Mødedato: 11.04.2000, kl. 15:00

Omstilling til kraftvarme på I/S Vestforbrænding. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Omstilling til kraftvarme på I/S Vestforbrænding. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. april 2000


J.nr. ØU 100/2000

15. Omstilling til kraftvarme på I/S Vestforbrænding. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at I/S Vestforbrænding gennemfører miljøanlæg og 2. fase af omstillingen til kraftvarme ved opførelse af et kraftvarmeanlæg med affaldskapacitet på 26 tons pr. time,.

at I/S Vestforbrænding til finansiering af 2. fase af omstillingen til kraftvarme og miljøanlæg optager lån på 800 mio. kr.,

at I/S Vestforbrændings bestyrelse bemyndiges til at godkende de endelige lånevilkår m.v. samt til at underskrive lånedokumenterne, samt

at sagen sendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 20. marts 2000

Tiltrådt.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

RESUME

Bestyrelsen for I/S Vestforbrænding vedtog tirsdag den 26. januar 2000 at indstille til I/S Vestforbrændings interessentkommuner, at der gennemføres miljøanlæg for rensning af dioxiner og NOx og at man, jævnfør Energistyrelsens pålæg om omstilling til kraftvarme, opfører et nyt kraftvarmeanlæg med en forbrændingskapacitet på 26 tons pr. time.

I/S Vestforbrænding har efterfølgende med brev af 17. februar 2000 anmodet Københavns Kommune om godkendelse af projekterne og af, at der optages et lån på op til 800 mio. kr., eventuelt som udlandslån. Lånet optages uden solidarisk hæftelse. Ifølge I/S Vestforbrændings vedtægter kræver optagelse af lån godkendelse i samtlige de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.

Etableringen af et nyt ovnanlæg med kraftvarme-produktion udgør 2. fase i en omstilling fra varmeproduktion til kraftvarme. I 1992 pålagde Energistyrelsen med hjemmel i varmeforsyningsloven, at I/S Vestforbrænding skulle overgå til kraftvarmeproduktion. Indtil 1998 har der kun været produceret fjernvarme på I/S Vestforbrændings anlæg. Samtidig ønskede I/S Vestforbrænding at"genoprette" forbrændingskapaciten, da affaldets stigende brændværdi betød, at kapaciteten på de eksisterende ovne blev nedsat. Stigende brændværdi betyder, at affaldet har et stigende energiindhold, og det nedsætter den mængde affald, der kan indfyres i ovnene.

Efter aftale med Energistyrelsen blev overgangen til kraftvarme delt i 2 faser, således at 1. fase skulle etableres inden udgangen af 1998, og 2. fase skulle etableres inden udgangen af 2002.

Efter indstilling fra I/S Vestforbrændings bestyrelse godkendte Borgerrepræsentationen den 1. juni 1995, at der blev optaget lån på 865 mio. kr. til etablering af en ny ovnlinie, elproduktion og nyt røggasrensningsanlæg. Anlægget blev taget i brug i november 1998.

Den samlede anlægsudgift blev på 910 mio. kr. og den højere pris skyldes bl.a., at der i forbindelse med projektet blev gennemført forberedelser til 2. fase af udbygningen (ændringer på silo m.v.). Merudgiften er finansieret af I/S Vestforbrændings beholdning.

I/S Vestforbrænding har i 2. fase af kraftvarmeomstillingen valgt at etablere en ny 26 tons ovnlinie fremfor at renovere de gamle ovne, da det både driftsøkonomisk og samfundsøkonomisk er den bedste løsning.

I forbindelse med I/S Vestforbrændings seneste miljøgodkendelse af 25. august 1999, skal det eksisterende anlæg til rensning af røggassen udbygges til at kunne rense for dioxin, SO2, og NOx. Projektet gennemføres således, at anlægget kan betjene de 4 gamle ovnlinier, indtil den nye ovn er sat i drift. Derefter vil anlægget kunne betjene såvel den nye ovn som to af de gamle ovne. Efter den nye ovn er taget i drift, vil 2 af de gamle ovnlinier blive udfaset og 2 andre blive holdt i reserve.

Udviklingen i affaldsmængderne har indebåret, at det ud fra den nyeste affaldsprognose må forventes, at mængderne stiger med 1 til 2 % årligt. Det gør det nødvendigt at planlægge med en kapacitet på 450.000 tons affald årligt og samtidigt bevare 2 af de gamle ovne, således at man vil have en samlet kapacitet på i alt 500.000 tons.

De to gamle ovnlinier skal dels anvendes til at sikre, at AV Miljø tømmes for mellemlagret forbrændingsegnet affald, og dels som reserve i forbindelse med nedbrud på de nye ovnlinier. Hvorvidt ovnlinierne på sigt skal beholdes, afhænger af udviklingen i affaldsmængderne, og der vil derfor først blive taget stilling hertil, når det nye anlæg står færdigt og kan tages i brug. Af hensyn til forsyningssikkerheden er det væsentligt for I/S Vestforbrænding, at man indtil videre har tilstrækkelig reservekapacitet til at klare forbrændingsopgaven i forbindelse med omstillingen til kraftvarme.

Taksten for dagrenovation vil på baggrund af de i dag gældende forudsætninger stige fra de nuværende 210 kr. pr. ton til 330 kr. i 2005 (ekskl. statslig affaldsafgift på 280 kr. pr. ton). Kraftvarmeprojektet vil dog isoleret set kun betyde en stigning i taksterne på mellem 30 – 40 kr. pr. ton. Den øvrige stigning skyldes de pålagte miljøanlæg, som under alle omstændigheder skal gennemføres, og virkningerne af "Pinsepakken" (affaldsvarmeafgift).

 

 

Til top