Politik for udsatte områder FÆLLESINDSTILLING ALLE FORVALTNINGER

Med en ”Politik for udsatte byområder” tager Københavns Kommune et gearskifte i arbejdet med byens 6 udsatte byområder. Politikken angiver mål og retning for indsatsen frem til 2020. Borgerrepræsentationen (BR) skal nu godkende ”Politik for udsatte byområder”, og at der i to bølger udarbejdes udviklingsplaner for de 6 udsatte byområder.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at alle udvalg over for Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

1. at BR godkender ”Politik for udsatte byområder” (bilag 1),

2. at de 7 forvaltninger med Teknik- og Miljøforvaltningen som koordinator udarbejder udviklingsplaner for de 6 udsatte byområder i to bølger frem imod budget 2013 og budget 2014, og

3. at BR tager afrapportering vedrørende udflytning af kommunale arbejdspladser til efterretning (bilag 2).

Københavns Kommune oplever i disse år en eksplosiv befolkningstilvækst og får særdeles flotte internationale anmeldelser som en af verdens bedste storbyer. Desværre er det ikke hele byen, der har taget del i den positive udvikling.

Det nye Socioøkonomiske Københavnerkort viser, at der i København er 6 større sammenhængende byområder, der gennem de sidste 15 år er stagneret eller har oplevet en negativ udvikling i forhold til resten af byen målt på tryghed, beskæftigelse, indkomst, uddannelse, boliger med installationsmangler m.v. I de udsatte byområder bor der samlet set 50 % flere med en kort eller ingen uddannelse, 25 % flere er udenfor arbejdsmarkedet, 27 % flere har en lav indkomst, en større andel lever mere usundt, er mere syge og lever i kortere tid, sammenlignet med resten af byen. Det truer sammenhængskraften i København og københavnernes livskvalitet generelt.

København har brugt en bred vifte af instrumenter i arbejdet med at løfte udsatte byområder: Områdefornyelser, boligsociale helhedsplaner, udlejningsaftalen med de almene boligorganisationer, der har sikret en mere balanceret beboersammensætning, samt etableringen af Center for Sikker By, der har stået for en effektiv og koordineret indsats i forhold til tryghed og kriminalitetsforebyggelse. Dertil kommer, at Københavns Kommune netop har vedtaget Sundhedspolitikken ”Længe leve København”, som har et særligt fokus på de udsatte byområder og indsatser, der kan bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Endelig har vi investeret massivt i områderne i samarbejde med staten og Landsbyggefonden. 

Hidtil har vi især arbejdet med områdebaserede indsatser i form af tidsbegrænsede indsatser i geografisk afgrænsede områder. Fokus har været på byfornyelse, løft af udearealer osv. Samlet set har kommunen brugt over 1 mia. kr. på at løfte de udsatte byområder over de sidste 15 år. Vi har opnået store resultater med de områdebaserede indsatser og den helhedsorienterede byfornyelse. Det gælder f.eks. i Holmbladsgadekvarteret på Amager, der fra at være byens mest udsatte område i 1990’erne i dag er et attraktivt kvarter, med socioøkonomiske data på niveau med københavnergennemsnittet. 

For at vi får endnu mere ud af de ressourcer, vi anvender til at løfte udsatte byområder, er det nødvendigt, at vi fremadrettet ikke blot tilfører udsatte byområder flere ressourcer i form af tidsbegrænsende indsatser, men i højere grad styrker kernedriften, så de ordinære kommunale indsatser i områderne bliver i stand til at sikre en positiv udvikling i områderne. Det kræver, at vi kombinerer både drift, individrettede og områdebaserede indsatser, der skræddersyes til de konkrete udfordringer for at vende udviklingen i områderne på den lange bane. Derfor har Borgmesterforum for samarbejdet med den almene sektor og de områdebaserede indsatser taget initiativ til formulering af en ”Politik for udsatte byområder”.

Vedtagelsen af en ”Politik for udsatte byområder” sikrer fælles mål og retning for kommunens arbejde. Med politikken har vi opstillet tre overordnede målsætninger og en række konkrete mål, der skal danne grundlag for prioriteringen af kommunens ressourcer i forhold til arbejdet med udsatte byområder frem til 2020.

Overordnede målsætninger

Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau

Vi skal arbejde målrettet på, at ingen områder i København adskiller sig negativt - hverken socialt, sundhedsmæssigt eller fysisk.

Uddannelse og beskæftigelse til alle

Alle skal høre til og gøre gavn i København. I de udsatte byområder bor der borgere, hvis mange ressourcer kan komme langt bedre i spil, end det i dag er tilfældet.

Udsatte byområder som rammen om et godt københavnerliv

Udsatte byområder rummer hver især potentiale til på sigt at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Vi skal dyrke disse potentialer i hvert enkelt område. Historisk er bydele netop ofte gået fra udsatte til meget attraktive byområder ved hjælp af en målrettet indsats, som f.eks. byfornyelsen på Vesterbro.

 

Konkrete mål for udviklingen af de udsatte byområder frem mod 2020

Ø  Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære 
         valg for lokale beboere

Ø  95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse

Ø  Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet

Ø  De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i udsatte 
         byområder skal være lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne 
         generelt

Ø  Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København

Ø  Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet

Ø  De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen

Ø  Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet

Ø  Balanceret boligmarked med en fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på 20 %  

De udsatte byområder skal de næste 10 år løftes ved hjælp af følgende indsatser

 

Positiv særbehandling

Den kommunale drift og de kommunale faciliteter i udsatte byområder skal som minimum have en kvalitet og kvantitet på højde med resten af byen. Positiv særbehandling er f.eks. særligt gode skoler og daginstitutioner som heldagsskoler og profilinstitutioner, særlige fremskudte beskæftigelsesindsatser samt graffitifjernelse og renholdelse. Eksempelvis har kommunen opnået gode resultater med Idrætsprofilskolen Bellahøj, der har øget søgningen til den lokale skole markant.

Fokus på kernedrift

Fokus på kernedrift betyder, at kommunen prioriterer de indsatser, der virker. Udsatte byområder skal ikke længere løftes med forskellige tidsbegrænsede projekter, men ved en samlet strategi for kommunens almindelige drift, områdebaserede indsatser og de særlige individrettede indsatser. Som en del af ”Politik for udsatte byområder” effektueres kommunens nye krav til de boligsociale helhedsplaner: Der skal sikre, at helhedsplanerne støtter op om kommunens overordnede udviklingsmål, er mere robuste, organiseres i større sammenhængende områder samt tackler problemer koordineret på tværs af matrikelskel. Hvor det er muligt, skal de nye større boligsociale helhedsplaner fremrykkes med henblik på at opnå hurtigere resultater. Fælles mål og koordinerede indsatser gør det fremover muligt for kommunen at målrette og styrke ansøgninger om puljemidler til Socialministeriet og skærpe ansøgninger om midler i Landsbyggefonden.

Én kommune – også lokalt

Med ”Politik for udsatte byområder” formulerer vi fælles mål og videreudvikler lokale netværk, der sikrer et forpligtende samarbejde både centralt og lokalt. Partnerskab Tingbjerg er et godt eksempel på den større effekt, der kan opnås med udvikling af det tværgående samarbejde lokalt. Fremadrettet skal kommunens deltagelse i lokale styregrupper for helhedsplaner osv. begrænses og fokuseres. Helt konkret skal kommunen fremadrettet kun deltage i 6 overordnede netværk i de udsatte byområder i stedet for i 34 helhedsplaner som i dag, og der skal være fokus på at skabe mindre bureaukrati og mere samarbejde.

Et stærkere og mere forpligtende samarbejde med de almene boligorganisationer

Samarbejdet med den almene sektor skal udvikles via forpligtende aftaler om boligsociale indsatser og udvikling af de byområder, som de almene boliger indgår i. Det gælder ikke mindst arbejdet med de 10 særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. En strategiaftale med de almene boligorganisationer for de kommende 4 år sætter retningen for dette samarbejde, og kommunen vil arbejde tæt sammen med boligorganisationerne om implementering af en række lokale løsninger som eksempelvis Green Teams, hvor beboere uden beskæftigelse får ansættelse i boligafdelinger.

Udviklingsplaner for de 6 udsatte byområder

Politikken udmøntes til konkret handling i en udviklingsplan for hvert af de 6 udsatte byområder, hvor de enkelte forvaltninger skal formulere konkrete løsninger på, hvordan målene i de enkelte byområder opfyldes. Til inspiration rummer politikken et katalog med forslag til konkrete indsatser. Udviklingsplanerne indgår fremover i de årlige budgetforhandlinger og skal også indeholde status på målopfyldelse og status på, hvor langt kommunen er i arbejdet med at vende udviklingen i områderne målt ud fra kommunens socioøkonomiske københavnerkort.

Udflytning af kommunale arbejdspladser

Parterne i budgetaftale 2010 ønskede en strategi for udflytning af kommunale arbejdspladser til udsatte boligområder. Med vedlagte bilag 2 afrapporteres for det udførte tværkommunale arbejde, resultater, identificerede problemstillinger samt anbefalinger til Borgerrepræsentationen. Forvaltningerne anbefaler, at fokus på udflytning af både kommunale og private arbejdspladser fremover indgår i kommunens videre arbejde med udsatte by- og boligområder i København via de 6 udviklingsplaner og de løbende budgetforhandlinger.

Konkrete handlinger

Med budget 12 blev der sikret midler til en række indsatser, der løfter de udsatte byområder, og som støtter op om målene i Politikken, herunder bl.a. boligsociale helhedsplaner, bygningsfornyelse, områdefornyelse, fremskudt beskæftigelsesindsats, Green Teams, nye almene boliger, forstærket sundhedspleje, hjemmevejlederordning og en række Sikker By aktiviteter.

Andet skridt tages med udarbejdelsen af de 6 udviklingsplaner, der skal indeholde mål i forhold til de 6 udsatte byområder. Udviklingsplanerne indgår som baggrundsmateriale til budgetforhandlingerne. Der udarbejdes udviklingsplaner for de 6 udsatte byområder i to bølger frem mod budget 2013 og budget 2014. Med Bispebjerg, Nørrebro og Tingbjerg/Husum i 2013 og Kongens Enghave, Valby og Sundholms-kvarteret i 2014. Hvert andet år skal Den Tværkommunale Styregruppe træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for at opdatere udviklingsplanerne, for herved at sikre en fortsat positiv udvikling i de 6 udsatte byområder.

Arbejdet med en ”Politik for udsatte byområder” er besluttet af Borgmesterforum for samarbejdet med den almene sektor og områdebaserede indsatser. Borgmesterforum godkendte den 5. april 2011 hovedgrebene i politikken, der efterfølgende er udarbejdet af de 7 forvaltninger under ledelse af Teknik- og Miljøforvaltningen og løbende har været drøftet med den almene sektor og øvrige samarbejdspartnere.

Vedtagelsen af ”Politik for udsatte byområder” har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for udvalgene eller BR. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsplaner for de 6 udsatte byområder skal der træffes beslutninger med økonomiske konsekvenser.

Når politikken er behandlet i de 6 fagudvalg og ØU, skal BR behandle sagen.

Det er Borgmesterforum og den Tværkommunale Styregruppe (bestående af direktører fra de 7 forvaltninger), der har ansvaret for den overordnede udmøntning af ”Politik for udsatte byområder”.

 

 

Morten Binder                    Hjalte Aaberg                     Claus Juhl

 

 

Annette Laigaard               Carsten Haurum                 Else Sommer

 

 

Lene Sillasen

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker at denne sætning: ”Positiv særbehandling er fx særligt gode skoler og daginstitutioner som heldagsskoler og profilinstitutioner, særlige fremskudte beskæftigelsesindsatser samt graffitifjernelse og renholdelse” erstattes af følgende sætning: ”Positiv særbehandling kan finde sted via investering i gode rammer på skole- og institutionsområdet, særlige fremskudte beskæftigelsesindsatser samt graffitifjernelse og renholdelse”.
 
Rasmus Jarlov (C) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Profilskoler skal placeres, hvor der er det største faglige afkast. Konceptet vil ikke virke, hvis profilskoler bruges som ulandsbistand til bydele og oprettes på skoler som ikke er fagligt bedst egnet".