B-sag: Regnskab 2015

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til regnskab 2015.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender regnskab 2015

Problemstilling

I løbet af 2015 har udvalget fået forelagt regnskabsprognoser med forventningerne til det endelige regnskab for 2015. Seneste regnskabsprognose blev forelagt for udvalget den 4.11.15. Med denne sag fremlægges det endelige regnskab for 2015. Efterfølgende godkendes det samlede regnskab for kommunen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er et samlet mindreforbrug på udvalgets driftsramme i 2015 på 132,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,4 % af rammen. Mindreforbruget fordeler sig med 72,4 mio. kr. i opsparing på decentrale enheder og 16,2 mio. kr. vedrører eksterne tilskudsmidler samt kontrakter. Udvalget har i sagen vedrørende overførsel fra regnskab 2015 til budget 2016, der var på udvalgsmødet d. 9.3.16, anmodet Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at få midlerne overført til 2016. Det øvrige mindreforbrug, der ikke søges overført til 2016, udgør 44,2 mio. kr.

I 3. regnskabsprognose forventede forvaltningen et mindreforbrug på service på ca. 66,6 mio. kr. eksklusiv decentral opsparing, og der blev derfor i sag om bevillingsmæssige ændringer pr. december 2015 (BR 10/12 - 2015) overført 66,3 mio. kr. til kassen fra BUU. Hvis midlerne ikke var blevet overført, havde mindreforbruget været på 199,1 mio. kr.

Regnskabsresultatet viser et større mindreforbrug end forventet ved 3. regnskabsprognose, hvor forvaltningen forventede et regnskabsresultat på 91,8 mio.kr. på driftsrammen, hvoraf 25,2 mio. kr. var den forventede decentrale opsparing. Efter overførslen af de 66,3 mio. kr. til kassen var forventningen derfor, at regnskabet udover den decentrale opsparing ville balancere. Hovedårsager til, at mindreforbruget er blevet større end forventet, er en lavere aktivitet, en højere decentral opsparing og eksterne tilskudsmidler.

Nedenfor i tabel 1 ses regnskabsresultatet på servicerammen på 132,8 mo.kr. fordelt på bevillingsområder.

Tabel 1. Regnskabsresultat på bevillingsniveau (mio.kr.)
Bevilling	Budget 2015	Forbrug 2015	Afvigelse 2015
Service- demografireguleret
Dagtilbud	4.480,7	4.432,3	48,3
Dagtilbud special	275,4	265,2	10,2
Undervisning	3.475,0	3.455,0	19,3
Specialundervisning	896,1	847,1	49
Sundhed	279,7	272,4	7,2
I alt	9.406,9	9.272,7	134,2
Service
Undervisning	15	16,7	-1,7
Administration	290,6	290,3	0,4
I alt	305,6	307	-1,4
Service i alt	9.712,4	9.579,7	132,8

Herudover er der for bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., mens anlægsområdet udviser et merforbrug på 3,9 mio. kr.

I bilag 1-13 er en mere detaljeret gennemgang af regnskabet.

Lavere aktivitet

I forhold til de senest budgetterede mængder i det korrigerede budget 2015 viser regnskabet, at der har været 1.578 børn færre i dagtilbud og skoler (tabel 2).

Tabel 2: Oversigt over aktivitet i 2015 (antal børn og unge)

	Budgetterede mængder	Faktiske mængder	Forskel
0-2 år vuggestue- og småbørnspladser	13.693	13.389	305
3-5 år børnehavepladser	18.125	17.869	256
6-9 år fritidshjemspladser	16.595	16.662	-67
Klubpladser	13.270	13.139	130
Basispladser	240	260	-20
Egne dagtilbud i alt	61.923	61.319	604
Øvrige dagtilbud	7.420	6.910	511
Specialdagtilbud	1.241	1.237	4
Egne skoler	35.177	35.097	79
privat- og efterskoler	14.213	13.946	267
Øvrige undervisningstilbud	700	559	141
Specialundervisning	2.632	2.660	-28
I alt	123.306	121.728	1.578

Det største aktivitetsudsving er på dagtilbud, hvor der har været 1.115 børn færre end budgetteret. Det dækker over 604 færre børn på kommunens egne tilbud, mens det resterende udsving omfatter afregning af SFO-pladser på privatskoler samt køb og salg af pladser og private pasningsordninger.

Den lavere aktivitet på 604 børn på egne tilbud har medført en mindreudgift på ca. 45 mio. kr. Den lavere aktivitet vedrører primært 0-5 års området med 305 færre børn i vuggestue- og småbørnstilbud og 256 færre børn i børnehaverne. Der har været et mindre fald for vuggestuerne, idet dækningsgraden var 67,7 % i 2015 og 68,8 % i 2014. Dette er en ny tendens for vuggestuerne efter en årrække med stigende dækningsgrader, og det er derfor svært at sige, om der er tale om et kortvarigt fald, eller en længerevarende tendens til, at forældrene vælger vuggestuer i mindre grad end tidligere. Forvaltningen følger udviklingen i de tre årlige prognoser.

På undervisningsområdet har der været 487 færre elever end budgetteret. Der har været 79 færre elever på kommunens skoler. Yderligere har der på grund af en fejlopgørelse fra ministeriet været 267 færre elever på privat- og efterskoler og herudover udsving i salg af folkeskolepladser for børn fra øvrige kommuner, der går i skole i København. Den lavere aktivitet på egne skoler har medført mindreudgifter på ca. 5 mio. kr., mens der for privat- og efterskoler er et mindreforbrug på 8 mio. kr.

Decentral opsparing

Skolers og institutioners nettoopsparing udgør ved udgangen af 2015 72,4 mio. kr. Der er i alt i 2015 udmeldt et budget på over 7,9 mia. kr. til de decentrale enheder. Den decentrale opsparing udgør således ca. 0,9 % af budgettet. I forhold til opsparingen i 2014 på 60,1 mio. kr. er der tale om en stigning på 12,3 mio. kr. Tendens til en øget opsparing ses hos både institutioner og skoler, mens der på specialtilbuddene er et fald i opsparing.

Mindreforbruget på de decentrale enheder er søgt overført til 2016, jf. BUU-mødet 9.3.16. Mindreforbruget på de decentrale enheder udgør som udgangspunkt deres opsparing til budget 2016. Ud af de 72,4 mio. kr. er der 18,1 mio.kr., som er over den fastsatte 4 procents grænse for decentral opsparing, og midlerne søges derfor konverteret til anlæg i 2016. Muligheden for overførsel af opsparing fra et regnskabsår til næste år gør, at skoler og institutioner har bedre mulighed for at sikre en optimal økonomistyring i løbet af året.

I 3. regnskabsprognose forventede forvaltningen baseret på skoler og institutioners egne skøn en decentral opsparing på 25,2 mio.kr. Regnskabsresultatet viser en væsentligt højere decentral opsparing. Udvalget vil blive orienteret om tendenser i og årsager til udviklingen i den decentrale opsparing, når forvaltningen har analyseret nærmere på årsagerne.

Øvrige hovedforklaringer på mindreforbrug

Der er et mindreforbrug på eksterne tilskudsmidler fra ministerier, styrelser og fonde samt udgifter til kontrakter på 16,2 mio. kr. De 16,2 mio. kr., der søges overført til 2016, indgik ikke i regnskabsprognosen.

På specialundervisningsområdet har der været flere børn end forventet, men da den gennemsnitlige pris for en specialelev generelt har været faldende i løbet af året, har dette betydet et mindreforbrug på ca. 14 mio. kr. Dette skyldes især, at der i stigende grad er blevet benyttet færre dyrere specialpladser og solistpladser i 2015.

På specialundervisningsområdet er der endvidere et mindreforbrug på ca. 15 mio. kr. vedrørende køb af STU-pladser (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), hvilket skyldes lavere pris pr. plads og køb af færre pladser.