Mødedato: 31.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, januar 2024

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling to puljeansøgninger.

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til EKHO EKHO på en ansøgning om 9.620 kr. af 2024-puljen til "Strøm til Børn 2023", der er et arrangement med undervisning i digital musikskabelse for børn den 4. februar 2024 i EKHO EKHOs lokaler på Refshaleøen.

    Lokaludvalget gav i sit møde d. 30. august 2023 tilsagn til EHKO EHKO om 5.000 kr. til to Strøm til Børn- arrangementer i 2023, hvoraf kun det ene blev gennemført, nemlig d. 12. november 2023. Afslaget begrundes således med, at lokaludvalget allerede har taget stilling til den foreliggende ansøgning.

     

  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver Nordatlantens Brygge tilsagn om 15.000 kr. af 2024-puljen til en række forfattersamtaler i litteratursalonen NordOp på Nordatlantens Brygge i forbindelse med Christianshavns Bogfestival, der holdes den 16.-30. april 2024.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget tre ansøgninger om støtte. 

Lokaludvalgets forperson har afvist en ansøgning om støtte. Den angik en aktivitet i februar 2024, men blev indsendt efter ansøgningsfristen den 1. januar 2024. 

 

Løsning

1. Strøm til Børn 2023

EKHO EKHO søger om 9.620 kr. til "Strøm til Børn 2023", der er et arrangement med undervisning i digital musikskabelse for børn den 4. februar 2024 i EKHO EKHOs lokaler på Refshaleøen.

Strøm til Børn er et nationalt undervisningsinitiativ, der har været under udvikling siden 2011. Med teknologi som musikudtryksmiddel bliver børn og unge skabere. To undervisere fra Strøm illustrerer, hvordan man laver beats og klangflader, så man efterfølgende selv kan lave musik på en tablet - alene eller sammen med andre.

Formålet med aktiviteten er at hjælpe børn med at komme godt i gang med at skabe musik og styrke deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og i fællesskaber gennem musikken.

Aktiviteten er gratis for deltagerne og målrettet børn og unge mellem 8-15 år. Ansøger forventer et deltagerantal på i alt 20 børn og deres forældre.   

Aktiviteten annonceres via sociale medier, nyhedsbreve og pressemeddelelser.

Aktiviteten er et samarbejde mellem EKHO EKHO og Strøm.

Udgiftsbudgettet er på 12.620 kr. Der er egenfinansiering på 3.000 kr.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorering af underviserne, annoncering og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

EKHO EKHO ansøgte i august 2023 om 16.240 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til to Strøm til Børn-arrangementer. Lokaludvalget gav tilsagn om 5.000 kr. Ansøger kunne afholde ét arrangement for de bevilligede midler og ville afholde ét til i 2024. Det er dette arrangement, ansøger nu søger støtte til.

Sekretariatet ser intet til hinder for at lokaludvalget støtter aktiviteten.  

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag. Lokaludvalget gav i sit møde d. 30. august 2023 tilsagn til EHKO EHKO om 5.000 kr. til to Strøm til Børn- arrangementer i 2023, hvoraf kun det ene blev gennemført, nemlig d. 12. november 2023. Arbejdsgruppen vurderer således, at lokaludvalget allerede har taget stilling til den foreliggende ansøgning.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til EKHO EKHO på en ansøgning om 9.620 kr. af 2024-puljen til "Strøm til Børn 2023", der er et arrangement med undervisning i digital musikskabelse for børn den 4. februar 2024 i EKHO EKHOs lokaler på Refshaleøen.

Lokaludvalget gav i sit møde d. 30. august 2023 tilsagn til EHKO EHKO om 5.000 kr. til to Strøm til Børn- arrangementer i 2023, hvoraf kun det ene blev gennemført, nemlig d. 12. november 2023. Afslaget begrundes således med, at lokaludvalget allerede har taget stilling til den foreliggende ansøgning.

 

2. Christianshavns Bogfestival 2024 på Nordatlantens Brygge

Nordatlantens Brygge søger om 15.000 kr. til en række forfattersamtaler i litteratursalonen NordOp på Nordatlantens Brygge i forbindelse med Christianshavns Bogfestival, der holdes den 16.-30. april 2024.

Christianshavns Bogfestival fejrer litteraturen med forfatter-samtaler, foredrag, oplæsninger, litteraturvandringer og udstillinger mm. På Nordatlantens Brygge sammensættes særlige arrangementer i form af forfattersamtaler, der forbinder nordatlantiske forfattere med danske i det særlige rum for kulturmøder, som Nordatlantens Brygge er. 

Formålet med aktiviteten er at præsentere god litteratur i nye rammer og på nye måder, så flere bliver inspireret og interesseret i litteratur.

Aktiviteten er gratis efter at entréprisen til Nordatlantens Brygge er betalt. Ansøger oplyser, at entréprisen ikke bidrager til arrangementets økonomi. Ansøger forventer ca. 100 publikummer til hvert enkelt arrangement i Nordatlantens Brygge.

Udgiftsbudgettet på den del af bogfestivalen, som Nordatlantens Brygge står for, er på 34.000 kr. Ansøger modtager et bidrag fra Islands Ambassade på 20.000 kr. og egenfinansierer med 17.000 kr.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges på honorarer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige det ansøgte beløb 15.000 kr.

Indstilling

At lokaludvalget giver Nordatlantens Brygge tilsagn om 15.000 kr. til en række forfattersamtaler i litteratursalonen NordOp på Nordatlantens Brygge i forbindelse med Christianshavns Bogfestival, der holdes den 16.-30. april 2024.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 234.429 kr. af 2024-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 36.460 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 15.000 kr. af rammen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til EKHO EKHO på en ansøgning om 9.620 kr. af 2024-puljen til "Strøm til Børn 2023", der er et arrangement med undervisning i digital musikskabelse for børn den 4. februar 2024 i EKHO EKHOs lokaler på Refshaleøen.
    Begrundelse: Lokaludvalget gav i sit møde d. 30. august 2023 tilsagn til EHKO EHKO om 5.000 kr. til to Strøm til Børn- arrangementer i 2023, hvoraf kun det ene blev gennemført, nemlig d. 12. november 2023. Afslaget begrundes således med, at lokaludvalget allerede har taget stilling til den foreliggende ansøgning.

     

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Nordatlantens Brygge tilsagn om 15.000 kr. af 2024-puljen til en række forfattersamtaler i litteratursalonen NordOp på Nordatlantens Brygge i forbindelse med Christianshavns Bogfestival, der holdes den 16.-30. april 2024.
Til top