Mødedato: 22.01.2015, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af nyt medlem til Dansehallerne

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal udpege et medlem til Dansehallernes bestyrelse.

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 
  1. at Borgerrepræsentationen udpeger Torsten Schenlaer til Dansehallernes bestyrelse for funktionsperioden frem til 30. april 2016.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Niels Halm, som er udpeget af Københavns Kommune i 2012, har meddelt at han ønsker at udtræde af Dansehallernes bestyrelse. Niels Halm har anmodet Kulturministeren om afbeskikkelse. Kulturministeriet har derfor bedt Københavns Kommune udpege et nyt medlem for den resterende beskikkelsesperiode.

Ifølge § 4 i Bekendtgørelse nr. 1131 af 25. september 2014 om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver, samt § 3 i Dansehallernes vedtægter (bilag 1), skal ét medlem af Dansehallernes bestyrelse, som består af syv medlemmer, indstilles af Københavns Kommune. 
 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller Torsten Schenlaer, kulturchef i Lund Kommune, til bestyrelsen. Torsten Schenlaer skønnes at kunne supplere bestyrelsen med ledelsesmæssig, økonomiske og markedsføringsmæssige kompetencer samt indsigt i kunstneriske områder, herunder dans. Torsten Schenlaer har således en omfattende viden om dans og institutioner for dans, ligesom han har en stor indsigt i det danske/københavnske scenekunstmiljø.

Torsten Schenlaer er uddannet skuespiller, har været kulturchef i Lunds Kommune siden 2010, og har før dette bl.a. været medlem af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg i 2007-2011 samt kunstnerisk leder af Dansstationen i Malmø 1996-2005 (bilag 2).

På den baggrund indstiller forvaltningen, at Torsten Schenlaer udpeges til bestyrelsen for den resterende periode.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender denne indstilling, vil dette blive meddelt Kulturministeriet, hvorefter Kulturministeren vil beskikke Torsten Schenlaer som medlem af dansehallernes bestyrelse. 


Borgerrepræsentationens bemærkninger til hvervet:

Antal pladser
1 medlem


Særlige krav/valgbetingelser
Bestyrelsen for Dansehallerne skal tilsammen repræsentere juridisk, ledelsesmæssig, økonomisk, markedsføringsmæssig og dansekunstnerisk indsigt.


Udpegningstype
Flertalsvalg


Vederlag
Der ydes et vederlag på kr. 10.000,- årligt


Funktionsperioden
Indeværende funktionsperiode løber frem til 30. april 2016


Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. januar 2015

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top