René Larsen

Hjælper inden for kreative fagområder, forretningsudvikling, markedsføring, visuel kommunikation og Lean Startup

Du kan kontakte René, hvis du

  • har behov for at blive udfordret på din forretningsidé
  • har brug for overblik og at få kigget på en mulig forretningsmodel
  • har brug for at få udforsket dine muligheder for markedsføring
  • har mere brug for inspiration end for ”ekspert-råd”

René’s fokus og kompetence ligger på forretningsudvikling indenfor kreative fagområder og brancher, samt på forretningsidéer der har et forstyrrende element eller en kreativ vinkel.
Professionelt tager René udgangspunkt i, at enhver forretningsidé grundlæggende bygger på antagelser. En række formodninger, som kan være mere eller mindre kritiske, omkring kundesegment, markedsforhold og økonomi. Måske skal efterspørgsel, egenskaber og koncept afprøves eller valideres på potentielle brugere, inden den endelige realisering.

René følger og anvender aktuelt den seneste tilgang og metodik fra det globale iværksættermiljø, bl.a. Lean Startup. Det sker med afsæt i en uddannelse som grafisk designer og en lang karriere på bureauer og som freelancer inden for den grafiske branche. Derudover har René i mere end 15 år arbejdet med 1:1-sparring og coaching af iværksættere og nystartede, med primært fokus på udvikling af bæredygtige forretningsmodeller, markedsføring og visuel kommunikation.

Du vil først og fremmest opleve at René lytter, stiller spørgsmål, er nysgerrig og udfordrende - både ift. dit personlige engagement, din forretningsidé og på grundlaget for dine antagelser. Du er nemlig den eneste som skabe den nødvendige fremdrift og forandring. René tror på den ”hele” iværksætter. Tror på at personlige egenskaber, intention og passion er ligeså nødvendige som håndværksmæssig kunnen, erhvervserfaring og teoretisk viden.

Kontakt for personlig rådgivning:
Tlf: 2715 3025
E-mail: rene.larsen@erhverv.kk.dk

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.