Trafik i regional sammenhæng

Vi bliver flere mennesker og der skabes nye arbejdspladser i København og hovedstadsområdet. Det kræver gode trafikale forbindelser og en styrket infrastruktur for at sikre en god mobilitet.

København skal være en attraktiv by at bo, arbejde og drive virksomhed i. Derfor arbejder vi på at skabe de bedste rammebetingelser for borgere og virksomheder ved at styrke infrastrukturen og forbedre fremkommeligheden. 

En øget tilgængelighed kan mindske rejsetiden til og fra arbejde, og virksomheder kan i højere grad tiltrække den rette arbejdskraft. Det er vigtigt for, at vi fortsat kan udvikle København som en grøn, sund, kreativ og smart by med international tiltrækningskraft. 

 

Flere pendlere 

Hver dag pendler op til 180.000 mennesker ind til København for at komme på arbejde og til uddannelse, og samtidig pendler godt 120.000 københavnere tilsvarende ud af byen. Det stiller store krav til gode trafikale sammenhænge mellem de forskellige transportformer både til, fra og i København. 

I dag oplever hovedstadsområdet trafikale udfordringer med kø på vejene og trængsel i tog og metro.  Ifølge Region Hovedstadens analyse ”Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet” tilbragte bilisterne i hovedstadsområdet i 2015 ca. 16,7 mio. timer i trafikken på grund af trængsel, og prognoserne forudser en fordobling til 33,4 mio. timer i 2035. Med et stigende indbyggertal over de kommende år og vækst i private arbejdspladser, bliver udfordringerne ikke mindre. 

 

Trafikale forbindelser i regional sammenhæng 

Den stigende trængsel betyder, at vi skal udvikle byen og der skal investeres i infrastrukturen og udbygninger, så der bliver plads til flere og vi kan anvende den begrænsede plads i byen endnu bedre. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med omegnskommuner, Region Hovedstaden og staten om en sammenhængende planlægning af hovedstadsområdet, der kan sikre gode trafikale forbindelser i, til og fra København set i en regional sammenhæng. 

Her kan du læse om en nogle af de projekter og indsatser København indgår i, for at styrke udviklingsmulighederne i København og binde København bedre sammen med den regionale omverden i forhold til trafik og infrastruktur samt arbejdsmarkeds- og jobmuligheder. 

Projekter

Vis alle

Østlig Ringvej (havnetunnel)

København forventes at vokse med ca. 100.000 borgere frem mod 2050. Det sætter pres på infrastrukturen og trængslen på vejene, der allerede er et velkendt problem. Samtidig med, at vi bliver flere, skal nye byområder udvikles. Det stiller nye krav til infrastrukturen. 

Ringvej øst om København 

Formålet med en ringvej øst om København er at binde det overordnede statslige vejnet sammen øst om byen, at aflaste København for gennemkørende trafik, at forbedre adgangen til lufthavnen og Øresundsforbindelsen og skabe god trafikal adgang til nye byudviklingsområder tæt på centrum. 

Forundersøgelse fra 2020 

I august 2020 blev en forundersøgelse af Østlig Ringvej offentliggjort. Den viste, at en Østlig Ringvej kan have en stor aflastende effekt på trafikken i byen. Østlig Ringvej kan aflaste København og Frederiksberg for ca. 5 % af trafikarbejdet. Herved vil luftforureningen og støjen også falde i større dele af København. Samtidig kan Østlig Ringvej bidrage til en god trafikbetjening af Refshaleøen og Lynetteholmen. 

I forundersøgelsens rapport indgår ni forskellige linjeføringer i en vestlig og østlig korridor - se kort nederst. 

Økonomi 

Østlig Ringvej er vurderet til at koste ca. 20 mia. kr. for den linjeføring, der pt. arbejdes videre med. 

Forundersøgelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Refshaleøens Ejendomsselskab og Region Hovedstaden. 

Sund & Bælt skal udvikle Østlig Ringvej 

De kommende år skal det statslige selskab Sund & Bælt udvikle Østlig Ringvej. Der kan læses mere om deres arbejde her: https://oestligringvej.dk/  

Hvis du vil vide mere

Download en resumérapport  fra forundersøgelsen af Østlig Ringvej.

Download yderligere teknisk baggrundsmateriale fra Vejdirektoratets hjemmeside. Der kan også findes kontaktinformation til projektets forskellige delundersøgelser.

Østlig Ringvej er en del af en principbeslutning om at etablere en ny bydel kaldet Lynetteholm. Du kan læse mere om det samlede projekt her.

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Øresundsmetro

Københavns Kommune og Malmø stad har siden 2012, med støtte fra EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak-program, undersøgt muligheden for at etablere en metroforbindelse mellem København og Malmø. En Øresundsmetro mellem København og Malmø vil binde Greater Copenhagen regionen trafikalt bedre sammen. Mobiliteten på tværs af Øresund bliver væsentligt hurtigere og mere robust. 

Når Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland forventeligt åbner i 2029, er der udsigt til en fordobling af antallet af godstog, der transporterer varer mellem Skandinavien og Centraleuropa. Det vil presse kapaciteten op til og på Øresundsbroen. 

En Øresundsmetro skaber forudsætninger for et mere fleksibelt mix af flere person-, gods- og højhastighedstog på Øresundsbroen, fordi en stor del af persontransporten kan flyttes til metroen, der ikke benytter broen. Dermed bliver der bedre plads på Øresundsbroen og infrastrukturen omkring denne til godstog og højhastighedstog. 

En metroforbindelse over Øresund vil øge tilgængeligheden og skabe kortere rejsetid til arbejde, uddannelse og kulturelle oplevelser på tværs af Øresund. Med en rejsetid på ca. 20 minutter mellem København H og Malmø C skabes et større og mere sammenhængende arbejdsmarked. 

Den kortere rejsetid øger antallet af indbyggere, der kan nå hinanden på tværs af Øresund inden for en time, fra 1,3 mio. til 2,3 mio. mennesker. Tilsvarende vokser antallet af arbejdspladser, der kan nås inden for en time, fra 0,8 mio. til 1,3 mio. Det fremmer mobiliteten og giver bedre forudsætninger for et match mellem arbejdstagere og virksomheder i hele Greater Copenhagen regionen. 

I 2021 sluttede den fjerde EU-støttede projektfase. København og Malmø fortsætter samarbejdet om en Øresundsmetro. En forudsætning i København for en Øresundsmetro er, at den vil skulle tilsluttes en ny metrolinjeføring der kan betjene den kommende Lynetteholm, i form af et afgreningskammer ved Prags Boulevard og Prøvestenen. Hertil er arbejdet med en Øresundsmetro forankret i Københavns Lufthavns udviklingsplan og de regionale samarbejder Greater Copenhagen og STRING.

Læs mere om Øresundsmetroen.

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

STRING (Femernforbindelsen)

København er en del af STRING-samarbejdet, der omfatter 4 lande, 8 regioner og 6 storbyer, hvor der tilsammen bor ca. 14 mio. 

Med den kommende Femernforbindelse mellem Rødby og Femern, der forventes at åbne i 2029, åbnes ikke kun op for en ny fast trafikal tunnelforbindelse mellem Tyskland og Danmark. Der opstår også helt nye muligheder for at udvikle en økonomisk, videnskabelig og kulturel storregion. 

En stærk europæisk metropol 

Formålet med STRING-samarbejdet er at styrke de økonomiske, sociale og kulturelle effekter af en kommende fast forbindelse under Femern Bælt. Det handler bl.a. om at sikre en effektiv infrastruktur, gode job- og uddannelsesmuligheder, erhvervsudvikling, tiltrækning og fastholdelse af internationale investeringer, talenter og turisme. 

OECD gennemførte i 2021 en analyse af STRING-korridoren og formulerede 23 konkrete anbefalinger, der kan gøre STRING til en grøn megaregion der er bundet sammen af infrastruktur der fremmer bæredygtig mobilitet og transport.  

København har formandskabet for STRING i 2023 og vil bl.a. sætte fokus på at følge op på OECD-anbefalingerne, herunder grønne indkøb, understøtte GREATER4H-projektet om at skabe en brint korridor hvorfra lastbiler kan tanke bæredygtigt brændstof. Ligesom der vil være fokus på nattog og forbindelser over Øresund. 

Læs mere om STRING-samarbejdet på organisationens hjemmeside. 

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Greater Copenhagen

København er en del af Greater Copenhagen – et politisk samarbejde mellem fire regioner og 85 kommuner i Østdanmark og Sydsverige. Samarbejdet har fokus på at skabe vækst og arbejdspladser under det fælles brand ”Greater Copenhagen”. Målet er at komme på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa og fremstå som en attraktiv region for internationale investorer og virksomheder. 

Med en fælles indsats kan Københavns stå stærkere internationalt under ét samlet brand. En større kritisk masse af højt kvalificeret arbejdskraft, studerende og konkurrencedygtige virksomheder, skal gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, tiltrække talenter og styrke turismen. 

Ét arbejdsmarked – ét pendlingsområde 

En attraktiv region med international gennemslags- og konkurrencekraft, og høj interaktion på tværs af Øresund, forudsætter en velfungerende og stærk trafikal infrastruktur. Det skal være effektivt og nemt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen og komme til og fra arbejde og uddannelse på tværs af kommune-, region-, og landegrænser. 

Det fælles trafikcharter 

Greater Copenhagen godkendte i 2016 et fælles Trafikcharter. Velfungerende infrastruktur med god sammenhæng i den kollektive trafik er en vigtig forudsætning for regionens økonomiske vækst og udvikling. 

Trafikcharteret er en vision for, hvordan en velfungerende infrastruktur bidrager til at skabe øget vækst og velfærd i regionen. Det er samtidig et oplæg til dialog med de statslige myndigheder på begge sider af Øresund, der skal bidrage til at sikre politisk opbakning og danne grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i en stærk infrastruktur i regionen. 

Trafikcharteret har udpeget seks indsatsområder, hvor der bl.a. er ønske om national opmærksomhed og prioritering:  

  • Københavns Lufthavn,  
  • Femernforbindelsen,  
  • Forbindelser over Øresund,  
  • Højhastighedstog,  
  • Et sammenhængende kollektivt trafiksystem, samt  
  • Grøn mobilitet og fossilfri transport 

Indsatsområderne kan både hver for sig og samlet set fremme en positiv udvikling i hele Greater Copenhagen.  

Københavns Kommune deltager sammen med de øvrige medlemmer af Greater Copenhagen i samarbejdet, og i det løbede arbejde med at følge op og understøtte fremdrift af disse indsatsområder, overfor de nationale aktører.  

Hvis du vil vide mere 

Infrastruktur | Greater Copenhagen 

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

ReVUS Trafikplan

Københavns Kommune bidrager sammen med øvrige kommuner i regionen til Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklings Strategi, ReVUS. ReVUS sætter de strategiske rammer for, hvordan der regionalt kan skabes bedre rammevilkår for den næste generation, gennem samarbejde om innovation og internationalisering. Som et led i ReVUS-arbejdet fokuseres der på at skabe strategiske rammer i forhold til Klima og Miljø, Uddannelse & kompetencer til fremtiden, Nye muligheder for et sundt liv, samt Effektiv & bæredygtig mobilitet. Ønsket er blandt andet at kunne håndtere de fælles udfordringer og et nyt ambitiøst regeringsmål om at reducere drivhusgasserne med 70% i 2030, samt at der skal skabes plads til 120.000 flere indbyggere i regionen. 

En velfungerende og sammenhængende infrastruktur, og et effektivt kollektivt trafiksystem på tværs af regionen, er udpeget som en af rammeforudsætningerne for regionens fremtidige udvikling og vækst. Det er afgørende for borgere og virksomheder, at de let og ubesværet kan komme til, fra og rundt i regionen. 

Rammerne for en effektiv og bæredygtig mobilitet 

I dag har hovedstadsområdet trafikale udfordringer med trængsel på vejene og pres på busser, tog og metro i myldretiden. Med et stigende indbyggertal over de kommende år, bliver udfordringerne ikke mindre. ReVUS peger derfor på øget samarbejde om at gøre den kollektive trafik til et førstevalg for flere, bruge teknologi til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere, samt sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen geografien. København deltager sammen med andre kommuner i arbejdet med ReVUS 2020-2023 for hovedstadsregionen. 

Hvis du vil vide mere 

Hvis du vil vide mere om Region Hovedstadens Regionale Vækst og Udviklingsstrategi, kan du finde mere information på Region Hovedstadens hjemmeside

Du kan finde mere information om de konkrete indsatsområder i den nye ReVUS "En region for den næste generation. Regional Udviklingsstrategi 2020-2023"

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Prioriterede infrastrukturprojekter i KKR og Region Hovedstaden

Københavns Kommune har, sammen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet (KKR Hovedstaden) og Region Hovedstaden, peget på disse særligt prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter): 

  • Forlængelse af Frederikssundsmotorvejen og Hillerød Motorvejen 
  • Vestlig transportkorridor (Ring 5) 
  • Østlig Ringvej (Havnetunnel) 
  • Automatisering af S-tog 
  • Ny togforbindelse Roskilde - Kastrup (Ring Syd) 
  • Forbedring af Kystbanen 
  • Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro st. Via Frederikssundsvej 

Projekterne kan øge mobiliteten, og dermed skabe grundlag for vækst og udvikling, i hele hovedstadsområdet. Du kan på KL's hjemmeside læse faktaark om de otte projekter. 

Københavns Kommune har særligt fokus på tre af projekterne. 

Østlig Ringvej (havnetunnel) 

En Østlig Ringvej skal binde det overordnede vejnet sammen øst om København. Med en forbindelse fra Helsingørmotorvejen i nord til lufthavnen i syd vil fremkommeligheden for trafikanter, pendlere og erhvervstrafikken i hovedstadsområdet kunne forbedres. Samtidig kan en Østlig Ringvej aflaste det indre København for biltrafik – særlig den tunge lastbiltrafik. 

Læs mere om Østlig Ringvej på Vejdirektoratets hjemmeside eller på Sund & Bælts- hjemmeside: https://oestligringvej.dk/. Sund & Bælt står for udviklingen af projektet de kommende år. 

Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro st. Via Frederikssundsvej 

Københavns Kommune har de seneste år undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem Gladsaxe og Nørrebro station. På den måde vil den kommende letbane i Ring 3 og Cityringen blive forbundet via en letbane på Frederikssundsvej. I 2018 blev den udvidede screening færdig og udgivet i resumérapporten: ”Letbane fra Nørrebro st. til Gladsaxe trafikplads”. 

Automatisering af S-tog 

S-togene er en vigtig del af den kollektive trafik for hele hovedstadsområdet. S-togene skaber forbindelse mellem mange af kommunerne i Region Hovedstaden og København, og benyttes hver dag af mange pendlere. Fra 2010 til 2014 er S-togenes passagertal vokset med 20 %. Dette sætter kapaciteten under pres. 

Transportministeriet har de seneste år undersøgt mulighederne for at automatisere S-togene, så det kører førerløst ligesom metroen. Ved at automatisere S-togene kan der køres med højere frekvens, bedre rettidighed og færre aflyste togafgange. Det betyder, at driften bliver mere effektiv og at endnu flere passagerer vil benytte S-togene. Undersøgelsen fra Transportministeriet viser, at en automatisering af S-tog, vil kunne give 11 % flere passagerer i S-togene. Det betyder mere grøn mobilitet og mindre trængsel på vejene. 

Læs mere om automatisering af S-tog på Transport- og Boligministeriets hjemmeside. 
  

Afledt af arbejdet med fælles VIP-infrastrukturprojekter blev der i 2023 igangsat et nyt samarbejde om en “Mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet”.  

Arbejdet er politisk forankret i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Arbejdet finansieres af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Arbejdet skal bidrage med viden om, hvilke indsatser, der kan skabe bedre mobilitet, øge fremkommelighed og styrke sammenhæng på tværs af regionen. I arbejdet vil der bl.a. blive set på, hvordan man sikrer bedre mobilitet og mindsker trængsel og støj, styrker en sammenhængende hovedstadsregion og et integreret arbejdsmarked, sikrer bæredygtig, klimavenlige løsninger, samt sikrer at hovedstaden er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed i. På den måde kan mobilitetsanalysen blive en strategisk ramme for politisk udvælgelse af nye prioriterede VIP-infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsregionen.  

Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet gennemføres i perioden 2023-2025 og er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen (projektleder) og Økonomiforvaltningen.  

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station

Københavns Kommune og staten besluttede i 2020 at etablere en busterminal til fjernbusser ved Dybbølsbro Station. Busterminalen placeres under Dybbølsbro mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade. Den får 15 busholdepladser og skal på et hverdagsdøgn kunne servicere op til 195 busser. 

Terminalen skal samle de mange fjernbusser, der hver dag kører ind og ud af Danmarks hovedstad, og dermed give de cirka 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer en lettere og mere sikker rejse. 

Vejdirektoratet er bygherre, og når busterminalen forventeligt er klar til ibrugtagning i forsommeren 2024, overdrages den til Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen har besluttet, at Trafikselskabet Movia skal drifte busterminalen på vegne af kommunen. 

Læs mere om projektet hos Vejdirektoratet. 

Kontakt 
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Roadpricing

Som led i arbejdet med Lynetteholm-projektet, har Københavns Kommune gennemført en analyse af de trafikale effekter af et nationalt, intelligent kilometerbaseret roadpricingsystem. 

Analysen viser bl.a., at hvis roadpricing systemet skal være provenueneutralt for staten, vil der være behov for, at systemet genererer et provenu på ca. 35 mia. kr. om året. De landsdækkende takster vil variere mellem 0,5-2,4 kr./km afhængig af geografi og tidspunkt. 

Under disse forudsætninger, vil trafikarbejdet (kørte km) i København og Frederiksberg falde med hhv. 19% udenfor myldretiden og 33 % i myldretiden. Tilsvarende vil der være fald i trafikarbejdet i hovedstadsområdet på 23 %. På landsplan vil trafikarbejdet falde med ca. 3 %. 

Læs mere om analysen af roadpricing her

Nationalt udviklingsforsøg om roadpricing 

I 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet) en politisk aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ’Grøn omstilling af vejtransporten’. En del af aftalen omfatter et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler. Aftalepartierne er enige om, at roadpricing vil være en bedre måde at beskatte trængsel og skades- og sundhedsomkostninger forbundet med kørsel. I Finanslov 2021 blev der afsat 20 mio. kr. til udviklingsforsøget, der gennemføres i perioden 2022-2025. DTU Transportdivision og Sund & Bælt er valgt til at gennemføre udviklingsforsøget, hvor Hovedstadsområdet og tilsvarende ved Aarhus er udvalgt som testområde. Forsøget vil afprøve to afgiftssystemer: kilometerbasserede og minutbasserede afgifter.  

Københavns Kommune indgår i en følgegruppe til det nationale udviklingsforsøg.  

Du kan læse mere om det nationale udviklingsforsøg her

 

Kontakt
Specialkonsulent Jarl Zinn
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Billede
Øresundsmetro
Øresundsmetro med rejsetider for oplande
Billede
Østlig Ringvej
Østlig Ringvej (havnetunnel)
Billede
Fjernbusterminal
Fjernbusterminal mellem Dybbølsbro Station og IKEA

Kontakt

Team Mobilitet

Rådhuspladsen 1

1550 København V