Demografiregulering af budget 2023 og budgetårene 2024-2027

Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetrammer tilpasses årligt med kommunens seneste befolkningsprognose. I prognosen for 2023 forventes en lavere vækst hos særligt de små børn sammenholdt med prognosen for 2022, der ligger til grund for det aktuelle niveau for demografiregulering. På den baggrund efterreguleres de budgetterede demografiske merudgifter i 2023 med i alt -105,6 mio. kr. Derudover tilpasses budgetterne i 2024 og frem, hvilket indarbejdes i udvalgenes budgetrammer forud for udvalgenes behandling af budgetbidrag til 2024.

Indstilling om,

1. at udvalgenes budgetter for 2023 efterreguleres med i alt -105,6 mio. kr. på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 2.

(Økonomiudvalget)

I Københavns Kommune er der en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgettet på ydelser på børne-, ældre- og socialområdet årligt tilpasses i forhold til udviklingen i kommunens befolkningsprognose. Hensigten er at fastholde det politisk fastsatte serviceniveau for de ydelser, som indgår i modellen. Modellen er en marginal budgetmodel, hvor budgettet tilpasses på baggrund af ændringen i antal borgere i målgruppen for de enkelte demografiregulerede ydelser mellem år.

Befolkningsprognosen for 2023 viser et fortsat stigende folketal i Københavns Kommune. Samlet er folketallet steget med 6.431 personer fra 2022 til 2023, eksklusiv fordrevne ukrainere. Folketallet i Københavns Kommune udgør på den baggrund 650.848 personer pr. 1. januar 2023. Det er 1.300 personer færre end ventet med befolkningsprognosen for 2022 jf. tabel 1.

Tabel 1: Befolkning pr. 1. januar 2023 fordelt på aldersgrupper

På børne- og ungeområdet er folketallet blandt de 0-2årige 1.060 lavere end forventet med prognosen for 2022. Det kan tilskrives et markant lavere antal fødsler med 1.123 færre 0-årige børn i 2023 end forventet. Det lavere antal fødsler er den primære årsag til, at befolkningsvæksten samlet set er 1.300 personer lavere end ventet. Den lavere fertilitet i 2022 forventes med prognosen for 2023 at sætte sig i folketallet i de kommende år, dels i form af en mindre årgang 2022, dels i nedjusterede forventninger til det fremtidige antal fødsler.

I de øvrige aldersgrupper er folketallet pr. 1. januar 2023 stort set som ventet med prognosen i 2022. Det kan forklares med forskellige tendenser, herunder en høj indvandring fra udlandet sammenlignet med tidligere år selv uden fordrevne ukrainere, en lavere tilflytning fra andre kommuner end ventet og et flyttemønster blandt københavnske børnefamilier som før covid-19 årene med færre fraflytninger til omegnskommuner.

De budgetterede merudgifter til demografi er på den baggrund samlet set højere, end den nye befolkningsprognose lægger til grund, og derfor skal der ske en negativ efterregulering af udvalgenes budgetter i 2023.

Hertil skal budgettet i 2024 dels tilpasses til det korrigerede niveau i 2023, dels tilpasses til den lavere vækst, der forventes at strække sig ind i den kommende budgetperiode. På den baggrund skal udvalgenes budgetrammer i 2024 og frem nedjusteres i forhold til det niveau, der er indarbejdet med Indkaldelsescirkulæret for budget 2024 (IC2024).

Efterregulering af budget 2023

Forskellen mellem det forventede og det faktiske folketal pr. 1 januar 2023 betyder, at de budgetterede demografiudgifter skal nedjusteres i 2023 i henhold til den lavere vækst. Samlet nedjusteres udvalgenes budgetrammer med 105,6 mio. kr. i 2023, jf. tabel 2. De frigivne servicemidler og finansiering indgår i den politiske prioritering i overførselssag 2022-2023.

På Børne- og Ungdomsudvalgets område skyldes nedjusteringen på 91,4 mio. kr., at der er 1.123 færre 0-årige, jf. tabel 1. For de andre aldersgrupper er væksten større end ventet med sidste års prognose.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område sker nedjusteringen på baggrund af et lavere antal ældre over 80 år. I efterreguleringen indgår hertil en nedjustering af udgifter til køb og salg af pladser på 5,2 mio. kr., jf. figur 3 i bilag 1, på baggrund af udvalgets regnskab for 2022.  

Socialudvalgets budget nedjusteres med 2,6 mio. kr. som følge af især den lavere vækst hos de 0årige, som indgår i målgruppen for en række ydelser på handicapområdet.

Efterreguleringerne af 2023 har varig effekt fra budget 2024 og frem, jf. bilag 1. Af bilag 2 fremgår den bevillingsmæssige fordeling af efterreguleringen.

Tabel 2: Efterregulering af merudgifter til demografi i Budget 2023

Note: Tabellen viser mer- og mindreudgifter i 2023 i forhold til det budgetterede i Vedtaget budget 2023.

Tilpasning af udvalgenes budgetrammer fra 2024 og frem

Frem mod 2027 forventes befolkningsudviklingen at medføre en stigning i folketallet på yderligere ca. 26.400 personer, jf. bilag 1. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 6.600 personer. I takt med væksten hos særligt de små børn og de ældre over 80 år, øges det marginale niveau for demografiregulering årligt til Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og ældreudvalget til ca. 94 mio. kr. for begge udvalg i 2027. Samlet udgør de marginale demografiske merudgifter i forhold til budget 2023 73 mio. kr. i 2024 stigende til 223 mio. kr. i 2027, jf. tabel 3.

På Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget er der i de demografiske merudgifter korrigeret for socioøkonomisk udvikling i henhold til Økonomiudvalgets beslutning i hhv. indstilling om ”Demografiregulering af budget 2021 og budgetårene 2022-2025” og Demografiregulering af budget 2022 og budgetårene 2023-2026”. Den socioøkonomiske udvikling hos hhv. københavnske forældre og ældrebefolkningen i København er fortsat positiv. I de marginale merudgifter i tabel 3 indgår en socioøkonomisk budgetkorrektion på 1 mio. kr. i 2024 under Børne- og Ungdomsudvalget, idet udvalget får reduceret budgettet i 2024 som følge af især færre 0-årige. I 2025 og frem er den socioøkonomiske budgetkorrektion negativ, idet der forventes stigende udgifter til demografi på børne- og ungeområdet fremadrettet. Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget bliver reguleret med ca. -7,8 mio. kr. årligt som følge af den forbedrede socioøkonomi.

Tabel 3: Marginale merudgifter til demografi 2024-2027                                         

Note: Tabellen viser de marginale merudgifter til demografi fra år til år i forhold til 2023 med befolkningsprognosen for 2023

Med befolkningsprognosen for 2023 forventes også fremover vækst i København. Dog er væksten nedjusteret i forhold til sidste års forventning med ca. 2.000 personer end i 2022-prognosen, jf. figur 1 i bilag 1. Den lavere vækst end den, som er lagt til grund for opgørelsen af demografibetingede udgifter i IC2024, betyder, at de demografiregulerede budgetter reduceres i 2024 og frem. Af tabel 4 fremgår tilpasningen af udvalgenes rammer i budgetperioden 2024 til 2027. Udgifterne dækker over den varige effekt af efterreguleringen af 2023 og den akkumulerede effekt af en lavere befolkningsvækst på børne- og ældreområdet i 2024 og frem. I bilag 2 fremgår den bevillingsmæssige fordeling af reguleringerne.

Tabel 4: Udgifter til demografi ift. det budgetterede i indkaldelsescirkulæret til budget 2024

Note: Tabellen viser de akkumulerede mer- og mindreudgifter i det pågældende år i forhold til det budgetterede for samme år i Indkaldelsescirkulæret for budget 2024. Negativt fortegn indikerer nedjustering.

Opfølgning på sidste års demografiindstilling

Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har i henhold til indstillingen ”Demografiregulering af budget 2022 og budgetårene 2023-2026” set nærmere på ydelsen 10. klasse henset til et fald i antal brugere af ydelsen trods en stigning i målgruppen. Som udgangspunkt bør der for en automatisk demografitilpasning af en ydelse være sammenhæng mellem udviklingen i brugere og målgruppe for ydelsen. På 10. klasse skal den modsatrettede sammenhæng ses i lyset af et politisk fokus på at få unge hurtigere i ungdomsuddannelse. Borgerrepræsentationen godkendte i den sammenhæng en investeringscase til budget 2017, der havde til formål at understøtte, at flere københavnske folkeskoleelever får kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er enige om, at dette fokus kan have sat sig i aktiviteten på 10. klasse, og at det nuværende optag i højere grad afspejler et reelt behov. På den baggrund er der enighed om at fastholde ydelsen i demografireguleringen. Aktiviteten på 10. klasser vil løbende blive fulgt ifm. evalueringer af demografimodellen.

På socialområdet har Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen set nærmere på kompensationen af huslejeudgifter på botilbud og er enige om, at der ikke er fundet anledning til at ændre niveauet.  I forhold til driftsudgifter til nye botilbud er Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen enige om, at de konkrete sager kan drøftes ved behov.

Orientering om forudsætningerne for moderniseringsplan 2

Med vedtagelsen af budget 2018 besluttede BR en udvidelse af moderniseringsplan 2, som skal håndtere kapacitetsbehovet og moderniseringen af utidssvarende plejeboliger frem til 2025 på sundheds- og omsorgsområdet. Borgerrepræsentationen besluttede derudover, at der skal følges op på forudsætningerne for udvidelse af Moderniseringsplan 2 i forbindelse med den årlige indstilling om demografiregulering. Opfølgningen er vedlagt i bilag 3. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at den aktuelle udvikling giver anledning til at reducere budgettet med 3,3 mio. kr. på anlæg i 2025 og 8,9 mio. kr. på finansposter i 2024, som følge af ændret demografisk udvikling. Det følger af et behov for 39 færre plejeboliger frem mod 2025. Det overskydende budget til plejeboliger bliver håndteret i forbindelse med juniindstillingen til budget 2024 (Økonomiudvalget den 6. juni 2023).

Som følge af efterreguleringen af 2023 sker der samlet en nedjustering på netto 105,6 mio. kr. af budgetterne på Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets områder i 2023. Efterreguleringen har også effekt for budget 2024, hvor udvalgenes rammer samlet set nedjusteres med 121,3 mio. kr. varigt fra 2024 og frem.

Medregnes de varige økonomiske konsekvenser af efterreguleringen, nedjusteres budgetrammerne for Børne- og Ungdomsdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget med 216,6 mio. kr. i 2024, 276,3 mio. kr. i 2025, 291,7 mio. kr. i 2026 og 314,2 mio. kr. i 2027. Reguleringerne fremgår af bilag 1.

De bevillingsmæssige ændringer som følge af indstillingen fremgår af bilag 2.

Korrektionerne indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen har udsendt til forvaltningerne ultimo marts 2023 som grundlag for behandling af fagudvalgenes budgetbidrag og juniindstillingen til budget 2024, der behandles af Økonomiudvalget den 6. juni 2023.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udvalgenes budgetter for 2023 efterreguleres med i alt -105,6 mio. kr. på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 2.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

2. at udvalgenes budgetter for 2024-2027 korrigeres på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 4.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2023

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 4. maj 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.