Mødedato: 22.06.2022, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9

Bevilling: Indkøb af merchandise til uddeling ved borgerrettede aktiviteter

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at bevilge 50.000 kr. i 2022-puljemidler til indkøb af merchandise til uddeling ved borgerrettede aktiviteter.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har tidligere haft indkøbt forskelligt merchandise, fx muleposer, paraplyer, kuglepenne mv. påtrykt lokaludvalgets logo. Merchandise er blevet brugt til at skabe synlighed omkring lokaludvalget og til at komme i tale med borgere ved deltagelse i forskellige borgerrettede arrangementer, fx Østerbroweekend og kaffevognsarrangementer.

Beholdningen af merchandise er ved at være lav, og der er udsigt til, at lokaludvalget kommer til at deltage i flere arrangementer, hvor det kunne give mening at uddele merchandise. Det gælder ikke mindst i forbindelse med borgerrettede aktiviteter i løbet af efteråret 2022, i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen.

Løsning

Det foreslås, at der indkøbes forskellige former for merchandise, der kan engagere forskellige målgrupper.

Økonomi

Budget for indkøb af merchandise

Stormparaplyer (300 stk.) 23.800 kr.(eks. moms)
Personlig håndsprit (300 stk.)  4.200 kr.(eks. moms)
Foldbare muleposer (500 stk.) 13.500 kr. (eks. moms)
Saddelbetræk (500 stk.) 8.500 kr. (eks. moms)
I alt 50.000 kr.
 

Hvis indstillingen imødekommes, er der 195.336 kr. til disposition i lokaludvalgets pulje til egne borgerrettede projekter.

Videre proces

Sekretariatet står for opsætning af logo og bestilling af varer.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top