bliver med samtænkningen af faciliteter rettet mod børnenes, elevernes læselyst og kulturelle oplevelser – og ikke på opdelinger i lokaler, materialer, arbejdsform og faggrupper. Opleves glæden ved læsning kan det understøtte motivationen for læring og derved skabe grundlag for livslang læring.

2. Samarbejdsflader
Af aftaleteksten fremgår det: ”På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. De vil kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence.”

Eksterne kompetencer fra kultur- og fritidslivet indgår dermed primært i en understøttende rolle. Lærerne har det overordnede ansvar for undervisningen. Med en sådan ansvarsfordeling bør der sættes fokus på ”det gode samarbejde” med gensidig respekt for forskellige fagligheder. Eksterne kompetencer skal ikke opfattes som en ”gratis arbejdskraft”, men som samarbejdspartnere for at løfte niveauet af undervisningen med supplerende kompetencer.

Det gode samarbejde forudsætter en forpligtelse til det fælles projekt ud fra de afsæt forskellige faggrupper har. Forudsætning for at foreningslivet kan indgå som ligeværdig samarbejdspart er formelle aftaler, der forpligter begge parter.

Hovedparten af foreningerne drives af frivillig arbejdskraft, hvilket sætter naturlige begrænsninger for muligheder for at afsætte tid og ressourcer til undervisningen i folkeskolen. I de største københavnske foreninger er der imidlertid fuldtidsmedarbejdere og potentiale for at ansætte ressourcepersoner, herunder blandt andet studerende til et udvidet skolesamarbejde.

Med den store forskellighed i foreningsverdenen er et væsentligt spørgsmål, hvilke foreninger og med hvilke midler de kan være med til at løfte et tættere skolesamarbejde. Der kan forlods afsættes midler til undervisere. F.eks. kan 10 % af reformpuljen overføres til Kultur- og Fritidsudvalget - øremærket til foreninger i skolesamarbejde og/eller afsættes midler til skoleansatte bevægelseskoordinatorer eller playmakere forankret centralt i forvaltningen.

Det kan også være midler til samarbejde med institutioner og de fagligheder, der har til huse der. Blandt disse er professionelle teaterfolk og f.eks. kulturformidlere.

Igangværende samarbejdsprojekter
I det videre samarbejde kan indgå erfaringer fra igangværende samarbejdsprojekter.

Foreningssamarbejder
I Sydhavn og Husum er der samarbejde mellem foreningen 'Livsbanen', den lokale folkeskole og ungdomsskolen. Livsbanen står for rap og tekstundervining af børnene. Dette samarbejde kan udvides til at omfatte undervisningen i skoletiden. Andre eksempler er Foreningsdage, Foreningsguidernes skoleprojekt, Udviklingspuljen, Skolesport m.fl. Erfaringer herfra kan styrke det fremtidige arbejde med at konkretisere aftaletekstens intentioner.

På svømmeområdet samarbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen om at afdække mulighederne for at samtænke folkeskolens svømmeundervisning, foreningssvømning, svømning i svømmeskoler og svømmeaktiviteter i fritidshjem/KKFO. Sagen forelægges politisk senere i år. Samtidig indgår mulighederne for andre organiseringer af svømmeundervisningen i folkeskolen i det videre arbejde med Folkeskolereformen.

Kultursamarbejde
Skoletjenesten er et eksempel på et velfungerende, formaliseret samarbejde, hvor Skoletjenesten i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner udvikler, tilrettelægger og gennemfører undervisning for dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelserne. Et andet væsentligt samarbejdsfelt på kulturområdet er "Kulturmotorvejen - Flere og bedre kulturtilbud til børnene i de københavnske dagtilbud og folkeskoler". Indsatsen gennemføres i fællesskab mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen og indeholder en række tiltag for at forbedre formidlingen og anvendelse af kultur- og naturtilbud i de københavnske skoler og dagtilbud.

Et andet relevant projekt er ”KulturMetropolØresund”, som er en samarbejdsaftale mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Herunder kan fremhæves projektet ”Kreative Børn” der har til formål at styrke børns kreative kompetencer via en helhedsorienteret indsats på tværs af områderne: uddannelse, skole/dagtilbud, kunst/kultur. Projektet kan ses som inspiration til lignende fremtidig tiltag i Københavns Kommune i arbejdet med at inddrage kulturelle aktører i det pædagogiske og læringsfaglige felt.

Derudover er der nye samarbejder i støbeskeen: Kulturanstalten og Kulturhusforeningen Karens Minde ønsker at igangsætte et toårigt forsøgsprojekt, der skal opdyrke lokale kulturtilbud og -faciliteter på Sluse- og Teglholmen. I Valby er der forslag om placering af bibliotek, teater i tilknytning til idrætshal. Det åbner op for samarbejde med professionelle teatergrupper og skolers brug af teatersalen.

Der ligger et stort potentiale i at opdyrke og videreudvikle lokale samarbejder mellem skoler, biblioteker og kulturinstitutioner. Skolebørn kan indgå i projekter, hvor de eksempelvis er aktivt deltagende i arkæologiske udgravninger ved metrobyggeri, udstillinger af byudviklingen, udsmykning af byrum mv. Sådanne tværfaglige samarbejder kan bidrage til et aktivt og skabende børne- og ungeliv.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

I forlængelse af udvalget drøftelser vil Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen fortsætte samarbejdet om implementeringen af folkeskolereformen.



Carsten Haurum

                            /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2013:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen - sagen sættes på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 5. september 2013.

Kultur- og Fritidsudvalget tager et generelt forbehold under hensyn til de igangværende forhandlinger.