Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Kulturelle aktiviteter og socialsamvær på Husumparkens bemandede legeplads forår 2017

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget bevilger 21.000 kr. til projektet "Kulturelle aktiviteter og socialsamvær på Husumparkens bemandede legeplads".

Problemstilling

Husumparkens bemandede legeplads søger støtte til fem arrangementer for børn i perioden april-juni 2017. Alle aktiviteterne foregår på legepladsen. Datoerne er ikke endelig fastsat.

De fem arrangementer er teaterforestillinger o.l., hvor børnene involveres aktivt i oplevelsen:

  • Ballonprofessor, hvor børnene engageres og udforsker deres fantasi gennem sjove ballonkonkurrencer.
  • Hatteteater, hvor børn på tværs af alder, køn, social og etnisk baggrund kan deltage aktivt.
  • "Fup & Fidus": En humoristisk bevægelsesforestilling.
  • "Lille Peter Edderkop", hvor børnene er med til at synge, klappe og fodre og hjælpe Lille Peter Edderkop.
  • "Børnetrylleri med Lasse", hvor flere af børnene vil hjælpe ham på scenen undervejs.

Arrangementerne er gratis og åbne for alle. Målgruppen er legepladsens brugere: børnefamilier skoler og daginstitutioner. Ansøger forventer 50-150 deltagere pr. arrangement.

Arrangementerne markedsføres via legepladsens Facebookside, Brønshøj-Husum lokalavis, biblioteket, plakater og mund til mund ved at snakke med pædagogerne og forældrene når de besøger legepladsen.

Ansøgt beløb: 21.000 kr.

Forventede udgifter: 21.000 kr.

Støtten søges til honorarer til de optrædende kunstnere.

Ansøger bidrager ikke med medfinansiering ud over medarbejdertimer. 

Ansøger har tidligere fået støtte til lignende arrangementer på legepladsen, senest 16.200 kr. i oktober 2016.

Ansøgningen har ikke været behandlet i noget fagudvalg. Forretningsudvalget indstiller til, at der gives støtte som ansøgt.

Løsning

Projektet bevilges støtte på 21.000 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

Beslutning

På baggrund af drøftelse i Lokaludvalget traf formanden beslutning om at tiltræde indstillingen og bevilge projektet den ansøgte støtte på 21.000 kr.
Til top