Mødedato: 27.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Speeddating på Amager

Frivilligcenter Amager søger støtte til Speeddating på Amager.

Indstilling og beslutning

SOSU-arbejdsgruppen indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 10.500.

Problemstilling

På vegne af Frivilligcenter Amager har Teddy Sidelmann Rasmussen søgt om kr. 10.500 i støtte til Speeddating på Amager. Formålet med projektet er at skabe ny udvikling i foreningslivet på Amager gennem partnerskaber med lokale virksomheder, samt at skabe mere lokalt og socialt engagement hos virksomhederne.
Projektet afvikles fra september til november 2015. Der holdes dels en workshop hvor et kommunikationsbureau klæder foreningerne på til mødet med virksomhederne, dels selve Speed Dating arrangementet, hvor virksomheder og foreninger hver især møder 6-7 mulige partnere. Efter arrangementet følger Frivilligcenter Amager op på match og aftaler – og tilbyder hjælp, hvis der er behov for dét. Alle aktiviteter foregår i foreningshuset på Sundholmsvej 8. Ansøger samarbejder med forsikringsvirksomheden Skandia og Arbejdernes Landsbank. Begge virksomheder indgår i planlægning og udførelse af arrangementet.

Frivilligcentret har tidligere med støtte fra bl.a. Amager Øst Lokaludvalg afholdt Speed Dating i foråret 2013. Arrangementet var en stor succes, idet 9 ud af 10 foreninger fik en ny date med en virksomhed efter arrangementet. Efterfølgende har ansøger og samarbejdspartnerne udviklet konceptet og lagt det til fri afbenyttelse på en hjemmeside: www.csrspeeddating.dk.
Der blev til arrangementet i 2013 søgt kr. 10.000 og bevilget kr. 5.750 fra AØLU.

Det samlede budget er på kr. 54.000. Der søges kr. 10.500 fra hvert af de to lokaludvalg. De resterende kr. 33.000 er egen- og medfinansiering fra ansøger og samarbejdspartnerne.

Løsning

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.500.
SOSU finder, at det er et godt arrangement, der er med til at udvikle og udbygge det frivillige netværk i bydelen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 10.500 af 2015-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.500.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest d. 4. december 2015.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Der afsættes kr. 10.500 til projektet.
Til top