Du er her

Sagsbehandlingen i Børn og unge-udvalget

Her kan du læse om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen af dit barns sag i Børn og unge-udvalget.

Hvis dit barns sag skal for Børn og unge-udvalget, er det fordi, du er uenig i en afgørelse, Socialforvaltningen har truffet i dit barns sag. Da afgørelsen som udgangspunkt kræver dit samtykke for at blive ført ud i livet, skal Børn og unge-udvalget beslutte, om det kan ske alligevel – uden dit samtykke. 

Børn og unge-udvalget er uafhængigt af Socialforvaltningen og skal sikre, at der sker en neutral afgørelse i sagen. Udvalget har pligt til altid at høre både forældrene og barnet, hvis det er modent nok og ønsker at deltage. Formålet er at lave en samlet vurdering af barnets situation, så Udvalget kan træffe den bedste afgørelse for barnet.  Børn og unge-udvalget skal kun forholde sig til den konkrete uenighed og kan altså ikke foreslå en helt tredje løsning. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.