Du er her

Stop indbrud - start snakken

Hvordan kan man selv forebygge indbrud - og hvad gør man, hvis uheldet er ude? Det informerer kampagnen ”Stop indbrud – Start snakken” om.

Selvom antallet af indbrud i Københavns Kommune heldigvis stadig i 2016 er faldende, så er julen stadig højsæson for indbrudstyve. Derfor har Københavns Kommune og Københavns Politi siden 2010 hvert år i december samarbejdet om at gennemføre en kampagne mod indbrud. Kampagnen ”Stop indbrud – Start snakken” har til formål at informere københavnerne om hvad man selv kan gøre for at forebygge indbrud og hvad man skal foretage sig, hvis uheldet er ude. 

Gode råd om, hvordan indbrud kan forebygges

Her er nogle vigtige råd til, hvordan du kan undgå indbrud, og hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud:

  • Tal med din nabo og aftal at holde øje med hinandens hjem (start snakken).
  • Tænd lys eller radio, når du er ude.
  • Fortæl ikke på facebook, at du er på ferie. 
  • Tøm jævnligt din postkasse og få din nabo til det, når du er bortrejst.
  • Hvis du bor i lejlighed, skal du kun åbne hoveddøren for personer, som du kender.  
  • Ring 112 – hvis der er indbrud lige nu!
  • Ring 114 – hvis der har været indbrud og tyven er væk. 

Læs mere i kampagnematerialet som du finder herunder: