Mødedato: 20.12.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Borgermøde om lokalplan Ørestad Syd

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag om afholdelse af borgermøde ifm. høring af lokalplan Ørestad Syd samt afsætter 10.000 kr. til afholdelse af et borgermøde d.1.2.23 på Kalvebod Fælled Skole.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i 2021, at der skal udarbejdes et nyt lokalplantillæg for Ørestad Syd, som understøtter publikumsorienteret serviceerhverv for at skabe mere byliv i Ørestad.



Tidsplan og borgerinddragelse

Ønsket om mere byliv i Ørestad har af flere omgange været drøftet blandt borgerne i Ørestad Syd.

Lokaludvalget har i den interne høring bakket op om dette synspunkt - se vedlagte.

Startredegørelsen forventes behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2023. Forslaget forventes at komme i offentlig høring fra primo juni 2023-primo september 2023.

Forvaltningen lægger op til tidlig borgerinddragelse og har Teknik- og Miljøforvaltningen inviteret lokaludvalget til at gå igang med planlægningen af et borgermøde, der skal afholdes 1.02.2023 - dvs. inden lokalplanforslaget skrives færdigt, på Kalvebod Fælled Skole.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag om afholdelse af borgermøde ifm. høring af lokalplan Ørestad Syd samt afsætter 10.000 kr. til afholdelse af et borgermøde d.1.2.23 på Kalvebod Fælled Skole.

Økonomi

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen 2023 belastes med i alt 10.000 kr. til afholdelse af borgermødet.

Forplejning: 5000 kr.
Annoncering: 5000 kr.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top