Du er her

Supercykelstier

Supercykelstierne er et sammenhængende net af cykelpendlerruter af høj kvalitet i hovedstadsregionen.

En Supercykelsti er en cykelsti i høj kvalitet, der gør det nemt, sikkert og behageligt for en cykelpendler at komme fra A til B. Hensigten med Supercykelstierne er at skabe bedre forhold for cyklister og dermed give pendlerne et reelt alternativ til bilen – også på ture over fem kilometer. Der planlagt 28 ruter - i alt 467 km.

I dag kan du finde tre aktive Supercykelstier - Albertslundruten åbnede i 2012, Farumruten i 2013 og Ishøjruten 2016. 

På supercykelstier.dk kan du se de etablerede ruter og servicestationer, læse alt om baggrunden og få overblik over den kommende udvikling af rutenettet. Appen Cykelplanen kan hentes gratis til iPhone og android. Cykelplanen finder den hurtigste cykelrute for dig, den er tilpasset cyklister og kender de gode smutveje i hovedstadsregionen.

Brug supercykelstierne når du pendler mellem dit hjem og din arbejdsplads. Eller når du cykler mellem København og forstæderne.

Baggrunden for supercykelstierne

Supercykelstierne kan være helt nye stier eller opgraderinger af eksisterende cykelstier. Der er god vejbelægning, og der bliver ryddet sne om vinteren. Og så er der ekstra services som fodhvilere og luftpumper undervejs.

22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et net af Supercykelstier i hovedstadsregionen. Albertslundruten åbnede i 2012 og Farumruten i 2013. 12 nye ruter er på vej.

Det planlagte net består i alt af 28 Supercykelstier.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.