Du er her

Rådhusets historie

Omkring 1872 begyndte man at drøfte et nyt og tidssvarende rådhus, som skulle blive Københavns sjette rådhus.

Indbyggertallet i København voksede fra midten af 1800-tallet til århundredeskiftet fra cirka 100.000 til cirka 300.000. Altså en tredobling af indbyggertallet.

Forhistorie, 1849-1864

Enevælden endte i 1849 og stærke politiske idéer fra Europa talte borgerskabets og borgernes sag. Kravene var en tredeling af magten, demokrati og frihedsrettigheder. Det var med andre ord en tid med store forandringer for Danmark og måske især for borgerne i landets hovedstad.

Københavns borgerskab kunne med vægt argumentere for borgernes betydelige rolle i byens udvikling og historie, fx under svenskernes belejring og stormen på København 1658-59. Da kongen overdrog ledelsen af landet til folket i 1849 og afsluttede enevælden, var det borgernes tur til at gribe magten og fejre deres hævd og vundne prestige.

Industrialiseringen tog fart, rigdomme blev akkumuleret og mennesker fra alle samfundslag blandede sig i den politiske kamp om fordelingen og magten. I 1864 stod slaget ved Dybbøl, og man havde efterfølgende behov for at sunde sig ovenpå nederlaget - både som borger, som by og som land.

Kommisioner, 1883-1884

I 1883 nedsatte justitsministeriet en kommission, der indstillede, at domhuset på Nytorv i fremtiden kun skulle bruges som domhus, hvilket satte skub i planerne om et nyt Rådhus til Københavns Kommune.

Omkring 1884 blev der nedsat en kommission, der skulle behandle sagen om et nyt rådhus. Et udvalg i kommunalbestyrelsen vedtog, at det nye rådhus skulle placeres på voldterrænet syd for Vesterport. Vesterport var blev sløjfet i 1857, og resterne af Vestervold var blevet fjernet omkring 1880.

Arkitektkonkurrence, 1889

 

I 1889 udskrev Kommunen en arkitektkonkurrence for Københavns nye rådhus. Martin Nyrops projekt vandt, blandt andet fordi han året før havde vist sit værd med en udstillingsbygning til "Nordisk Industri- og landbrugsudstilling" i København og Malmø. I 1888 fik Nyrop nemlig opført en stor udstillingsbygning med pavilloner i forlængelse af Tivoli. Altså på det samme sted som Rådhuset står i dag.

Der blev i flere omgange rejst kritik fra konkurrenter og fra bestemte byrådsmedlemmer, men Martin Nyrop fik med støtte fra borgmester Borup sat sit projekt igennem.

Konstruktion, 1892-1905

Tre år senere i 1892 lå tegningerne klar. Udgravningerne blev påbegyndt den 10. december samme år, og den 28. juli 1894 blev grundstenen lagt. Den den 9. juli 1898 blev der holdt rejsegilde for at fejre, at Rådhustårnet stod færdigt. Det var på det tidspunkt Danmarks højeste bygning med sine 105,6 meter.

Rådhusforvalteren blev ansat i 1899. Han boede på Rådhuset sammen med sin familie i parterregangen ud til H.C. Andersens Boulevard.

Rådhusklokkerne ringede for første gang nytåret ind ved århundredeskiftet 1899-1900.

I 1901 blev der afholdt en stor udstilling med dansk kunst, og det var københavnernes første mulighed for at se deres nye rådhus indefra. Udstillingen, hvor der blev serveret kaffe og kage i Rådhushallen under glastag og palmetræer, blev meget populær. Den indbragte penge nok til at betale for Dragespringvandet på Rådhuspladsen.

Demokratiet flytter ind, 1903-1905

I 1903 flyttede Borgerrepræsentationen fra det gamle rådhus på gammeltorv og ind i Rådhuset. Det første møde i borgerrepræsentationen blev afholdt i Rådhushallen.

Den officielle indvielse af Københavns sjette rådhus fandt sted den 12. september 1905.

Omkostninger

Den samlede pris for at opføre Rådhuset løb op i 4.674.561,18 kroner. Det var cirka 1, 5 millioner kroner mere end projekteret. Dertil skal lægges udgifter til anlæg og inventar. Så den samlede sum løb op i cirka 6,5 millioner kroner.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.