Drøftelse af den økonomiske situation og udfordringer i Københavns Kommune

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes økonomiske situation og udfordringer drøftes.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at det godkendes, at vedlagte tilbagemelding, jf. bilag 2, fremsendes til KL med henblik på KL’s forberedelse af økonomiforhandlingerne for 2025 samt den fælleskommunale budgetkoordinering.

Problemstilling

KL og regeringen forhandler frem mod ultimo maj en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifter samt målsætninger for skatteudskrivningen for kommunerne under ét.

KL har som led i den fælleskommunale budgetkoordinering opfordret til, at kommunalbestyrelserne drøfter den økonomiske situation og udfordringerne i kommunen, se bilag 1.

I Københavns Kommune blev processen for budget 2025 igangsat med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulære 2025 den 24. januar 2024. Her blev bl.a. niveau for effektiviseringer og budgetprocessen besluttet. På Økonomiudvalgets budgetseminar og efterfølgende på Borgerrepræsentationens budgetseminar blev de strategisk vigtige dagsordner på hvert fagområde desuden gennemgået. På nuværende tidspunkt behandler fagudvalgene budgetbidragene. Med juniindstillingen til budget 2025 får Økonomiudvalget den 4. juni 2024 en status på fagudvalgenes budgetlægning.

En aftale om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL vil blive indarbejdet i budgetforslag 2025, der behandles af Økonomiudvalget den 21. august 2024 på udvalgets budgetseminar.

Løsning

KL bør gå ind til økonomiforhandlingerne med det udgangspunkt, at regeringens finansielle råderum er markant forbedret siden sidste års forhandlinger. Det bør sætte sig i højere rammer for kommunerne for at holde hånden under velfærdsområderne. Det centrale i en økonomiaftale for 2025 bør være at sikre kommunerne tilstrækkelige service- og anlægsrammer.

Nedenfor er der opstillet en række udfordringer, som bør håndteres inden for henholdsvis service- og anlægsrammen samt på skatteområdet i 2025.

Håndtering af udgiftspres på socialområdet og realisme i implementeringen af ekspertudvalgets anbefalinger

KL bør arbejde for et løft af servicerammen, der sikrer, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde ikke presser budgetterne på de øvrige velfærdsområder. Hertil har regeringen indtil videre signaleret, at den i højere grad end tidligere er villig til at give kommunerne bedre styringsmuligheder pba. anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg om bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

KL bør skubbe på for at få styringsinitiativerne implementeret, men implementeringen af styringstiltag vil både kræve tid og forventningsafstemning med borgerne. Derfor bør det være et succeskriterie for KL, at udgiftspresset på det specialiserede socialområde bliver mødt med et reelt løft af servicerammen i 2025.

Behov for højere anlægsramme i 2025

København ser fortsat ind i store anlægsudgifter i 2025 og frem til investeringer i klimainitiativer, stormflodssikring samt sikre lovpligtig kapacitet på bl.a. dagtilbud, skole- og socialområdet. Hvis kommunen skal kunne bidrage til den grønne omstilling ift. stormflodssikring, energirenoveringer og klimaindsatser kræver det en mærkbar forøgelse af anlægsrammen, fordi det er dyrere at bygge klimavenligt. Kommunernes foreløbige regnskab for 2023 vidner om et anlægsbehov, der langt overskrider de snævre rammer, der er aftalt i de seneste år.

Set i det lys, bør det være et hovedkrav fra KL, at anlægsrammen hæves markant i 2025. Udviklingen i samfundsøkonomien tilsiger ikke, at regeringen skal være tilbageholdende med dette ud fra et hensyn til hverken kapacitetspres i byggesektoren eller inflationen. Københavns Kommune ser desuden gerne grundkøb taget ud af anlægsrammen, da det ikke påvirker aktiviteten i økonomien på samme måde, som byggeriet gør.

Udgifter til ukrainske fordrevne

Kommunerne har fortsat høje udgifter til fordrevne ukrainere uden, at der er fundet en permanent løsning på den økonomiske kompensation til kommunerne.

KL bør arbejde for, at kommunernes udgifter til fordrevne ukrainere håndteres i en Økonomiaftale for 2025. Hvis udgifterne skal indgå service- og anlægsrammen fremadrettet, bør det være en klar forudsætning fra KLs side, at det ikke fortrænger udgifter på velfærdsområderne.

Administrative forenklinger og effektiviseringer

KL bør benytte økonomiaftalen for 2025 til at kræve yderligere konkretiseringer af de regelforenklinger, som skal understøtte kommunernes reduktioner af administrative udgifter.

Københavns Kommune er som udgangspunkt positivt indstillet over for, at Finansministeriet har åbnet op for at gå videre med KL’s forslag til regelforenklinger, men KL bør sikre, at det i Økonomiaftalen for 2025 genbekræftes, at staten leverer håndgribelige resultater i form af reelle regelforenklinger, som kan omsættes til konkrete besparelser – og gerne allerede i 2025.

Hvis regeringen ikke gør det, bør KL fastholde, at kravet om administrative besparelser er en rammebesparelse, der i sidste ende vil gå ud over kommunernes myndighedsudøvelse.

En kommende ældrereform og øvrige reformer

Regeringens kommende ældrereform vil givetvis være et emne for Økonomiforhandlingerne for 2025. De endelige konsekvenser af regeringens udspil afhænger af den endelige politiske aftale og implementeringen heraf, men KL bør i en økonomiaftale for 2025 sikre sig en tilkendegivelse fra regeringen af, at udspillet ikke skal overskygge de strukturelle udfordringer, som kommunerne generelt står med i forhold til fx kompensation for en stigende ældrebefolkning og rekrutteringsudfordringer mv.

I det hele taget bør det være en hovedprioritet for KL, at kommunerne i en økonomiaftale for 2025 sikres realistiske rammer for implementeringen af kommende reformer på velfærdsområderne. Herunder fx kommende reformer af sundheds-, folkeskole- og beskæftigelsesområdet, hvis de indgår i aftalen.

Skattepulje

De senestes års tiltagende overskridelser af de aftalte skatterammer vidner om, at kommunernes økonomi er presset. Muligheden for en særskilt kommunal skatteudskrivning er en hjørnesten i det kommunale selvstyre. Derfor bør det være en hovedprioritet for KL, at der indgår en skattepulje med tilskud til skattenedsættelser i en Økonomiaftale for 2025, og at denne pulje er fuldt finansieret af staten.

En sådan skattepulje bør være uafhængig af, om andre kommuner nedsætter skatten, og bør så vidt muligt være flerårig. Det vil kunne tilskynde flere kommuner til at sænke skatten, hvis der på et tidligere tidspunkt i kommunernes budgetprocesser er klarhed om eventuelle finansieringstilskud.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tilbagemeldingen til KL, jf. bilag 2, kan opdateres på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse frem mod behandling i Borgerrepræsentationen. Efter endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen fremsendes tilbagemeldingen til KL.