Mødedato: 27.04.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Igangsættelse af ideproces for Bispebjerg Skole og øremærkning af 50.000 kr. fra budget 2024

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter mulighederne for at udvikle Bispebjerg Skole til et forenings-/medborgerhus
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender opstart af udviklingsprocessen og nedsætter en åben arbejdsgruppe under bylivsudvalget til at være tovholder for processen
  3. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne i 2024 til udarbejdelse af en businesscase/skitseprojekt

Baggrund

Der har igennem flere år været et ønske fra flere aktører i Bispebjerg om at udvikle Bispebjerg Skole som medborgerhus, med funktioner som køkkenfaciliteter til fællesspisning, værksteder, socioøkonomiske cafe, lokaler til foreninger og eventuel suppleret med andre kommunale tilbud. Det er særligt grundet lukningen af kulturhuset på Tomgårdsvej, hvor flere aktivitetstilbud er lukket, at der har været ønske herom.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har planer om at bruge Bispebjerg Skole til genhusning af københavnske skolebørn frem til 2025. Efterfølgende er det uvist, hvad der skal ske med bygningen. For at kunne skabe en struktur om et kommende medborgerhus på Bispebjerg Skole, er det nødvendigt at igangsætte en proces, så et medborgerhus kan overtage bygningen i udgangen af 2025.

Samtidig har Frivilligcenter SR-Bistand udtrykt interesse for at flytte lokaler til Bispebjerg Skole og vil gerne indgå i det videre arbejde for at skabe et medborgerhus.

Videre proces

Godkendes indstillingen vil Bylivsudvalget opstarte en proces, hvor en arbejdsgruppe bl.a. afsøger:

  • Kommunale planer for bygningen
  • Behov i bydelen
  • Samarbejdspartnere
  • Konsulent til businesscase og skitseprojekt (en businesscase/skitseprojekt kan konkretisere, hvad skolen kan bruges til, hvordan organisationen bag skal være og hvordan det finansieres)

Herefter skal der arbejdes politisk for, at projektet bliver løftet af medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Det indstilles, at der øremærkes 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne i 2024 til udarbejdelse af en businesscase/skitseprojekt.

 

Bilag

Se tidligere indstilling til Bispebjerg Lokaludvalg om drøftelse udvikling af kulturhusfunktioner på Bispebjerg Skole og ”åben skole” på Tagensbo Skole: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Bispebjerg%20Lokaludvalg/m%C…

Løsning

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter mulighederne for at udvikle Bispebjerg Skole til et forenings-/medborgerhus
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender opstart af udviklingsprocessen og nedsætter en åben arbejdsgruppe under bylivsudvalget til at være tovholder for processen
  3. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne i 2024 til udarbejdelse af en businesscase/skitseprojekt

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget.

ad. 2. Lokaludvalget besluttede at igangsætte en udviklingsproces for, hvordan Bispebjerg Skole skal bruges og nedsatte en åben arbejdsgruppe under bylivsudvalget som tovholder for processen.

ad. 2. Lokaludvalget øremærkede 50.000 kr. fra bydelspuljen i 2024 til udarbejdelse af en businesscase/skitseprojekt.

 

Til top