Mødedato: 22.02.2006, kl. 08:15

Revision af regnskab for 2004 for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse (DKO)

Se alle bilag

Revision af regnskab for 2004 for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse (DKO)

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. februar 2006

 

 

7.      Revision af regnskab for 2004 for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse (DKO)

  J.nr. 291459

 

 

INDSTILLING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at     Revisionens bemærkninger til årsregnskabet for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse tages til efterretning

 

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har den 21. december 2005 fremsendt revisionsprotokollat om revision af regnskabet 2004 for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse (DKO) med revisionspåtegning af regnskaberne til bestyrelsen.

 

Revisionen bemærker, at der ved udarbejdelsen af årsregnskabet ikke er taget hensyn til den kommunale styrelseslovs ændrede krav til regnskabsaflæggelsen, som blev indført med virkning fra 1. januar 2004.

Endvidere har den interne kontrol på lønområdet været behæftet med væsentlige mangler og usikkerheder herunder manglende afstemning mellem det nye lønsystem og bogføringen i KØR.

 
Disse forhold giver usikkerhed om rigtigheden af lønningerne og fuldstændigheden af regnskabets balance. Det er Revisionens opfattelse, at årsregnskabet — bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte - giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i overensstemmelse med de krav til regnskabsaflæggelsen, som følger af den kommunale styrelseslov".




SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har den 21. december 2005 fremsendt revisionsprotokollat om revision af regnskabet 2004 for Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse (DKO) med revisionspåtegning af regnskaberne til bestyrelsen.

 

Det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg godkendte som bestyrelse for DKO  regnskabet for 2004 på mødet den 15. juni 2005 (J.nr. 268341). Revisionsdirektoratets bemærkninger til regnskabet foreligger nu, jf. bilag.

 

Revisionen bemærker, at der ved udarbejdelsen af årsregnskabet ikke er taget hensyn til den kommunale styrelseslovs ændrede krav til regnskabsaflæggelsen, som blev indført med virkning fra 1. januar 2004. Dette har betydning for indregningen af materielle anlægsaktiver og hensatte forpligtelser.


Endvidere har den interne kontrol på lønområdet været behæftet med væsentlige mangler og usikkerheder herunder manglende afstemning mellem det nye lønsystem og bogføringen i KØR.

 
Disse forhold giver usikkerhed om rigtigheden af lønningerne og fuldstændigheden af regnskabets balance.

 

Revisionsdirektoratets konklusion er, at årsregnskabet — bortset fra den mulige virkning af forholdene på lønområdet - giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i overensstemmelse med de krav til regnskabsaflæggelsen, som følger af den kommunale styrelseslov.

 

Revisionsprotokollatet omtaler følgende forhold vedrørende revisionen af regnskaberne:

1.      Revisionspåtegning på regnskabet til bestyrelsen med forbehold med uddybende begrundelse og konklusion

2.      Fundatsen

3.      Den udførte revision

 

I det følgende anføres først Revisionsdirektoratets bemærkninger, hvorefter forvaltningens forslag til svar følger.

 


Ad 1. Uddybning af begrundelse for forbeholdet

 

Som det fremgår af revisionsprotokollatet, afventer Børne- og Ungdomsforvaltningen en drøftelse med Civilstyrelsen om regnskabsformen for DKO.

 

Det aflagte regnskab for DKO er derfor udarbejdet som hidtil som et regnskab for det modtagne tilskud. Til regnskabet er som hidtil udarbejdet en balance, som indeholder DKO´s aktiver og passiver. Heri indgår tillige bygningernes værdi med udgangspunkt i den seneste kendte offentlige vurdering.  Regnskabet er i lighed med tidligere år udarbejdet udgiftsbaseret.

 

Spørgsmålet om opgørelse af aktiver og passiver til et omkostningsbestemt regnskab har været drøftet med Økonomiforvaltningen. Idet DKO modtager et tilskud, har det været opfattelsen, at der ikke skulle foreligge et omkostningsbestemt regnskab. Det er begrundet i ejerskab af aktiverne, der tilhører DKO.

 

Det bemærkes, at der ej heller i den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning er udarbejdet omkostningsbestemt regnskab for øvrige tilskudsområder f. eks. KL´s kolonier og tilskud til sprogcentre, idet ejerskabet til aktiverne tilhører tilskudsmodtager.

 

Besluttes det, at regnskabsformen skal ændres således, at regnskabet tillige skal omfatte et omkostningsbestemt regnskab bemærkes, at det er oplyst, at der ud over bygningerne alene er tale om en brugt varebil, der kan aktiveres.

 

Med hensyn til pensionsforpligtelsen beregnes denne af Økonomiforvaltningen ultimo regnskabsåret som et samlet tal for den pågældende organisation. Der er ikke for 2004 beregnet beløb for DKO. Det bemærkes i denne forbindelse, at en beregnet pensionsforpligtelse for DKO alene bør indeholde forpligtelse for den del af pensionsforpligtelsen, der vedrører de pågældende tjenestemænds beskæftigelse på DKO. Åbningsbalancen bør være beregnet i overensstemmelse hermed. Efter ophør af institutionens drift er flere af tjenestemændene overgået til andre stillinger under andre organisationer under Børne- og Ungdomsforvaltningen og forudsættes  som sådan at indgå i deres beregning.

 

Ad 2. Ændring af fundatsen

Forvaltningen forventer inden udgangen af februar 2006 at have Civilstyrelsens besvarelse på henvendelsen om ændringer i vedtægterne for den selvejende institution.

 

 

Ad  3. Den udførte revision


a) Årsregnskabet

Ingen bemærkninger

 

b) Redegørelse for afvigelser mellem budget og regnskab

Der gives et samlet tilskud til DKO. Bestyrelsen godkender inden for dette tilskudsbeløb fordelingen på de enkelte poster. Der er i forbindelse med de afholdte bestyrelsesmøder givet en redegørelse med en budgetopfølgning i forhold til det fastsatte budget.

 

c) Revision af løn

Ingen supplerende bemærkninger Der henvises til det generelle forbehold jf. revisionsprotokollatets punkt om ledelseserklæring.

 

d) Balancen

I det udgiftsbaserede regnskab er anvendt hidtidig praksis for værdiansættelse og kontering af bygningerne.

 

e) Anvendelse af overskud

Der er fortsatte udgifter til afvikling af personale i resten af 2004 og dele af 2005 samt udgifter til bygningernes vedligeholdelse. Der afholdes desuden advokatudgifter til fastlæggelse af lovgrundlaget for DKO´s fremtidige virke.

 

Mindreforbruget er bogført efter den hidtil gældende praksis for institutionens regnskabsaflæggelse.

 

f) Ledelsens Regnskabserklæring

Ingen supplerende bemærkninger.

 

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Revisionsprotokollat vedr. DKO og Den Thorupske Stiftelse - årsregnskabet for 2004

 

 

 

 

                              Peter Rasmussen

                                                                   Søren Stahl Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Til top