Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Eid-fest i Tingbjerg og Utterslevhuse

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget til beslutter enten at følge indstillingen fra Kulturudvalget og bevilger 35.000 kr. til Eid-fest i Tingbjerg og Utterslevhuse eller følger indstillingen fra forretningsudvalget og giver støtte på 30.400 kr.

Problemstilling

En lang række foreninger og aktører i Tingsbjerg er gået sammen om at arrangere en Eid-fest, der skal afholdes den 23. august 2014.  Arrangørerne erTingbjerg Kultur Forening, Copenhagen Cricket Club, Eves Univers, Jeberti Forening, Fædreklubben, Tingbjergs forår, Tingbjerg Somaliske Kvinder, Aktive Forældre i Utterslevhuse og Sundhedscentrums frivillige kvinder.

Formålet med Eidfesten er at skabe kendskab til forskellige kulturer på tværs af lande og styrke fællesskabet i bydelen. Et andet formål er at styrke samarbejdet mellem de forskellige foreninger i Tingbjerg. 

Deltagelse i festen er gratis, men der sælges mad, drikke og billetter til børneforlystelser på dagen.

Ansøgt beløb: 47.400 kr.

Forventede udgifter:
Aktiviteter: 28.400 kr.
Forplejning, service og pynt m.v.: 16.000 kr.
Lokaler: 3.000 kr. 

Ansøger søger om en underskudsgaranti på 47.400 kr. Ansøger regner med, at salg af mad m.v. vil indbringe omkring 17.000 kr., hvilket vil mindske Lokaludvalgets støtte tilsvarende.
 
 
Arrangementet har egenfinansiering i form af frivillig arbejdskraft fra alle de involverede foreninger.

Festen afholdes på Tingbjerg Heldagsskole. Alle er velkomne på dagen, men det er primært Tingbjergs beboere som er målgruppen, da dagen har til hensigt at samle beboerne og styrke fællesskabet i bydelen. Sidste år deltog 500 mennesker og arrangørene forventer samme antal igen i år.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller at der gives en underskudsgaranti på 35.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller til støtte med 30.400 kr. som nævnt under 'Løsning b'.

Løsning

Der er en delt indstilling, og Lokaludvalget beslutter enten

A. Der gives delvis støtte på 35.000 kr. Støtten gives som en underskudsgaranti. Begrundelsen for ikke at give det fulde ansøgte beløb er at der i budgettet/finansieringsplanen forventes indtægter på 17.000 kr.  

eller

B. Der gives delvis støtte på 30.400 kr. Støtten gives som en underskudsgaranti. Begrundelsen for ikke at give det fulde ansøgte beløb er at der i budgettet/finansieringsplanen forventes indtægter på 17.000 kr. Dermed kan kun dokumenteres forventet underskud på 30.400 kr.

Økonomi

Pengene  tages fra ekstern pulje.

Beslutning

Der gives delvis støtte på 30.400 kr. Støtten gives som en underskudsgaranti. Begrundelsen for ikke at give det fulde ansøgte beløb er at der i budgettet/finansieringsplanen forventes indtægter på 17.000 kr. Dermed kan kun dokumenteres forventet underskud på 30.400 kr.

Beslutningen blev truffet uden afstemning.

Mohamed Al Hamod var inhabil.
Til top