Mødedato: 17.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Meddelelser, eventuelt og afslutning

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget tager meddelelserne til efterretning.

Problemstilling


Meddelelser
a. Orientering om ansøgning behandlet af Forretningsudvalget
b. Orientering om Innosite konkurrence
c. Orientering om møde mellem AVLU's og AØLU's sociale arbejdsgrupper
d. Orientering om udtræde og indtræde i AVLU

Evt.

Beslutning

Meddelelserne blev taget til efterretning.

Lars Rimfalk Jensen orienterede lokaludvalget om at Kim J. Henriksen pr. 30. juni udtræder som medlem, da Områdeløftet i Sundholmskvarterets styregruppe stopper sammen med områdeløftet. 1. suppleant Arne Bjørn Nielsen indtræder som nyt medlem. Lars Rimfalk Jensen takkede Kim J. Henriksen for engagementet i lokaludvalget.

André Just Vedgren orienterede om at Havnetunnel-arbejdsgruppen mødes den 5. august 2014 hvor gruppen får besøg af Per Houmann Andersen.

André Just Vedgren orienterede om, at en gruppe nedsat på tværs af AVLU, arrangører i og brugere af Kulturhuset Islands Brygge har arbejdet med en plan for mere brugerinddragelse i kulturhuset. Planen fremsendes til AVLU før sommerferien.

Niels Balling orienterede om at processen vedr. udsmykningen af Tryktårnene ved Sluseholmen fortsætter hen over sommeren.

Isak Korn meddelte, at der er borgermøde på Peder Lykke Centret d. 26. juni kl. 11 vedr. projektet 'Tryg og aktiv hele livet', som  er afsluttet.

Lars Rimfalk Jensen orienterede om, at der er borgere på Islands Brygge, der reagerer imod den udbredte støj og festafholdelse på Islands Brygge i sommerperioden generelt, og som igennem det meste af juni i år er forstærket pga. DRs VM på Bryggen. Lokaludvalget giver bemyndigelse til at formandsskabet kan udtale sig, hvis formandsskabet vurderer at det bliver relevant.

Ulla Støvelbæk orienterede om Lørdag på Musiktorvet d. 14. juni 2014. Det gik godt og der var meget dialog med borgere i både Amager Øst og Vest Lokaludvalgs pavillon. Næste arrangement er d. 13. september og flere fra lokaludvalget opfordres til at deltage og bidrage.
 
Robert Nielsen orienterede om, at han har gjort opmærksom på etableringen af Foreningshuset Sundholmsvej 8 overfor sit parti med henblik på de kommende budgetforhandlinger. 
Herefter sluttede møde kl. 21.50.   
Til top