Mødedato: 27.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Fysiklokalet på 1. sal. EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

Drøftelse af metro til Brønshøj-Husum

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter holdning til Metro.

Problemstilling

Metrolinien M5 (der planlægges over Kløverparken, Refshaleøen og Lynetteholmen) er i idéfasehøring frem til 31. oktober. Læs mere her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/metrolinje-m5-idefasehoring-miljovurdering

Anledningen bruges at promovere metro til Brønshøj, f.eks. her: https://www.facebook.com/metrocopenhagen

Formand for Bispebjerg Lokaludvalg har i forbindelse med idéfasehøringen foreslået en 'hospitalsmetro' med følgende linieføring: Lynetteholmen - Østerbro Station – Rigshospitalet – Vibenshus – Ryparken - Bispebjerg Hospital - Utterslev Torv - Brønshøj Torv – Husum - Tingbjerg– Herlev Hospital - med opkobling til den nye letbane rundt om København. Læs mere her: https://nordvestliv.dk/artikel/lokaludvalg-i-opr%C3%B8r-over-forslag-til-ny-metrolinje-vil-smadre-byen-undervejs

Selvom idéfasehøringen ikke direkte vedrører Brønshøj-Husum, har en del københavnere fra Brønshøj-Husum afgivet høringssvar med ønske om, at der kommer metro til Brønshøj-Husum. Læs mere her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/metrolinje-m5-idefasehoring-miljovurdering

 

Løsning

Byudviklingsudvalget har diskuteret høringen, men mener ikke, at lokaludvalget kan indsende høringssvar i forbindelse med idéfasehøringen, da lokaludvalget ikke har vedtaget en fælles holdning om metro til bydelen. Byudviklingsudvalget ønsker, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg i forbindelse med bydelsplansarbejdet drøfter metro til bydelen.

Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget drøfter metro til bydelen, herunder om lokaludvalget kan tilslutte sig Bispebjerg Lokaludvalgs forslag til 'hospitalsmetro'. 

Lokaludvalget drøfter emnet.

 

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalget drøftede holdning til metro til bydelen.

 

Lokaludvalget besluttede, at lokaludvalget har en vision om metro til Brønshøj-Husum-Tingbjerg.

 

Jimmi Haushøj havde følgende bemærkning: "Jeg synes ikke, det er en fornuftig økonomisk beslutning med metro, da den er for dyr i forhold til befolkningsgrundlaget".

 

David Grolin Kristensen og Mette Hansen forlod mødet efter dette pkt.
Til top