Du er her

Trygt natteliv

Trygheden er generelt stor i det københavnske natteliv, og det skal den gerne blive ved med at være.

Derfor arbejder vi løbende på at bevare København som et trygt og sikkert sted at gå i byen. Det gør vi bl.a. gennem dialog med restauratører, politiet og andre relevante parter samt kampagner målrettet nattelivets gæster.

Gode råd til hjemturen

De seneste år har Københavns Kommune sammen med Foreningen GODA – God Alkoholkultur i december måned kørt en kampagne, der skal skærpe opmærksomheden på tryghed i nattelivet med særligt fokus på turen hjem.

Kampagnen formidlede tre helt konkrete råd, som både er lette at følge og lette at huske:

  • Ha’ en plan for hjemturen 
  • Aftal at følges med en ven, når du skal hjemad
  • … Og glem ikke at drikke vand i løbet af aftenen

Gratis e-læringskursus

Er du ansat i det københavnske natteliv og ønsker en introduktion til de vigtigste regler og redskaber for nattelivets ansatte, har du mulighed for at tage Københavns Kommunes gratis e-læringskursus.

Læs mere om kurset Gratis e-læring her.