Mødedato: 11.05.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Puljeansøgning, maj 2023

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til en puljeansøgning.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg giver afslag til cph4water på en ansøgning om 20.000 kr. til en festival den 28. maj 2023 i Kulturhuset Indre By, som vil fokusere på at øge bevidstheden om adgang til rent vand og sanitet. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at entreen gør, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

Problemstilling

Puljeansøgningen "4water Festival" kom ved en fejl i sekretariatet ikke med i indstillingen "Puljeansøgninger, maj 2023", som lokaludvalget skal tage stilling til i mødet den 11. maj 2023.

Løsning

15.  4water Festival

cph4water søger om 20.000 kr. til en festival den 28. maj 2023 i Kulturhuset Indre By, som vil fokusere på at øge bevidstheden om adgang til rent vand og sanitet. Begivenheden vil omfatte præsentationer og dialog med repræsentanter fra WaterAid, der i følge ansøgeren er en af verdens førende organisationer inden for dette område. Begivenheden omfatter også workshop i dans, live musik og DJ-musik inkl. dans. 

Workshops, aktiviteter og social dans er åbent for alle, der køber billetter. Ansøgeren forventer, at op til 300 gæster vil deltage i selve dagen. Der tages entré 195 kr., dog 145 kr. for studerende. Der regnes med 15.000 kr. i entréindtægter og 25.000 kr. i indtægt fra salg af drikkevarer. Udgiftsbudgettet er på 57.000 kr.

Lokaludvalgets støtte skal bruges til leje af Kulturhuset Indre By, tryk af markedsføringsmaterialer, honorar til musiker samt annoncering på sociale medier.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter aktiviteter med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering

    • ikke matcher beløbet, der ansøges om
    • ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
    • gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Derudover ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Afslag. Er det en fest eller oplysning om rent vand? For meget entré.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til cph4water på en ansøgning om 20.000 kr. til en festival den 28. maj 2023 i Kulturhuset Indre By, som vil fokusere på at øge bevidstheden om adgang til rent vand og sanitet. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at entreen gør, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 335.400 kr. af 2023-puljen til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 126.000 kr. af puljen. Beslutter lokaludvalget at følge indstillingen, vil der være ikke disponeret for yderligere af rammen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til cph4water på en ansøgning om 20.000 kr. til en festival den 28. maj 2023 i Kulturhuset Indre By, som vil fokusere på at øge bevidstheden om adgang til rent vand og sanitet. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at entreen gør, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.
Til top