Mødedato: 26.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Høring om Agenda 21-strategien
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om Agenda 21-strategi for 2016-2019.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om Agenda 21-strategi for 2016-2019, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt kommunens Agenda 21-strategi 2016-2019 kaldet "Bæredygtige sammenhænge" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 4. september 2015. Lokaludvalget er ikke forpligtet til at svare på høringen.
Agenda 21 er den dagsorden, som FN satte i 1992 for at arbejde med bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I Planloven er det pålagt kommunerne at have en strategi for, hvordan de vil involvere befolkningen og hvordan de vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med miljøspørgsmål.
Forvaltningen oplyser, at kommunens agenda 21-strategi vil kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats i Københavns Kommunes initiativer på miljø- og klimaområdet for at sikre retningen for en mere bæredygtig udvikling af byen.
Principperne i strategien er:
Agenda 21 er den dagsorden, som FN satte i 1992 for at arbejde med bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I Planloven er det pålagt kommunerne at have en strategi for, hvordan de vil involvere befolkningen og hvordan de vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med miljøspørgsmål.
Forvaltningen oplyser, at kommunens agenda 21-strategi vil kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats i Københavns Kommunes initiativer på miljø- og klimaområdet for at sikre retningen for en mere bæredygtig udvikling af byen.
Principperne i strategien er:
- Helhedsorienteret og tværfaglig optik
- Partnerskaber
- Deltagende og medskabende borgere
- Fællesskaber
- Som vision nævnes, at Københavns kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktiv del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by.
Som overordnede målsætninger nævnes:
- At fremme københavnernes muligheder for at være aktivt deltagende, medansvarlige og medskabende i forhold til at nå Københavns Kommunes eksisterende målsætninger på miljø- og klimaområdet
- At understøtte partnerskaber, hvor myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer kan samarbejde om at skabe et bæredygtigt København
- At sikre en indsats på tværs af kommunens planer for borgerinvolvering i arbejde med bæredygtighed
Vedrørende implementeringen af strategien nævnes, at der på baggrund af målsætningerne i kommunens planer på klima- og miljøområdet vil blive prioriteret nogle indsatser, som skal understøttes særligt med et agenda 21-fokus, og som kan blive flagskibsprojekter for den bæredygtige udvikling af København. Agenda 21-indsatsen i flagskibsprojekterne skal have sine egne målsætninger og målbare mål, idet der skal være
- Igangsat initiativer, som inviterer københavnerne til at bidrage som aktivt deltagende, medskabende og ansvarlige i forhold til at nå projektets målsætninger
- Etableret partnerskaber, som arbejder for at nå flagskibsprojekternes målsætninger
- Etableret et helhedsorienteret perspektiv på projektets problemstilling
Løsning
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn foreslår, at lokaludvalget vedtager følgende høringssvar:
"Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt kommunens Agenda 21-strategi 2016-2019 kaldet "Bæredygtige sammenhænge" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 4. september 2015.
Borgerdialog
Christianshavns Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen, men har inddraget Miljøpunkt Indre By-Christianshavn i besvarelsen.
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Christianshavns Lokaludvalgs holdning
Miljøpunkt Indre By - Christianshavn er miljøcenter for de lokaludvalg i Indre By og på Christianshavn. I samarbejdsaftalen og i Miljøpunktets vedtægter er det blandt andet fastlagt, at arbejdet har til formål at understøtte Københavns Kommunes målsætninger på miljø- og klimaområdet.
I forhold til den nye Agenda 21 strategi: ”Bæredygtige sammenhænge”, og de indsatsområder der heri nævnes som vigtige pejlemærker fremadrettet, og ønsket om at kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats for at sikre en bæredygtig udvikling, kan det siges, at der er en fin overensstemmelse med alle de aktivitetsområder og tilgange, som Miljøpunktet arbejder med i dag.
Strategi udkastet præciserer i afsnittet PRINCIPPER nogle overordnede metodetilgange og nævner under partnerskaber at kommunens rolle i partnerskaberne primært er at opfatte som facillitator. Endvidere hedder det, at Partnerskaber skal forstås bredt og kan dække over samarbejde med Lokaludvalg og Miljøpunkter, private borgere, ad hoc nedsatte frivillige borgergrupper, institutioner, foreninger og virksomheder.
I det efterfølgende afsnit VISION går man en tand videre og skriver her: Københavns Kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktivt del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by.
Kommunen ønsker involvering og nye typer af fællesskaber. Det er samtidig velkendt at forvaltningen selv ofte ikke er gearet til at stå for den borgerinvolverende praksis. Der har på dette område i en årrække allerede været og der eksisterer stadig et etableret partnerskab mellem kommunen og Miljøpunktet og Lokaludvalgene. Det kan derfor virke noget underspillet at nævne Lokaludvalg og Miljøpunkter som mulige samarbejdsaktører, hvis netop denne indsats i store træk er baseret på Lokaludvalg og Miljøpunkter.
Set i det lys kunne det være nærliggende, at der i Agenda 21 strategien var en tydeligere betoning af værdien og karakteren af dette partnerskab, feks. hvorvidt man fra kommunens side opfatter dette samarbejde som essentielt på nogle afgrænsede områder eller i bred forstand. Det kan måske være nyttigt med en slags forventningsafstemning om, hvor på skalaen fra en ”facillitator baseret relation” til en ”gensidigt forpligtende” udfoldelsen ligger eller helst skal ligge.
Miljøpunktet ønsker, gerne i samspil med Lokaludvalg, at udfordre det slip af indhold, der er mellem kommunens position som facilliterende og et egentlig forpligtende fællesskab (partnerskab) om feks. igangsætning af udviklingsprojekter, - ligesom det vil være opløftende, hvis kommunen tilsvarende viste initiativer til at udfordrer Miljøpunktets evne til at indgå i såkaldte flagskibsprojekter, uanset miljøpunktets relative begrænsede kapacitet i udgangspunktet.
Miljøpunktet har mulighed for i mindre skala at have en mere eksperimenterende og opsøgende tilgang. Det er muligt at igangsætte aktiviteter, der kan indhente nyttig viden og give svar på feks. borgerinteresse, brugbarheden af løsningsforslag, aktivering af nye samarbejdspartnere, osv. Der er gode muligheder for at supplere hinanden, feks. kan forvaltningen have brug for ”en såkaldt armslængde” i en given indsats, hvor Miljøpunkt og Lokaludvalg kan etablere nærkontakt, eller måske starte med debat i lokalområdet i stedet for.
Opfordringen er derfor, at der kan ske et uddybet samspil, hvor der kan være en mere gensidig forpligtet tilgang til fælles udvalgte indsatser af bæredygtighed lokalt i den lille skala, men at der lige så vel kan ske en forbedret mulighed for at anvende og opskalere de indhøstede erfaringer fra Miljøpunktet. Feks kunne det være interessant at undersøge mulighederne for at bruge økonomiske incitamenter, for at se hvor meget det vil skubbe på en ønsket omstilling til mere bæredygtighed og borgerinvolvering. Eller hvor langt kan man gå med at involvere borgere i differentierede medskabende løsninger på affaldssortering og genanvendelse i de små gårde på Christianshavn. Eller kan crowd borgerinvolvering i Smart City teknologier give billige lokale undersøgelsesdata og nye typer af beslutningsdokumentation indenfor måling af støj eller luftforurening ved brug af smartphones, osv.
Agenda strategiens udfoldelse kan få flere ivrige ben at gå på, hvis mulighederne for at bruge samspillet mellem Miljøpunkt og Lokaludvalg som frontløbende aktører bliver taget mere seriøs fra kommunens side. Et første skridt kunne være at skrive disse forventninger til sammen at kunne finde egnede indsatsområder for gensidigt forpligtede aktiviteter ind i Agenda 21 – strategien og dermed synliggøre fundament og potentialer.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
"Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt kommunens Agenda 21-strategi 2016-2019 kaldet "Bæredygtige sammenhænge" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 4. september 2015.
Borgerdialog
Christianshavns Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen, men har inddraget Miljøpunkt Indre By-Christianshavn i besvarelsen.
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Christianshavns Lokaludvalgs holdning
Miljøpunkt Indre By - Christianshavn er miljøcenter for de lokaludvalg i Indre By og på Christianshavn. I samarbejdsaftalen og i Miljøpunktets vedtægter er det blandt andet fastlagt, at arbejdet har til formål at understøtte Københavns Kommunes målsætninger på miljø- og klimaområdet.
I forhold til den nye Agenda 21 strategi: ”Bæredygtige sammenhænge”, og de indsatsområder der heri nævnes som vigtige pejlemærker fremadrettet, og ønsket om at kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats for at sikre en bæredygtig udvikling, kan det siges, at der er en fin overensstemmelse med alle de aktivitetsområder og tilgange, som Miljøpunktet arbejder med i dag.
Strategi udkastet præciserer i afsnittet PRINCIPPER nogle overordnede metodetilgange og nævner under partnerskaber at kommunens rolle i partnerskaberne primært er at opfatte som facillitator. Endvidere hedder det, at Partnerskaber skal forstås bredt og kan dække over samarbejde med Lokaludvalg og Miljøpunkter, private borgere, ad hoc nedsatte frivillige borgergrupper, institutioner, foreninger og virksomheder.
I det efterfølgende afsnit VISION går man en tand videre og skriver her: Københavns Kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktivt del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by.
Kommunen ønsker involvering og nye typer af fællesskaber. Det er samtidig velkendt at forvaltningen selv ofte ikke er gearet til at stå for den borgerinvolverende praksis. Der har på dette område i en årrække allerede været og der eksisterer stadig et etableret partnerskab mellem kommunen og Miljøpunktet og Lokaludvalgene. Det kan derfor virke noget underspillet at nævne Lokaludvalg og Miljøpunkter som mulige samarbejdsaktører, hvis netop denne indsats i store træk er baseret på Lokaludvalg og Miljøpunkter.
Set i det lys kunne det være nærliggende, at der i Agenda 21 strategien var en tydeligere betoning af værdien og karakteren af dette partnerskab, feks. hvorvidt man fra kommunens side opfatter dette samarbejde som essentielt på nogle afgrænsede områder eller i bred forstand. Det kan måske være nyttigt med en slags forventningsafstemning om, hvor på skalaen fra en ”facillitator baseret relation” til en ”gensidigt forpligtende” udfoldelsen ligger eller helst skal ligge.
Miljøpunktet ønsker, gerne i samspil med Lokaludvalg, at udfordre det slip af indhold, der er mellem kommunens position som facilliterende og et egentlig forpligtende fællesskab (partnerskab) om feks. igangsætning af udviklingsprojekter, - ligesom det vil være opløftende, hvis kommunen tilsvarende viste initiativer til at udfordrer Miljøpunktets evne til at indgå i såkaldte flagskibsprojekter, uanset miljøpunktets relative begrænsede kapacitet i udgangspunktet.
Miljøpunktet har mulighed for i mindre skala at have en mere eksperimenterende og opsøgende tilgang. Det er muligt at igangsætte aktiviteter, der kan indhente nyttig viden og give svar på feks. borgerinteresse, brugbarheden af løsningsforslag, aktivering af nye samarbejdspartnere, osv. Der er gode muligheder for at supplere hinanden, feks. kan forvaltningen have brug for ”en såkaldt armslængde” i en given indsats, hvor Miljøpunkt og Lokaludvalg kan etablere nærkontakt, eller måske starte med debat i lokalområdet i stedet for.
Opfordringen er derfor, at der kan ske et uddybet samspil, hvor der kan være en mere gensidig forpligtet tilgang til fælles udvalgte indsatser af bæredygtighed lokalt i den lille skala, men at der lige så vel kan ske en forbedret mulighed for at anvende og opskalere de indhøstede erfaringer fra Miljøpunktet. Feks kunne det være interessant at undersøge mulighederne for at bruge økonomiske incitamenter, for at se hvor meget det vil skubbe på en ønsket omstilling til mere bæredygtighed og borgerinvolvering. Eller hvor langt kan man gå med at involvere borgere i differentierede medskabende løsninger på affaldssortering og genanvendelse i de små gårde på Christianshavn. Eller kan crowd borgerinvolvering i Smart City teknologier give billige lokale undersøgelsesdata og nye typer af beslutningsdokumentation indenfor måling af støj eller luftforurening ved brug af smartphones, osv.
Agenda strategiens udfoldelse kan få flere ivrige ben at gå på, hvis mulighederne for at bruge samspillet mellem Miljøpunkt og Lokaludvalg som frontløbende aktører bliver taget mere seriøs fra kommunens side. Et første skridt kunne være at skrive disse forventninger til sammen at kunne finde egnede indsatsområder for gensidigt forpligtede aktiviteter ind i Agenda 21 – strategien og dermed synliggøre fundament og potentialer.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har vedtaget høringssvaret, lægger sekretariatet det på Bliv hørt-portalen.
Forvaltningen oplyser, at efter høringen vil der blive udarbejdet en hvidbog med kommentarerne, man har modtaget. Sagen skal derefter til godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Forvaltningen oplyser, at efter høringen vil der blive udarbejdet en hvidbog med kommentarerne, man har modtaget. Sagen skal derefter til godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om Agenda 21-strategi for 2016-2019, der fremgår af løsningsafsnittet.
Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Jeg er imod høringssvaret. Agenda 21-strategien er en opgave for Københavns Kommune, som Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ikke skal involveres i. Høringssvaret udtrykker Miljøpunkt Indre By-Christianshavns holdninger, men er selvmodsigende, selvforherligende og værdiløst."
Lars Asbjørn Zimmermann tilsluttede sig protokolbemærkningen fra Poul Nielsen.
Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Jeg er imod høringssvaret. Agenda 21-strategien er en opgave for Københavns Kommune, som Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ikke skal involveres i. Høringssvaret udtrykker Miljøpunkt Indre By-Christianshavns holdninger, men er selvmodsigende, selvforherligende og værdiløst."
Lars Asbjørn Zimmermann tilsluttede sig protokolbemærkningen fra Poul Nielsen.