Du er her

Sø- og vandløbssystemet dannes

Sådan er søerne og åerne i København opstået

Mølledrift 

En gang i den allertidligste middelalder opstod behovet for et vandløb, der kunne drive de nødvendige vandmøller. Man ledte derfor en anden lille bæk, der kom fra fjerne udenbys lavninger omkring Bispeengen, ind til byen. Herved opstod Peblinge Sø og Ladegårds Å. Vandet blev ledt fra Peblinge Sø til det ældste befæstningsanlæg, Vestergrav.

Man gjorde sig ikke anstrengelser for at fylde gravene nord og øst for byen, hvilket tolkes som, at hovedformålet må have været vandmølledrift på det pågældende tidspunkt.

I dag er Tivolisøen den eneste rest af Vestergrav. Ørstedsparkens Sø, Botanisk Haves Sø og Østre Anlægs Søer er rester af den nordlige og østlige grav.

Vandbehovet øges

Efterhånden som København blev større voksede også byens behov for vandkraft. Harrestrup Å (dengang kaldet Ovre Å) blev inddraget i vandforsyningen ved, at der blev bygget en dæmning syd for ”Det Lange Vad”. På den måde opstod Damhussøen.

Vandet ledtes ind i den lavtliggende Grøndal, der blev udgravet og omdannet til åløb. Åløbet blev ført ind og forenet med den lille bæk ved Bispeengen. Herved opstod Grøndals Å. Syd for dæmningen fortsatte Harrestrup Å sit løb til Kalveboderne.

Også vand fra Utterslev Mose og Gentofte Sø blev inddraget som en væsentlig forøgelse af vandressourcerne til den voksende by. Afløbet fra disse to søer var tidligere Emdrup Bæk og Rosbækken, som havde afløb ud til Svanemøllebugten. Emdrup Sø blev dannet ved opstemning af Emdrup Bæk.

I en gravet rende blev afløbet fra Emdrup Sø ført langs vestsiden af den nuværende Lyngbyvej til Lersøen. Lersøen blev opstemmet og afskåret fra sit afløb Rosbækken, og Lygte Å opstod. Ved Bispeengen blev Lygte Å forenet med Grøndals Å og løb videre i Ladegårds Å. Peblinge Sø bliver nu forsynet fra både Emdrup Sø og Damhussø. Præcis hvornår disse gravearbejder fandt sted vides ikke. Muligvis er de påbegyndt allerede i forbindelse med Peblinge Søs opståen.

Forsvarsværker

Efter belejringen af København i 1523 blev byens vandforsyning gennemgribende omorganiseret, ikke så meget af hensyn til mølledriften, som af hensyn til befæstningen. Man ønskede simpelthen højere vandstand i voldgravene. Dæmningen ved Peblingesøen blev forhøjet og en ny dæmning – Sortedam – blev anlagt. Søerne strakte sig nu fra Østerbrogade til Gyldenløvesgade og forsynede alle voldgravene med vand.

I begyndelsen af 1600-tallet opstemmede Christian d. 4. en lille bæk, der var afløb fra Peblinge Sø ved Gl. Kongevej. Derved opstår Skt. Jørgens Sø.

Peblinge Sø, Sortedamssø og Skt. Jørgens Sø udgjorde nu byens yderste befæstningslinje. Også Kastellet og Stadsgraven (Christianshavns Voldgrav) anlagdes under Christian d. 4. som udvidelse af befæstningen.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.