Mødedato: 07.02.2001, kl. 14:00

Toårigt forsøg med obligatorisk "City Gods Certificering" i Middelalderbyen

Toårigt forsøg med obligatorisk "City Gods Certificering" i Middelalderbyen

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. februar 2001

 

 

Sager til beslutning

 

2. Toårigt forsøg med obligatorisk "City Gods Certificering" i Middelalderbyen

 

BTU 51/2001 J.nr. 21223.0003/95

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at denne indstilling danner grundlag for det videre arbejde med et toårigt forsøg med obligatorisk certificering af godstransport i Middelalderbyen – City Gods

at forslaget til City Gods Certificering sendes i offentlig høring

at høringsresultat og revideret forslag forelægges Bygge- og Teknikudvalget til endelig beslutning, når høringen er gennemført

at forvaltningen indgår i det nedenfor omtalte 4 by-samarbejde

 

RESUME

Der er i både indland og udland stærk fokus på den belastning af miljøet, der sker i forbindelse med varetransport til og fra de centrale cityområder. Det er visionen gennem en certificeringsordning at opnå en mærkbar reduktion i belastningen af miljøet i Middelalderbyen uden øgede omkostninger eller forringet service for byens erhvervsliv.

Fra den 1. september 1998 til den 29. februar 2000 gennemførte forvaltningen et forsøg med frivillig miljøcertificering af varetransport i Middelalderbyen. Ved ændringen af færdselsloven åbnes der nu mulighed for, at kommunerne kan udføre forsøg med færdselsregulering, der udelukkende har et miljømæssigt sigte. Transporterhvervet og City Centerforeningen ser positivt på, at kommunen gennem en obligatorisk certificeringsordning søger at begrænse vare- og lastbiltrafikken i Middelalderbyen, bl.a. ved krav om anvendelse af miljøvenlig motorteknologi og krav om, at køretøjer til godstransport skal være 60% fyldte med gods til området (i gennemsnit over 3 måneder).

Formålet med forsøget er at vurdere certificerings-modellen som et muligt værktøj til reduktion af miljøbelastningen fra erhvervsmæssig varetransport til og fra Middelalderbyen.

Arbejdet med effektivisering af godstransport har bred interesse, og Trafikministeriet har givet tilsagn om 2,5 mio. kr. over 2 år til at oprette et fælles forum for godstransport i byer. I det fælles forum indgår København, Aalborg, Århus og Høje Taastrup kommuner.

Forsøget, som planlægges administreret af Parkering· København, går ud på, at vare- og lastbiler over 2,5 tons kun kan standse i Middelalderbyen, hvis de har et certifikat. Der udstedes 3 typer certifikater. Grønt til transportører, der har biler med motorer, der er yngre end 8 år, og som kan sandsynliggøre, at bilerne er lastet 60% med varer til området (i gennemsnit over 3 måneder). Gult til transportører, der ikke umiddelbart kan opfylde disse krav. Rødt til transportører, der sjældent kommer i området. Certifikaterne kan rekvireres i Parkering· København, men de røde vil også kunne købes på visse tankstationer, ligesom dagbilletterne til parkering i brokvartererne.

Det er sandsynligt, at nogle transportører ikke kan opfylde betingelserne for at køre 'grønt', og andre må omlægge nuværende transportmønstre. I forsøget er der lagt vægt på, at det gennemføres efter klare objektive kriterier og uden dannelse af transportmonopoler.

Der er i forslaget – gennem et midlertidigt gult certifikat – lagt vægt på, at transportører får tid til at tilpasse sig og mulighed for eventuelt at finde sammen i nye samarbejdsformer (f.eks. samkørsel, benyttelse af kollektive transportsystemer eller frivilligt brug af cityterminaler). Herudover er forsøgsordningen åben for dialog, hvor en type af transportører kan foreslå alternative måder, hvorpå de ud fra deres forudsætninger kan bidrage til et bedre bymiljø. Forsøget giver således mulighed for, at erhvervene kan nå at tilpasse sig, inden de eventuelt må henvises til at "køre rødt" eller må udelukkes fra kørsel i Middelalderbyen.

Udviklingen i de kommende år vil blive præget af en fortsat anvendelse af mere miljøvenlig motorteknologi og en mere effektiv måde at organisere transportarbejdet på. Indførelse af en obligatorisk forsøgsordning i Middelalderbyen vil lægge pres på transportører og leverandører. Det er forventningen, at dette pres markant vil fremme en positiv udvikling, både på det teknologiske, det organisatoriske og det holdningsmæssige område.

Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. januar 2001, hvor den blev udsat.

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. marts 2000 (jf. BTU 99/2000) blev erfaringerne fra det frivillige forsøg med certificering af godstransport, som var positive, forelagt. Udvalget godkendte, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til en obligatorisk forsøgsordning med certificering af varetransport i Middelalderbyen, og at det skulle forelægges for udvalget, når den nødvendige lovændring var færdigbehandlet i Folketinget.

Ændringen af færdselsloven blev vedtaget i april 2000, herunder også forsøgsparagraffen, der muliggør trafikforsøg, der udelukkende har et miljømæssigt sigte. Loven trådte i kraft den 1. august 2000.

Forsøgsparagraffen, der er formuleret blandt andet på foranledning af Københavns Kommune, betyder, at det frivillige forsøg, som løb fra den 1. september 1998 til den 29. februar 2000, kan gøres obligatorisk i en toårig forsøgsperiode. Det kræver dog, at Trafikministeriet kan godkende forsøget. Til ansøgningen om denne godkendelse skal der foreligge en vurdering fra det lokale politi og høringssvar fra de berørte brancheorganisationer.

Årsagen til, at forslaget først forelægges nu, er, at der har været en positiv men langvarig dialog med Københavns Politi om "skiltets" udformning, om kompetenceforhold og detailudformningen af den obligatoriske forsøgsordning.

Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget er et bidrag til en realisering af et af hovedpunkterne i "Trafik- og miljøplan for København", september 1997, punkt 3: Begrænsning af tunge og store køretøjer i Indre By.

 

Obligatorisk forsøgsordning

Trafikken i Middelalderbyen er i dag begrænset af en vægtgrænse på 18 tons totalvægt. Denne grænse vil fortsat være gældende.

Det obligatoriske forsøg går ud på kun at gøre det muligt at standse i Middelalderbyen for last- og varebiler over 2,5 tons totalvægt, hvis de har et certifikat. Vægtgrænsen var oprindelig foreslået til 2 tons, men efter indsigelse fra Politiet, Dansk Transport og Logistik (tidl. Danske Vognmænd) og Byggeriets Arbejdsgivere anbefaler forvaltningen, at vægtgrænsen i forsøgsperioden hævet til de anførte 2,5 tons.

Der udstedes 3 typer certifikater. Grønt til køretøjer, der umiddelbart kan opfylde kravene. Gult efter ansøgning til biler, der ikke i øjeblikket kan opfylde alle krav, men arbejder for at komme til det, og rødt certifikat til kørsel en enkelt dag, jf. bilag 1.

Vare- og lastbiler i Middelalderbyen uden certifikat vil ved standsning kunne pålægges en normal p-afgift.

For at gøre det attraktivt at få et grønt certifikat vil der blive etableret op til 40 lastezoner (p-pladser) alene forbeholdt køretøjer med grønt certifikat alle hverdage mellem kl. 8.00 og 12.00.

Følgende biler er ikke omfattet af ordningen: Elbiler, udrykningskøretøjer, bugserings-køretøjer, slamsugere, fejemaskiner og lignende. Biler registreret til persontransport er ikke omfattet (busser, handicaptransport etc.).

 

Betingelser for at få grønt certifikat

I gennemsnit over en 3 måneders periode skal bilerne være fyldt minimum 60% med gods til eller fra Middelalderbyen. Køretøjerne skal have en motor, der er yngre end 8 år. Der skal indrapporteres om kapacitetsudnyttelsen hver 3. måned. Det kan ske enten skriftligt eller elektronisk.

Certifikatet gælder for hele den toårige forsøgsperiode, men kan inddrages, hvis forudsætningerne ikke opfyldes.

 

Betingelser for at få gult certifikat

Gule certifikater gælder som hovedregel kun et halvt år og kan søges, hvor særlige forhold ved bilen/godsets art/tranportøren gør, at betingelserne for at få grønt certifikat ikke umiddelbart kan opfyldes fuldt ud. Transportøren skal derfor have tid til at tilpasse sig. I særlige tilfælde kan gule certifikater gælde hele perioden.

I starten af forsøget anbefaler forvaltningen en liberal praksis ved udstedelse af gult certifikat. Den liberale praksis planlægges skærpet senere i forsøgsperioden. Bliver det nødvendigt at ansøge om fornyelse af gult certifikat, fordi betingelserne fortsat ikke kan opfyldes fuldt ud, kan der blive tale om skærpede krav (f.eks. til motorens alder, returfragt etc.), ud fra en vurdering af, hvad det er muligt at opnå af miljøforbedringer.

 

Betingelser for at få rødt certifikat

Til biler, der sjældent kører i Middelalderbyen (f.eks. eksportvognmænd, flyttebiler fra provinsen etc.), eller lokale biler, der ikke kan opnå gult certifikat, vil der være mulighed for at købe et rødt 1-dags certifikat uden krav til motoralder, udnyttelsesgrad eller rapportering.

Forbudet for kørsel i Middelalderbyen med lastvogne over 18 tons totalvægt foreslås opretholdt. Dispensationsretten foreslås ved ordningens start at overgå fra Københavns Politi til kommunen, så transportørerne kun skal henvende sig et sted. Her tænkes det røde certifikat anvendt.

 

Økonomi

I princippet skal ordningen hvile i sig selv, således at prisen for certifikater svarer til omkostningerne ved udstedelsen og ordningen i øvrigt.

Gebyr for grønt og gult certifikat skønnes til kr. 325 pr. certifikat, dvs. kr. 50 højere end en beboerlicens, idet der er tale om et større ressourceforbrug til sagsbehandling i forbindelse med udstedelsen af certifikater. Det grønne foreslås som et toårigt certifikat, mens det gule certifikat foreslås fornyet halvårligt.

Basisprisen for et rødt certifikat skønnes til kr. 200 pr. dag med mulighed for en rabatpris på kr. 170 pr. dag ved køb af 5-dags "klippekort". Det skal altså ikke kunne betale sig at køre på rødt certifikat i forhold til at køre grønt.

Taksterne vil blive fastlagt endeligt, når resultatet af høringen forelægges.

De samlede administrative udgifter (i Parkering· København ) er anslået til 3 mio. kr. i den toårige forsøgsperiode. Ca. 60% af de administrative omkostninger vedrører projektets start, herunder førstegangs certificering af den nødvendige bilpark. Selve den egentlige toårige driftsfase udgør de øvrige ca. 40% af budgettet. De administrative udgifter anslås at være dækket af de forventede indtægter som følge af udstedelse af certifikater.

Driftsbudgettet og gebyrindtægterne er baseret på en række skønsmæssige forudsætninger og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Det er en del af formålet med forsøgsordningen at afdække holdbarheden af disse forudsætninger og fremkomme med forslag til mere realistiske kalkyler for en evt. senere permanent ordning.

Herudover anslås projektomkostningerne i den to-årige forsøgsperiode at være 2,1 mio. kr.

Projektomkostninger (2-årig forsøgsperiode):

 

Offentlig høring kr. 100.000

Information, hjemmeside og konference kr. 400.000

Skilte og regulering ved læssepladser m.m. kr. 350.000

Trafiktællinger kr. 250.000

Projektledelse i 2 år inkl. "Forum for citylogistik" kr. 1.000.000

Projektomkostninger i alt kr. 2.100.000

 

Der vil ved sagens endelige forelæggelse blive taget stilling til finansiering.

Trafikministeriet har givet tilsagn om 2,5 mio. kr. til Aalborg, Århus, Høje Taastrup og Københavns kommuner til et toårigt samarbejde omkring godstransport danske i byer (Forum for citylogistik).

Af dette beløb er der afsat kr. 300.000 til analyse og vejledning af især mindre transportører i den københavnske "City Gods Certificering". Dette forventes især at få betydning for arbejdet med gult certifikat. De øvrige midler fra Trafikministeriet anvendes til 4 by-samarbejdet.

 

Høring og dialog med interessenterne

Det frivillige forsøg og forslaget om en obligatorisk forsøgsperiode er et resultat af et flerårigt tæt samarbejde med repræsentanter for leverandørerne, transportørerne og erhvervsdrivende i Middelalderbyen. De forskellige interessenter har været repræsenteret i en arbejdsgruppe under forvaltningen både som enkeltvirksomheder og på organisationsniveau.

Såvel i arbejdsgruppen som ved afviklingen af det tidligere frivillige forsøg har der været en generel positiv holdning til projektet. Interessenterne erkender behovet for en regulering i Middelalderbyen og ønsker at medvirke aktivt til en løsning, der kan fungere i praksis.

Efter forelæggelse af den endelige ordning for Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen skal der som nævnt indhentes en godkendelse i Trafikministeriet af den obligatoriske 2-årige forsøgsordning. Til brug for ministeriets sagsbehandling er der derfor indhentet udtalelser fra Københavns Politi og en række organisationer.

Disse udtalelser er vedlagt i bilag 2. De bemærkninger, ønsker og betænkeligheder, som høringsparterne er fremkommet med, er sammenfattet skematisk i bilag 2, side 1-2, hvoraf det også fremgår, hvordan der i forslaget er taget højde herfor.

Høringsparterne er alle villige til at indgå i en følgegruppe, og her vil forvaltningen drøfte detaljer og problemer, som måtte dukke op undervejs i forsøget, specielt i forbindelse med retningslinier for udstedelse af gult certifikat.

Selv om der er foretaget en høring af de berørte brancheorganisationer, ønsker forvaltningen at sende ordningen ud til en bredere offentlig høring af blandt andet alle ejere og lejere i Middelalderbyen. Forvaltningen vil vende tilbage til Bygge- og Teknikudvalget med resultatet af høringen sammen med et endeligt forslag til et obligatorisk forsøg med "City Gods Certificering".

 

Mål og effektvurdering

Når det trafikale bymiljø skal vurderes, er resultatet en sum af mange faktorer, jf. bilag 3. Disse faktorer kan ikke meningsfyldt sammenvejes. Nemmere bliver det ikke, når alene emissionen er sammensat af mindst 6 farlige stoffer med effekt på lokalmiljøet.

I praksis må effektvurderingen (succeskriterierne) derfor koncentreres om mere overordnede kriterier som antal kørte ture og vare- og lastbilernes aldersfordeling i henhold til Euronormerne.

Det oprindelige mål var at reducere antal kørte ture med 25% og tilsvarende fjerne de vare- og lastbiler, der var ældre end 8 år fra gadebilledet i Middelalderbyen (svarende til ca. 24% af alle vare- og lastbiler). Den seneste trafiktælling (november 1999) viste, at der af 3.543 vare- og lastbiler blev kørt 5.522 ture i Middelalderbyen på tælledagen. Disse biler og ture udgør målgruppen for miljøforbedringerne.

I forsøgsordningen må der i det nuværende forslag imidlertid undtages ca. 250 biler pr. dag, der kører på Politiets parkeringsdispensationer eller benytter private parkeringspladser, og ca. 660 biler, der ligger i vægtintervallet 2000 kg til 2499 kg totalvægt. Dette svarer til, at ca. 30% af den samlede målgruppe holdes udenfor forsøgsordningen. De oprindelige mål for effekten skal derfor justeres tilsvarende.

Herudover øver udstedelsen af gule certifikater selvfølgelig også direkte indflydelse på effekten. Det skal i sagsbehandlingen holdes for øje, at udstedelse af gult certifikat yderligere udhuler effektpotentialet.

Ved forsøgsperiodens afslutning vurderes det, om disse begrænsninger i målgruppen også bør gælde i en eventuel efterfølgende permanent ordning.

Der er i alle større byer i både indland og udland stærkt fokus på de trafikskabte miljøproblemer. Problemstilling og løsningsmuligheder er meget forskellige for persontransport og for varetransport. Hvor persontrafikken i byer er vel belyst og har været i fokus i mange år, er de reelle problemer og løsningsmuligheder for varetransporten svære at gennemskue, og interessen har hidtil været forholdsvis beskeden.

I de sidste par år er der imidlertid nationalt og internationalt startet flere forsøgsprojekter og et omfattende udredningsarbejde omhandlende varetransport i byer – specielt i relation til de særlige lokale problemer i de centrale cityområder.

Selvom de konkrete resultater endnu er meget beskedne, tegner der sig et billede af, at en miljøeffektiv løsning må baseres på en kombination af (1) restriktioner, (2) forbedret motorteknologi og (3) en reduktion af trafikarbejdet gennem højere kapacitetsudnyttelse for de vare- og lastbiler, der kører i byen. Især vurderes et krav om større kapacitetsudnyttelse (3) at kunne give en mærkbar effekt. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at 3 ud af 4 biler havde under 20% kapacitetsudnyttelse.

Forslaget til en obligatorisk toårig forsøgsordning er baseret på disse tre elementer. Det er visionen, at Københavns Kommune herigennem kan gennemføre en mærkbar reduktion af vare- og lastbilers belastning af miljøet i Middelalderbyen på en måde, så eventuelle gener for erhvervslivet mere end opvejes af bedre fremkommelighed og et mere attraktivt miljø, der gør det mere attraktivt for kunderne at handle i city. At understøtte en fortsat udvikling af et attraktivt erhvervsmiljø i Middelalderbyen er en vigtig del af visionen.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Oversigt over certifikattyper

Bilag 2: Sammenfatning af bemærkninger, ønsker og betænkeligheder fra høringsparterne og vurdering resp. høringssvar m.m. fra:

  1. Københavns Politi
  2. Dansk Trafik og Logistik (DTL), tidligere Danske Vognmænd
  3. Kjøbenhavns Vognmandslaug
  4. Københavns City Centerforening
  5. Byggeriets Arbejdsgivere

Bilag 3: Oversigt over miljøparametre

Bilag 4: Godkendt zonetavle til Middelalderbyens indkørsler

Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. januar 2001

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Rapporter m.m.:

  • Evaluering af forsøg med certificering af varetransport i Middelalderbyen (det frivillige forsøg) af 2. februar 2000
  • City Gods Certificering – Detaljeret forslag til obligatorisk forsøgsordning af 16. november 2000
  • Udskrift fra nyhedsindslag i Københavns Radio 19. oktober 2000

 

 

Ole Bach

 

 

Til top