Mødedato: 20.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Ansøgning: Transformation/Islands Brygge: en bydel i udvikling

Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv søger om støtte til oprettelse af en digital udstilling af arkivets billedemateriale.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling

Den 28. april 2014 søgte Jean Gauthier på vegne af Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv om 21.750 kr. til oprettelse af et digitalt bibliotek over arkivets billedemateriale. Det digitale materiale skal fremvises på en udstilling i Kulturhuset Islands Brygge som en del af Copenhagen Photo Festival den 5. til den 15. juni 2014. Målgruppen er besøgende til festivalen og Kulturhus Islands Brygge samt bryggeboere generelt.

Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv har over 40.000 dokumenter, som beskriver den københavnske bydels udvikling fra et arbejderkvarter med industri- og militærområder, til en mondæn og eftertragtet del af København. Ricardo Ramirez, som har dokumenteret Bryggens udvikling i de seneste 10 år som fotograf på Bryggebladet, udvælger historiske billeder fra arkivet og sammensætter dem med mere nutidige billeder til udstillingen. Efterfølgende skal udstillingen være en integreret del af foreningens arkiv, som kan udlånes til lokale institutioner. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 43.250 kr. Heraf udgøres 20.000 kr. af egenfinansiering og 1.000 kr af forventet indtægt for salg af bøger, postkort og billeder.   

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 7. maj 2014 og indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er et spændende digitalt projekt, der er tilgængeligt og til gavn for offentligheden. Arbejdsgruppen ser postitivt på, at den digitale udstilling efterfølgende vil kunne lånes ud og således bidrage med et uddannelsesperspektiv til bydelen.

Økonomi

Arbejdsgruppens indstilling betyder, at beløbet bevilges fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.

Beløb ekskl. moms: 21.750 kr.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 21.750 kr. til projektet.
Til top