Du er her

Ph.d. afhandling med Københavns Kommune som case

Her kan du læse et resumé og downloade hele Tina Øllgaard Bentzens afhandling fra 2016 om tillidsbaseret ledelse.

Hvad er tillidsbaseret styring og ledelse, og hvilke barrierer og rolleforandringer opstår, når det forsøges implementeret i en offentlig organisation med afsæt i casen Københavns Kommune? Det spørgsmål bliver besvaret i Tina Øllgaard Bentzens ph.d. afhandling, som blev afsluttet i juni 2016. 

Resumé af ph.d. afhandlingen ”Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige institutioner”

Både praktikere og forskere peger på en række stigende, utilsigtede problemer i den offentlige sektor, som kan knyttes til en eskalering i bureaukrati og kontrol. Stadigt voksende krav om dokumentation og kontrol kannibaliserer tid fra kerneopgaven, undergraver de offentligt ansattes motivation og skaber skævvridninger i fokus på opgaveløsningen. I stedet peges der i stigende grad på potentialet i at understøtte tillid som styringsmekanisme i måden den offentlige sektor drives på.

Denne afhandling handler om forsøget på at introducere tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer og de barrierer og rolleforandringer, der kan opstå i springet fra ambition til praksis. Afsættet for afhandlingen er forskningsspørgsmålet: Hvad er tillidsbaseret styring og ledelse, og hvilke barrierer og rolleforandringer opstår, når det forsøges implementeret i en offentlig organisation med afsæt i casen Københavns Kommune?

Forskningsprojektet har et hermeneutisk, videnskabsteoretisk afsæt og anvender en abduktiv forskningsstrategi, hvor et løbende samspil imellem teori og empiri har været i fokus. Empirisk baseres afhandlingen på et kvalitativt casestudie fra Københavns Kommune, med en række indlejrede cases på tillidsbaseret styring og ledelse. Empirisk er der indsamlet 70 kvalitative interviews som suppleres af enkelte observationer, en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse samt en række dokumenter.

Teoretisk trækker afhandlingen på teori om tillid, styringsteori, ledelsesteori, implementeringsteori samt rolleteori.

Afhandlingen konkluderer, at tillidsbaseret styring i særlig grad kan knyttes til idestrømmene i New Public Governance, hvor troen på overlappende interessere imellem over- og underordnet er stor. Tillid bliver derfor en styringsmekanisme, som handler om at øge det lokale handlerum og skabe bedre betingelser for selvstyring. Dette gøres ved at justere forskellige bindinger på den underordnedes autonomi, som afpasses den konkrete kontekst. Selvom tillidsbaseret styring ofte handler om at fjerne kontrol, konkluderer afhandlingen, at tillid og kontrol ikke nødvendigvis er modsætninger, men under de rette omstændigheder kan understøtte hinanden. Afgørende er her, hvor meningsfuld kontrollen opleves af den underordnede og i hvor høj grad styringen understøtter de ansattes motivation. Tillidsbaseret styring handler derfor om at skabe en tættere styringsrelation, hvor den underordnede i højere grad inddrages i designet af styringsværktøjer.

Det konkluderes også, at tillidsbaseret ledelse involverer distribution af lederskabet, som betyder, at ikke kun den formelle leder, men også medarbejderen bliver involveret i ledelse. Gennem involvering, uddelegering og opbygning af kompetence er målet med tillidsbaseret ledelse at skabe en organisation, som i langt højere grad er selvledende. Tillidsbaseret ledelse får også en vigtig relationel dimension, da tillid opbygges i et reciprokt samspil imellem over- og underordnet, som begge skal være villige til at acceptere øget risiko. Det styrkes gennem tættere ledelsesrelation, dialog og etablering af fælles billeder af rammer og retning. Selvom det distributive perspektiv får særlig tyngde, betyder det ikke at den formelle leder mister sin betydning: Tillidsbaseret ledelse bliver dybt afhængig af ledere, som evner at understøtte og facillitere selvledelse. En central udfordring for den formelle leder bliver at demonstrere konsistens, ydmyghed og risikovillighed.

Afhandlingen konkluderer, at fem centrale barrierer kan komme i spil, når tillidsbaseret styring og ledelse forsøges implementeret: Det drejer sig dels om strukturelle barrierer, som komplicerer beslutningsprocesserne omkring ændringer i styring, ligesom manglende ressourcer og samtidige krav om besparelser kan lægge pres på implementeringen. Kompetence eller motivation bliver en barriere, når medarbejderne ikke kan eller ikke er motiverede for at påtage sig det ekstra ansvar, der følger med tillidsbaseret styring og ledelse. Kommunikation kan også blive en barriere, når manglende forventningsafstemning fører til for forskelligartede forståelser af tillid. Afhandlingen peger også på vanen som en barriere for implementeringen af tillidsbaseret styring og ledelse: De allerede etablerede handlemønstre i organisationen er til tider så stærke og ofte også ubevidste, at det i sig selv er en udfordring at ændre.

Afhandlingen konkluderer, at der i implementeringen af tillidsbaseret styring og ledelse sker en række væsentlige rolleforandringer blandt både formelle ledere og medarbejdere i den offentlige organisation. Blandt både den politiske, administrative og fagprofessionelle ledelse sker en udvikling i retning af i højere grad at abonnere på metaguvenørrollen. For medarbejdere og medarbejderrepræsentanter involverer implementeringen af tillidsbaseret styring og ledelse især en øget anvendelse af rollen som medleder. Det betyder på den ene side mere indflydelse, men indebærer også et øget ansvar, som kan være udfordrende at håndtere.

Afslutningsvist argumenteres for resultaternes gyldighed og relevans indenfor rammerne af en hermeneutisk, abduktiv forskningsstrategi.

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt Tina Øllgaard Bentzen, tb@u-k.dk eller +45 29 46 95 01.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.