Du er her

Specialboliger

Københavns Kommune bygger og moderniserer i øjeblikket vores botilbud til borgere med handicap, sindslidelse og udsatte.

Finansierede projekter på handicap- og psykiatriområdet

Der er i 2012-16 ved at blive etableret og moderniseret i alt 531 boliger til borgere med handicap og sindslidelse.  Du kan læse mere om, hvornår boligerne bliver etableret i ”Status på boliger til borgere med handicap og sindslidelse i 2012” 

Finansierede projekter til udsatte borgere og kriseramte

Der skal i 2013-16 moderniseres i 148 døgnpladser til udsatte borgere frem til 2016. Moderniseringen foregår på Kollegiet, Egmontgården, Garvergården og Netværket. 
Derudover forventer KAB til næste at etablere 10 skæve boliger til hjemløse i Københavns Kommune.

Fremtidige behov 

Københavns Kommune vedtog i 2012 en ”Plan for boliger og døgnpladser til borgere med handicap og sindslidelse og udsatte borgere” også kaldet Boligplanen. 
For at følge med efterspørgslen har Socialudvalget med den nye plan besluttet, at der frem til 2025 skal bygges yderligere 259 boliger til borgere med handicap og sindslidelse. Og frem til 2017 skal 407 af de eksisterende boliger moderniseres.
Målene i den nye boligplan er blandt andet at: 

  • 95 procent af alle boliger til borgere med handicap og sindslidelse lever op til den nuværende moderniseringsstandard. 
  • 80 procent af alle borgere med handicap og sindslidelse får tilbudt en relevant bolig indenfor 4-6 måneders ventetid 
  • Der udvikles nye pladstyper, der bedre understøtter borgeres støttebehov og udviklingspotentiale. 
  • Der afprøves velfærdsteknologier i boligerne, der kan understøtte borgernes selvstændighed samt forbedre velfærden for medarbejderne 
 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.