Mødedato: 13.12.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Opfølgningsindsatser i forbindelse med undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på Københavns Kommunes arbejdspladser

Se alle bilag
I marts 2022 blev der gennemført en undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på Københavns Kommunes arbejdspladser. Økonomiudvalget blev orienteret om undersøgelsens resultater den 10. maj 2022. Økonomiudvalget orienteres i denne sag om status på forvaltningernes efterfølgende opfølgning på undersøgelsens resultater. Efter offentliggørelsen af Københavns Kommunes resultater er en lignende undersøgelse gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blevet offentliggjort. En sammenligning af resultaterne fra de to undersøgelser fremgår derfor også af denne sag.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at tage forvaltningernes opfølgningsindsatser til efterretning,
  2. at tage resultaterne af lignende undersøgelse gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til efterretning.

Problemstilling

Resultaterne fra undersøgelsen af sexistisk kultur og adfærd på tværs af Københavns Kommune (KK) fremgik af sagen til Økonomiudvalget (ØU) den 10. maj 2022, herunder nedenstående overblik. Undersøgelsens resultater pegede på, hvorvidt der er en særlig uhensigtsmæssig kultur eller uhensigtsmæssige mønstre i samarbejdet på den enkelte arbejdsplads, herunder også samarbejdet med eksterne, som skal håndteres.

Tabel 1. Antal respondenter, der har oplevet ét eller flere tilfælde af sexistisk kultur eller adfærd, KK og pr. forvaltning

 

Antal

besva-relser/

svarprocent

Oplevet ét eller flere tilfælde af sexistisk kultur eller adfærd (Ja total – pct.)

Oplevet ét eller

fleretilfælde af

sexistisk kultur

eller adfærd

(Ja total - antal)

Antal hændelser (”ja” svar på spørgs-mål 1-9*)

Heraf interne

Heraf eksterne

KK i alt

21.273/45%

16%

3.440

7.080

4.350

2.706

BIF

1.600/80%

20%

312

622

524

131

BUF

7.447/37%

15%

1.151

2.360

1.773

566

KFF

1.106/61%

12%

131

258

151

111

SOF

3.697/47%

21%

780

1.774

857

961

SUF

3.654/37%

18%

669

1.370

488

839

TMF

1.687/74%

13%

213

377

306

48

ØKF

2.054/62%

9%

184

319

251

50

Øvrige1

28/97%

0%

0

0

0

0

* På spørgsmålet ”Fra hvem?” kan man sætte flere krydser, desuden kan svarkategorien ”Ønsker ikke at uddybe” vælges. Derfor vil antal interne + antal eksterne ikke altid svare til det samlede antal ja-krydser.

1 Gruppen øvrige består af Borgerrådgiveren og Intern Revision.

Forvaltningerne har efterfølgende fulgt op på undersøgelsens resultater. Med denne sag gives en status på alle forvaltningernes opfølgningsarbejde. Status indeholder en kort beskrivelse af væsentlige resultater fra undersøgelsen, en beskrivelse af, hvordan forvaltningerne har fulgt op på resultaterne samt en beskrivelse af, hvilke konkrete indsatser, der er sat i værk i forbindelse med opfølgningen. Endelig angives, hvornår indsatserne forventes afsluttet samt forventningen til effekterne af indsatserne. Det fremgår også, i hvilket omfang Arbejdsmiljø København (AMK) har bistået i opfølgningsarbejdet. Forvaltningernes tilbagemelding er vedlagt som bilag 1-7 til denne sag.

Løsning

Der er iværksat en række forskelligartede indsatser i forvaltningerne i forbindelse med opfølgning på undersøgelsen af sexistisk kultur og adfærd 2022. Et uddrag fremgår nedenfor:

  • I alle forvaltninger er opfølgningen på undersøgelsen forankret i MED-systemet. Typisk har hoved-MED og enheds-MED drøftet resultaterne, og der er i flere forvaltninger fulgt op ved en beslutning om, at der skal udarbejdes lokale APV-handleplaner, hvor opfølgningsindsatserne beskrives, og der sættes dato for indsatser og aktiviteter. Der har været en bred inddragelse af medarbejdere på alle niveauer i dette arbejde.
  • Alle forvaltninger har kommunikeret i materialepakker og/eller på intranettet om resultater, om forventninger til opfølgning på undersøgelsen, og hvor man kan henvende sig, hvis man har oplevet tilfælde at sexistisk kultur og adfærd.
  • I flere forvaltninger har der været afholdt temamøder om omgangsformer og tone, om roller og ansvari forbindelse med sager om krænkede adfærd.
  • Der har været stort fokus på kultur, bl.a. i form af kampagner under overskriften "Sig det til nogen "(Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen), "Servicetjek af kulturen" (Teknik- og Miljøforvaltningen) og ”Hvor går grænsen” (Børne- og Ungdomsforvaltningen).
  • Der er stort fokus på inkluderende sprogbrug.
  • Der er kommunikeret klart og tydeligt til ledere om forventninger til lederes opfølgning, når de bliver bekendt med en hændelse.
  • Der har været inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen.
  • E-læring om krænkede adfærd er tilknyttet obligatorisk onboarding for medarbejdere.
  • Der er fokus på styrket registrering af hændelser ved brug af kommunens arbejdsskadesystem Safetynet.

Der blev ved ØU's beslutning om gennemførelse af undersøgelsen afsat 500.000 kr. til opfølgningsindsatser ved AMK. Det blev aftalt på tværs af forvaltningerne, at midlerne skulle udmøntes i en række konkrete opfølgningspakker af 55 timer, som blev fordelt mellem forvaltningerne efter behov ift. undersøgelsens resultater og under hensyntagen til forvaltningernes størrelse.

Desuden er der i alle forvaltninger sket opfølgning ved, at forvaltningerne har brugt/bruger deres almindelige trækningsret på AMK’s timebank.

Opfølgningspakkerne hos AMK har blandt andet ført til disse indsatser:

  • Rådgivning om håndtering af resultaterne og opfølgningen.
  • Særligeforløb med fokus på kultur og omgangstone.
  • Indsatser som har fokus på at håndtere uønsket adfærd fra borgere og pårørende.
  • Indsatser med fokus på, hvordan ledere og tillidsvalgte kan agere som gode rollemodeller for god tone og adfærd samt hvordan disse bedst kan håndtere og følge op på hændelser.
  • Workshop med fokus på leders ansvar ift. håndtering af seksuelt krænkende adfærd og forebyggelse fremadrettet: lederen som rollemodel og implementering af fælles kodeks for god adfærd.
  • Konference under overskriften "En inkluderende arbejdsplads".

Herudover er gennemført webinarer, som er tilbudt alle ledere i KK med henblik på at hjælpe lederne med at komme fra resultater og rapporter til opfølgning og handling. Webinarene er optaget og tilgængelige for alle ledere og medarbejdere på Københavns Kommunes digitale læringsplatform Plan2Learn.

Udover den specifikke opfølgning retter den bredere indsats om arbejdsfællesskaber i KK sig bl.a. mod den kulturelle side af opgaveløsningen med fokus på omgangstone, meningsskabelse og kollegial opmærksomhed. I et stærkt arbejdsfællesskab er der både fokus på den professionelle relation og den kollegiale relation, hvor alle tager ansvar, så alle har mulighed for at yde deres bedste og trives.

Desuden skal det nævnes, at der hvert andet år (næste gang i foråret 2023) bliver gennemført en trivselsundersøgelse i KK, hvor der følges op på forskellige former for krænkende adfærd.

Dertil skal bemærkes, at enheden for håndtering af sexisme og seksuel chikane, som blev oprettet i 2021, tilbyder, at alle ansatte anonymt og trygt kan henvende sig, hvis de oplever seksuel chikane eller sexisme. Enheden giver hjælp og støtte, hvis man har været udsat for uønsket seksuel adfærd, og hjælper i situationer, hvor der er udfordringer med den generelle kultur på arbejdspladsen.

Forventede effekter

Forvaltningerne forventer blandt andet, at indsatserne vil bidrage til en arbejdspladskultur, hvor alle ansatte ved, at KK ikke tolererer nogen former for krænkende adfærd og trygt, åbent og fordomsfrit kan tale om forskellige grænser og siger fra, hvis de oplever eller overværer hændelser med sexistisk kultur eller adfærd.

Det er også forventningen, at indsatserne vil bidrage til, at alle ansatte ved, at man trygt kan henvende sig til en arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller en leder, hvis man oplever eller overværer hændelser med sexistisk kultur eller adfærd. Indsatserne bidrager også til, at alle ved, hvor man kan få hjælp, hvis man udsættes for sexistisk kultur eller adfærd, samt er opmærksomme på det fælles ansvar for at samarbejde om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, herunder at gøre opmærksom på, hvis man oplever uønsket adfærd.

Derudover forventes det, at opfølgningsindsatserne vil bidrage til, at forekomsten af hændelser med sexistisk kultur og adfærd vil falde på længere sigt. Når der sættes fokus på sexistisk kultur og adfærd kan det dog have den effekt, at flere sager kommer frem i lyset, fordi mørketallet bliver mindre. Det kan betyde, at forekomsten af hændelser med sexistisk kultur og adfærd på kort sigt vil stige.     

Sammenlignelige resultater

Siden offentliggørelsen af KK's undersøgelse den 11. maj 2022 har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) den 13. juli 2022 offentliggjort resultater fra undersøgelsen ”Uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark”. NFA’s undersøgelse blev gennemført omkring årsskiftet 2021/2022 med deltagelse af 10.527 personer på tværs af 38 brancher. Til sammenligning deltog 21.273 i KK’s undersøgelse, hvor alle ansatte var inviteret til at deltage.

NFA’s og KK’s undersøgelser indeholder ni næsten enslydende spørgsmål. På otte af de ni spørgsmål har KK en lavere forekomst af uønsket adfærd. Særligt på to spørgsmål er der betydelig færre ”ja”- svar i KK’s undersøgelse. Det drejer sig dels om spørgsmålet ”At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig”, hvor 14,2% svarer ”ja” i NFA’s undersøgelse, mens 8,1% svarer ”ja” i KK’s undersøgelse. Dels drejer det sig om spørgsmålet ” At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle orientering”, hvor 5,5% svarer ”ja” i NFA’s undersøgelse, og 2,9% svarer ”ja” i KK’s undersøgelse.

Det spørgsmål, hvor der er flere ”ja” besvarelser i KK’s undersøgelse er spørgsmålet om ”Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større gruppe/forsamling”, hvor 5,4 svarer ”ja” i KK’s undersøgelse og 4,9% svarer ”ja” i NFA’s undersøgelse.

En sammenligning af resultaterne fremgår af bilag 8.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Indsatserne implementeres fortsat. Undersøgelsen af sexistisk kultur og adfærd på KK's arbejdspladser gentages i efteråret 2023.

 

Søren Hartmann Hede  /  Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 9: Opfølgningsindsatser i forbindelse med undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på Københavns Kommunes arbejdspladser (2022-0312724)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2022

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

 

Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne er glade for at se, at alle forvaltninger har lavet handleplaner som opfølgning på resultaterne fra undersøgelsen. En kulturforandring tager tid, og derfor er det afgørende, at der arbejdes aktiv med kulturændringen. Partierne er derfor glade for, at undersøgelsen bliver gentaget næste år, så vi kan følge, om der sker den helt nødvendige forandring og forankring i kommunen.

Til top