Du er her

Vandforsyning og kloakering

Sådan er københavnerne blevet forsynet med drikkevand gennem tiden, og sådan kom de af med spildevandet

”Spring Wandet” og ”Pompe Wandet”

I slutningen af 1500-tallet opstod der behov for øget vandforsyning til københavnerne. De eksisterendebrønde var ikke længere tilstrækkelige til at dække københavnernes behov. I 1570’erne begyndte man at udnytte Emdrup Søs høje beliggenhed. Der blev lagt trykledninger ind til byen, til ”Spring Wandet”, der skulle forsyne byens tre offentlige springbrønde på Gl. Torv, Amagertorv og Højbro.

Under Chr. 4. opstod der flere springvandskompagnier, der forsynede bl.a. Rosenborg og flere private gårde. I midten af det 17. århundrede lå der ikke mindre end seks gravede springvandsrender fra Emdrup Sø ind til byen.

I samme periode blev der anlagt trærender fra Peblinge Sø ind til byen under de brolagte gader til pumpebrønde, hvorved byen blev forsynet med det såkaldte ”Pompe Wand”. Til forvaltning af pumpevandet oprettes en række pumpevandskompagnier.

Damhussøen blev opstemmet yderligere i årene op mod 1621 med en regulær landevejsdæmning, der foruden at tjene som vejbane skulle forøge vandforsyningen til København. Damhussøen kaldtes nu ”Pompe Wandets Spiise-Kammer”.

Emdrup Sø blev kaldt ”Spring Wandets Spiise-Kammer”, men indgik jo også indirekte i Pumpevandets spisekammer ved at viderelevere vand fra Gentofte sø og Utterslev Mose til Peblinge Sø.

Offentlig vandforsyning

I 1812 blev de mange private vandkompagnier opløst og vandforsyningen blev en offentlig opgave.

Gennem årene blev der klaget meget over vandets kvalitet. Især var det galt med pumpevandet fra Peblinge Sø. Dette satte skub i kloakeringen i København, såvel som anlæggelsen af et nyt vandværk ved Axeltorv. I stedet for Peblinge Sø og Sortedamssø gik man nu over til at benytte Skt. Jørgens Sø som hovedreservoir til vandforsyningen, og den blev derfor opstemmet og uddybet til den facon den har i dag. Vandet, der ledtes til Skt. Jørgens Sø var hovedsagelig grundvand fra kildeboringer omkring Harrestrup Å og siden Søndersø. Skt. Jørgens Sø blev bevaret som reservereservoir helt til 1959, da en ny vandbeholder ved Tinghøj blev indrettet.

I perioden efter 1859 gik man gradvist over til at benytte grundvand til drikkevandsforsyning, som man udelukkende gør det i dag. Fra 1893 ophørte man helt med at bruge overfladevand i vandforsyningen.

Fra vandforsyning til spildevandsafledning

Op gennem 1900-tallet voksede København markant til en storby. Forstæderne voksede ud og omsluttede ”de udenbys” kilder Utterslev Mose, Damhussøen og Harrestrup Å. Behovet for at bortlede spildevand og regnvand blev større. Dette skete naturligvis gennem kloaksystemet. Kapaciteten var imidlertid for lille, da systemet er et såkaldt fælleskloakeret system – dvs. at det fører både regnvand og spildevand. Under regnvejr blev/bliver kloaksystemet hurtigt fyldt, og det nødvendigheden for at kunne ”aflaste” kloakvand til vandområderne omkring blev større for at modvirke at kloakvandet løb tilbage til folks huse og kældre.

Vandområderne blev derfor i stigende grad inddraget som led i kloakeringen i stedet for i vandforsyningen. Behovet for udledningerne blev så massive, at f. eks Harrestrup Å i perioden 1938 - 1990 ligefrem fik status som et spildevandsteknisk anlæg på den strækning, der gennemløber Københavns Kommune. Strækningen blev gravet dybere, rettet ud og flisebelagt, så den kunne rumme de store vandmængder, der typisk bliver afledt til åen fra kloaksystemet når det regner. Da åen i 1990 ”genvandt” sin status som vandløb var det dog uden at flisebelægningen blev fjerne åen blev genoprettet. 

Også det nordlige ferskvandssystem - Utterslev Mose, Fæstningskanalen og Søborghus Rende – såvel som Øresund og havnen har i tidens løb modtaget meget spildevand fra kloaksystemet under regnskyl.

Virkningerne af de massive udledninger viste sig klart i perioden efter anden verdenskrig.  I 1950’erne blev der konstateret massiv fiskedød i Damhussøen og i 1968 blev Utterslev Mose erklæret biologisk død. Idet disse to søer føder stort set resten af de københavnske søer med vand har det også haft konsekvenser for miljøet her. Effekterne er ikke klart dokumenteret, men soppe/bade områderne i Peblinge sø og Sortedam sø blev lukket midt i 1960’erne.

Også flere af parksøerne er overgødede i dag med uklart vand og periodevis fiskedød til følge. Københavns Kommune gør en indsats for at rette op på miljøtilstanden, men det er en forholdsvis dyr opgave.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.