Du er her

Sociolancen

Sociolancen er et tilbud til socialt udsatte borgere i Københavns Kommune.

Sociolancen er et køretøj, der er bemandet med både en socialfagligmedarbejder og en sundhedsfagligmedarbejder, som kan hjælpe socialt udsatte borgere.

Sociolancen er et supplerende tilbud i de situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der er behov for en primær sundhedsfaglig- eller socialfagligindsats.  Sociolancen skal således ikke erstatte og sendes i stedet for en ambulance.

Det er Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab, der i fællesskab driver Sociolancen i en projektperiode fra 1. december 2015 til 31 marts 2017.

Hvorfor Sociolancen?

Sociolancen skal:

  • Supplere den opsøgende og forebyggende indsats i forhold til socialt udsatte borgere, hvor der er behov for både en sundhedsfaglig- og socialfagligindsats for at afdække problemet og henvise til rette tilbud
  • Afdække om et tilbud med både sundhedsfaglige- og socialfaglige kompetencer kan medvirke til, at flere udsatte borgere får hjælp i rette tid
  • Øge patientsikkerheden for socialt udsatte borgere

Hvordan tilkaldes Sociolancen?
Sociolancen tilkaldes via en sundhedsfaglig medarbejder, en socialfaglig medarbejder fra Københavns Kommune eller Politiet. Som borger kan man kontakte 112, der så vil vurdere om Sociolancen kan sendes ud.
Sociolancen er også at finde på gaden, hvor medarbejderne i Sociolancen vil lave opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til socialt udsatte borgere i samarbejde med de eksisterende tilbud.

Hvad kan Sociolancen hjælpe med?
Sociolancen kan afdække om socialt udsatte borgere har behov for en sundhedsfaglig- eller socialfagligydelse. Derudover kan Sociolancen også formidle kontakt mellem socialt udsatte borgere og relevante sundheds- og socialtilbud.

Det kan for eksempel være:

  • Væresteder, herberger og natcaféer
  • Rådgivningstilbud
  • Behandlingstilbud
  • Behandling på hospital
  • Støttekontaktperson
  • Boligrådgiver

Hvor og hvornår kører Sociolancen?
Sociolancen kører i Københavns Kommune og vil være at finde på gaden alle ugens dage mellem kl. 11.00-23.00.

Yderligere information om Sociolancen kontakt:

Områdechef Karen Høgenhaven: Telefon: 2611 2969, Email: J873@sof.kk.dk

Afdelingsleder Jeanne Schøtt Hansen: Telefon: 2067 4919, Email: T871@sof.kk.dk

 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.