Du er her

Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes børne- og ungepolitik sætter barnet i centrum og beskriver en række fælles værdier for byens børn og unge.

Børne- og Ungepolitikken beskriver de overordnede rammer for kommunens indsatser for børn og unge og skaber sammenhæng på tværs af fagområder.

Børn og unge i Københavns Kommune skal have de bedst mulige trivsels- og opvækstbetingelser. Børne- og Ungepolitikken understreger, at det er en fælles opgave at sikre, at alle børn og unge føler sig som en del af fællesskabet, og at alle får lige muligheder for udfoldelse, udvikling og deltagelse i samfundet. Gennem dialog og fællesskab mellem både børn, unge, forældre, medarbejdere og politikere, skal vi sammen skabe sunde, trygge og udfordrende rammer for alle byens børn og unge.

Børne- og Ungepolitikken tager afsæt i barnets hverdag og er derfor bygget op om det barnet eller den unge møder hver dag: 

  • Børn og unges demokratiske dannelse
  • Børn og unges familieliv
  • Børn og unges sociale, kulturelle og faglige udvikling
  • Rettidig og forebyggende støtte til børn og unge
  • En tryg og inkluderende by for børn og unge

Børne- og Ungepolitikken henvender sig til alle kommunens børn, unge og deres familier samt politikere og medarbejdere. Set fra et borgerperspektiv giver politikken indsigt i, hvilke værdier og mål, der arbejdes med på børne- og ungeområdet. Medarbejdere kan bruge po­litikken som retningsanvisende for tilrettelæggelse af det daglige arbejde med byens børn og unge. På samme måde skal børne- og ungepolitikken indtænkes i alle nye indsatser, ydelser og projekter, som igangsættes.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.