Mødedato: 19.03.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bevilling We Do Democracy og deltagelse DR Grundlovsdag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget:

- betaler We Do Democracy for facilitering af workshop på DR Grundlovsdag samt at betale DR for de praktiske udgifter som lokaludvalget måtte have ved at deltage på dagen

- at lokaludvalgets medlemmer efter ønske deltager i workshoppen

Problemstilling

DR skal afholde et grundlovsdagsarrangement ved DR Byen den 5. juni, hvor de har inviteret Amager Vest Lokaludvalg med på dagen. Lokaludvalgets medlemmer har mulighed for at deltage på dagen og møde de lokale borgere og evt. deltage i indslag på DR’s radio- og tv-kanaler.

Kresten Thomsen har været i dialog med DR og We Do Democracy om, at lokaludvalget afholder en borgerinddragende workshop på dagen faciliteret af We Do Democracy.

Workshoppen vil inddrage de lokale borgere i lokaludvalgets projekter. Lokaludvalget stiller We Do Democracy opgaven og udvælger relevante projektområder, hvor lokaludvalgets medlemmer selv deltager i workshoppen.

Budget

Lokaludvalget betaler We Do Democracy for faciliteringen af workshoppen samt for praktiske udgifter for deltagelse på dagen – budget eftersendes.

Løsning

At lokaludvalget godkender

- at betale We Do Democracy for facilitering af workshop om lokaludvalgets projekter
- at betale for de praktiske udgifter der er for at deltage på dagen
- at lokaludvalgsmedlemmerne deltager i workshoppen

Økonomi

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for bydelspuljen – budget eftersendes.

Videre proces

Lokaludvalget stiller We Do Democracy opgaven, og workshoppen afholdes derefter under arrangementet den 5. juni.

Beslutning

Det blev under afstemning besluttet at bevilge:

20.000 kr. til dækning af fællesudgifter ifm. DR Grundlovsdag

20.000 kr. til udvikling og gennemførelse af workshop vedr. lokaludvalgets egen aktivitet Grundlovsdag 

50.000 kr. til dækning af udgifter til planlægning og gennemførelse af aktiviteten "3-2-1 Stem" 

Følgende stemte for samarbejde med DR om projektet: Jan Schumann, Erhardt Franzen, Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Hanne Schmidt, Helga Mark, Erik Vittrup, John Hansen, Mark Gray, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Ib Ferdinandsen, Jan Oster, Christian Eggert, Peter Hjorth, Kresten Thomsen

Imod: Annelee Valino,

Undlader: ingen

 

Følgende stemte for at bevilge 20.000 kr. til udvikling, planlægning og afholdelse af lokaludvalgets workshop på grundlovsdag:  Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Helga Mark, Erik Vittrup, Mark Gray, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Christian Eggert,  Kresten Thomsen

Imod: Annelee Valino, Jan Schumann, Erhardt Franzen, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen, Peter Hjorth,

Undlader: Jan Oster, John Hansen, 

 

Følgende stemte for at bevilge 50.000 kr. til opgradering og afholdelse af aktiviteten "3-2-1 Stem" på grundlovsdag:  Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid,  Erik Vittrup, Mark Gray, Robert Nielsen, Christian Eggert,  Kresten Thomsen, Erhardt Franzen, Hanne Schmidt, 

Imod: Annelee Valino, Jan Schumann, Jesper Schou Hansen, Helga Mark,

Undlader: Jan Oster, John Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Ib Ferdinandsen, Peter Hjorth,

 

Følgende stemte for at bevilge 20.000 kr. til betaling for fællesomkostninger ved Grundlovsdagen: Anne-Sofie Thomsen, Uffe Meulengracht, Chris Hvid, Helga Mark, Erik Vittrup, Mark Gray, Robert Nielsen, Jesper Schou Hansen, Christian Eggert,  Kresten Thomsen, Erhardt Franzen, Jan Oster, 

Imod: Annelee Valino, Peter Hjorth, Arne Bjørn Nielsen, 

Undlader: John Hansen, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen, Jan Schumann, 


Det skal i øvrigt præciseres, at både lokaludvalgets medlemmer og borgere i bydelen samt alle andre interesserede er velkomne til at deltage i lokaludvalgets egen workshopaktivitet Grundlovsdag ved DR Byen. 






Til top