Mødedato: 03.09.2015, kl. 17:25
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Mulig anvendelse af overskydende driftsmidler til Ørestad Skøjtehal

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til anvendelse af overskydende driftsmidler til Ørestad Skøjtehal for 2015.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter anvendelsen af overskydende driftsmidler til Ørestad Skøjtehal for 2015 på forventede 2,9 mio. kr. og videresender ønskerne om anvendelse af midlerne til Borgerrepræsentationens godkendelse. 

Problemstilling

I Kultur- og Fritidsforvaltningens budget er der årligt afsat 4,6 mio. kr. (p/l 2015) til drift af skøjtehallen i Ørestad. Hallen åbner i august 2016, hvorfor der skal tages stilling til anvendelse af bevillingen indtil da. I det omfang bevillingen ikke anvendes til formålet, skal Borgerrepræsentationen godkende omplaceringen af bevillingen. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 4. juni 2015 (dagsordenens punkt 8), at forvaltningen skulle vende tilbage til udvalget, hvad angår brug af de sparede driftsudgifter på grund af den senere åbning af skøjtehallen i Ørestad.

Driftsmidler 2015
Kultur- og Fritidsudvalget har i februar og oktober 2014 truffet beslutning om anvendelse af henholdsvis 0,5 mio. kr. og 1 mio. kr. af driftsmidlerne til skøjteformål. Uforbrugte driftsmidler i 2015 er herefter 2,9 mio. kr.

Driftsmidler 2016
Skøjtehallen åbnes i august 2016. I lighed med åbning af andre faciliteter anvendes driftsmidlerne fra 6 mdr. før faktisk åbning af anlægget til opstart af anlægget og indkøb af nødvendigt materiel. I 2016 er der således 0,38 mio. kr.  i uforbrugte driftsmidler, svarende til én måneds driftsudgifter.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen kan pege på følgende muligheder for at anvende de ubrugte driftsmidler:

Et gulv, der gør Ørestad Skøjtehal til mere end en skøjtehal
Et gulv (til at lægge på isen) vil øge hallens multifunktionelle brugsværdi, da hallen i perioder både med og uden is, vil kunne bruges til kultur- og idrætsaktiviteter i Ørestad. Skøjtehallen kan således blive et eftertragtet kulturelt midtpunkt i en ny bydel, ligesom den i langt højere grad vil kunne fungere som trænings- og aflastningsarena for Royal Arena.

Gulvet kan monteres på både is og beton og benyttes både sommer og vinter. Gulvet kan monteres uden at der ændres i underlaget.
Gulvet vil gøre det muligt at realisere ideen om Ørestad Skøjtehal og Royal Arena som en samlet facilitet, der kan benyttes i forbindelse med idrætsevents i Royal Arena.
Skøjtehallens gulv vil f.eks. kunne benyttes til opvarmning, ekstra arena til afholdelse af konkurrencer, sideevents etc.
Prisen for gulvet er 2 mio. kr.

Andre muligheder for anvendelse af bevillingen

Badezoner i Københavns Havn
Københavns Havn har åbnet for muligheden for badezoner i havnen. Der skal indkøbes og udlægges bøjer/markering.

Yderligere opgradering af tennisanlæg
Kultur- og fritidsudvalget har besluttet at byens tennisanlæg skal overgå til brugerdrift og afsat 1,5 mio. kr. til opgradering af anlæggene. Hvis der afsættes flere penge, kan anlæggene nå en højere stand og evt. omlægges til kunstunderlag, så de kan anvendes til fodboldtræning om vinteren.

Økonomi

Det er Borgerrepræsentationen, der træffer beslutning om anvendelsen af de overskydende driftsmidler på 2,9 mio. kr. i 2015.



Videre proces

På baggrund af udvalgets beslutninger, videresendes indstillingen i tilrettet form til Borgerrepræsentationen i forhold til konvertering af uforbrugte driftsmidler



Carsten Haurum

                                                                                                              /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2015:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at 2 mio. kr. konverteres til en anlægsbevilling i 2015 med det formål at købe et gulv, der kan monteres på isen i Ørestad Skøjtehal, jf. efterstående tabel:


At.-punkt

Udvalg

Bevilling

Funktion

Indtægt /Udgift

Beløb i 1000 kr. (2015 p/l)

2015

2016

2017

2018

1

KFU

1510-Kultur og Fritid

06.45.51.1

U

       -2.000

 

 

 

1

KFU

3510-Kultur og Fritid

00.32.31.3

U

         2.000

 

 

 

I alt

 

 

 

 

0

 

 

 


Kultur- og Fritidsudvalget anmodede forvaltningen om at vende tilbage til udvalget vedrørende de resterende overskydende driftsmidler. 

 

Til top