Mødedato: 26.03.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Handleplan 2015 for Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik

Se alle bilag

Forvaltningerne har udarbejdet forslag til handleplan 2015 for kommunens erhvervs- og vækstindsatser. Handleplanen er godkendt i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og forelægges nu for Økonomiudvalget før endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
  2. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Teknik-og Miljøudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
  3. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Kultur-og Fritidsudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
  4. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Økonomiudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget behandler februar og marts 2015 endeligt forslag til en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Som en del af erhvervs- og vækstpolitikken udarbejdes en konkret handleplan for, hvordan kommunen vil realisere politikkens målsætninger. I denne indstilling skal udvalgene tage stilling til handleplan 2015 for erhvervs- og vækstpolitikken og tilhørende proces for løbende opfølgning inden for deres områder. I løbet af året arbejdes løbende på at implementere indsatserne i handleplan 2015 samtidig med, at der arbejdes på at udvikle handleplanen for 2016. Handleplan for 2016 forelægges udvalgene til godkendelse i november-december 2015.

Løsning

I handleplanen præsenteres årligt centrale fyrtårne i erhvervs- og vækstindsatsen samt et overblik over kommunens øvrige indsatser med betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder.

Handleplanen, der er en samling af indsatser, der er inden for hver rammebetingelse/område, viser bl.a. virksomheder, videninstitutioner og andre erhvervsaktører, hvordan kommunen realiserer målsætningerne i erhvervs- og vækstpolitikken. Den samler og formidler kommunens erhvervs- og vækstindsatser med henblik på at sikre, at kommunen understøtter de rigtige indsatser og bruger midlerne bedst muligt. Udgangspunktet er politikkens seks hovedområder:

  1. Bæredygtig udvikling og attraktiv by (rammebetingelse)
  2. Erhvervsservice og omkostninger (rammebetingelse)
  3. Uddannelse og beskæftigelse (rammebetingelse)
  4. Bæredygtigt arbejdsmarked (rammebetingelse)
  5. Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder (særligt område)
  6. Internationalisering og internationale bysamarbejder (særligt område)

Inden for hvert af disse områder beskriver handleplanen centrale fyrtårne.  Det er igangværende og nye projekter, hvor kommunen gør en særlig indsats i 2015 for at realisere politikkens målsætninger. En række af indsatserne gennemføres i samarbejde med eksterne aktører, som for eksempel virksomheder, universiteter og erhvervsfremmeorganisationer m.fl. Handleplanen beskriver i alt 9 fyrtårne. Nedenfor er de 9 fyrtårne beskrevet samt hvilke forvaltninger, der er ansvarlig for de enkelte fyrtårne og dermed for at implementere og følge op på indsatserne.

Bæredygtig byudvikling & attraktiv by

Fyrtårn

Indhold

Ansvarlig forvaltning

Trafikcentral og intelligent trafikstyring (ITS)

En fælles trafikcentral for Hovedstadsområdet, som i 2020 skal omfatte alle de vigtigste veje for biler, busser og cykler.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Copenhagen Science City

Tiltrække flere forskningstunge virksomheder til Copenhagen Science City (området omkring Københavns Universitet, Rigshospitalet og Professionshøjskolen Metropol).

Økonomiforvaltningen

1.      Erhvervsservice & omkostninger

Erhvervshuset

Erhvervshuset skal sikre et højt og ensartet serviceniveau for alle virksomheder i Københavns Kommune, herunder branchespecifik bistand til rekruttering, samt rådgivnings- og kursustilbud for iværksættere.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Øget digitalisering

Flere digitale selvbetjeningsløsninger samt styrket vejledning på nettet og telefonsupport skal give virksomheder en mere smidig og effektiv service.

Teknik- og Miljø-, Beskæftigelses- og Integrations- & Kultur- og Fritidsforvaltningen

2.      Uddannelse & beskæftigelse

Skræddersyet og brancherettet jobformidling

Offensiv, skræddersyet og brancherettet rekrutteringsbistand målrettet virksomhedernes branchespecifikke kompetencebehov.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

3.      Bæredygtigt arbejdsmarked

Flere socialøkonomiske virksomheder

Kompetenceudvikling af socialøkonomiske virksomheder og iværksættere m.v.

Social-, Beskæftigelses- og Integrations- & Økonomiforvaltningen

4.      Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder

Fokus på styrkepositioner

Understøtte klyngeinitiativer, innovative indkøb og brug af byen som testlaboratorium inden for smarte, sunde og kreative vækstområder.

Teknik- og Miljø-, Økonomi-, Sundheds-- og Omsorgs-, Kultur- og Fritids- & Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

5.      Internationalisering & internationale bysamarbejder

Tiltrækning af udenlandske virksomheder

Målrettet indsats for at tiltrække og fastholde flere udenlandske virksomheder, herunder skabe større synlighed om hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Økonomiforvaltningen

International House

International House som regional indgang til myndigheder og services for internationale talenter.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Udover fyrtårnene indeholder handleplanen en liste over øvrige erhvervs- og vækstindsatser inden for politikkens seks hovedområder. Forslag til Handleplan 2015 for erhvervs- og vækstpolitikken er vedlagt som bilag 1.

Handleplanen er udarbejdet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab. Handleplanens indsatser er desuden drøftet og udvalgt i samarbejde med virksomheder, videninstitutioner og organisationer i regi af Københavns Erhvervsråd.

Opfølgning og implementering af handleplanen
Udvalgene forelægges en status på fremdriften i fyrtårnsindsatserne to gange årligt. Første gang er i foråret samtidig med, at Borgerrepræsentationen får en status på erhvervs- og vækstpolitikkens resultatmål. Anden gang er i november-december samtidig med, at forslag til en opdateret handleplan for det kommende år forelægges til politisk godkendelse i udvalgene.

Der er etableret en fælles styregruppe mellem Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som følger udmøntningen af handleplanen.

Handleplanen er ét element i den samlede opfølgning på erhvervs- og vækstpolitikken, som desuden består af løbende opfølgning på politikkens resultatmål, et Erhvervsbarometer som måler på erhvervs- og vækstudviklingen, virksomhedsdialog blandt andet gennem Københavns Erhvervsråd, og løbende dokumentation af resultater og effekter.

Økonomi

Selve indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Realisering af enkelte fyrtårnsprojekter og øvrige indsatser kan nødvendiggøre yderligere bevilling til de involverede forvaltninger eksempelvis i kommende budgetaftaler. Forvaltningerne vil i så fald udarbejde forslag til finansiering heraf særskilt. Øvrige udgifter til implementering af handleplanen afholdes indenfor forvaltningernes eksisterende rammer.

Videre proces

Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik er til endelig godkendelse i udvalgene og Borgerrepræsentationen i februar-marts 2015. I april-maj 2015 udkommer Københavns Erhvervsbarometer, som tager temperaturen på erhvervs- og vækstudviklingen i byen og regionen. Udvalgene vil inden forhandlingerne om Budget 2016 få forelagt status på fremdriften i arbejdet med handleplanens fyrtårnsindsatser.



          Mikkel Hemmingsen        Birgitte Hansen        Pernille Andersen        Carsten Haurum



Oversigt over politisk behandling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

    2.   at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Teknik- 
          og Miljøudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status 
          som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

    3.   at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Kultur- 
          og Fritidsudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status 
          som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

    4.    at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som 
           Økonomiudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har 
           status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.


Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. februar 2015
Der blev begæret afstemning om indstillingens 1. at.

For stemte: 8 (A, B, F, Ø).
Imod stemte: 1 (I).
Undlod: Ingen.

Indstillingens 1. at blev dermed godkendt.

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
"LA finder erhvervs- og vækstpolitikken uambitiøs og så gerne, at kommunen orienterer sig efter gode rammevilkår for erhvervslivet generelt, fremfor at favorisere særlige brancher så som 'kreative og socialøkonomiske virksomheder'."

Enhedslisten tog forbehold for processen.



Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. februar 2015

Dagsordenens punkter 12, 13 og 14 blev behandlet under eet.

Der blev begæret afstemning om indstillingen:

Et flertal (Trine Schaltz, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Andreas Pourkamali) stemte for indstillingen.
Et mindretal (Lilian Parker Kaule) stemte imod.

Indstillingen blev således godkendt.

Rikke Lauritzen og Allan Ahmad tog forbehold.

Lilian Parker Kaule ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "LA finder erhvervs- og vækstpolitikken uambitiøs og så gerne at kommunen orienterer sig efter gode rammevilkår for erhvervslivet generelt, fremfor at favorisere fx kreative erhverv."



Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2015
Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, V og Ø.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: I.

Enhedslisten tog forbehold i forhold til deres endelige stemmeafgivelse i BR.

C, I og V afgav følgende protokolbemærkning:

”Erhvervs- og vækstpolitikken er for uambitiøs. Et mål om blot 20.000 ekstra private arbejdspladser inden 2020 og er alt for beskedent, når befolkningstallet stiger med godt 10.000 personer om året.

Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør ikke lukkes veje, vognbaner eller ske forringelse af parkeringsmulighederne. Fremkommelighed for turisterhvervene bør fremmes. Derudover bør omkostningsniveauet bringes ned for erhvervene, ikke mindst på affaldsområdet.”



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, V og O.
Imod stemte: C og I.

 

Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i Borgerrepræsentationen.

Liberal Alliance videreførte sin protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 16. februar 2015 og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. februar 2015:

"Liberal Alliance finder erhvervs- og vækstpolitikken uambitiøs og så gerne, at kommunen orien-terer sig efter gode rammevilkår for erhvervslivet generelt, fremfor at favorisere fx kreative erhverv."

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. februar 2015:

”Erhvervs- og vækstpolitikken er for uambitiøs. Et mål om blot 20.000 ekstra private arbejdspladser inden 2020 og er alt for beskedent, når befolkningstallet stiger med godt 10.000 personer om året. Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør ikke lukkes veje, vognbaner eller ske forringelse af parkeringsmulighederne. Fremkommelighed for turisterhvervene bør fremmes. Derudover bør omkostningsniveauet bringes ned for erhvervene, ikke mindst på affaldsområdet.”

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015

Dagsordenspunkt 2 (Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik) og dagsordenspunkt 3 (Handleplan 2015 for Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik) blev behandlet under ét.

 

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

 

”At det på side 3 i Handleplan 2014 i afsnittet Introduktion til handleplan tilføjes, at ”Initiativerne kan være flerårige.”

 

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 29 stemmer imod 2. 18 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F og O.

Imod stemte: I.

Undlod at stemme: C, V og Ø.

 

 

 

Til top