Mødedato: 14.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Lokaludvalgets retningslinjer for støtte

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte sine retningslinjer for støtte.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter sine retningslinjer for støtte med udgangspunkt i bemærkningerne, der ses i afsnittet "Problemstilling"
  2. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at det skal evaluere sine retningslinjer for støtte i lokaludvalgsmødet den 13. juni 2024.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Gunna Starck:

"Generelt mener vi, at vi skal skrive i vejledningen, at målgruppen er byens borgere, hvorfor sproget bør være dansk. Det gælder også titlerne på arrangementerne.

Der er mange tilbagevendende festivaller med mere - foråret er åbenbart sæson - det gælder Pride, BUSTER, Art Week, POP Up festival, Klang. De søger alle, fordi det finder sted i Indre By, men retter sig for de flestes vedkommende mod hele byen. Det er jo en tilbagevendende diskussion og problematik, som vi bør finde en løsning på. Her i marts er der 16 ansøgninger uanset vi er gået over til, at der kan søges hver måned.

Disse generelle betragtninger bør drøftes under Nyt fra Arbejdsgrupperne eller som et selvstændigt punkt."

Løsning

Lokaludvalget drøfter sine retningslinjer for støtte med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger.

Økonomi

Lokaludvalget har af 2024-puljen afsat en ramme på 340.000 kr. til puljeansøgninger. I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 14. marts 2024 foreslås rammen ændret.

Videre proces

Lokaludvalget vedtog de gældende retningslinjer for støtte i mødet den 14. december 2023. Samtidig besluttede lokaludvalget at evaluere retningslinjerne, når de har været i kraft i et halvt år. Dvs. at lokaludvalget skal evaluere retningslinjerne i sit møde den 13. juni 2024.

Beslutning

Udsat.
Til top