Parkeringsforhold i Metro byggeperioden

I forbindelse med Metrobyggeriet vil en række beboere opleve, at byggepladserne optager parkeringspladser.

I den udstrækning hvor der er mulighed for at imødekomme beslutningen om, at beboere i de berørte områder, skal tilbydes erstatningspladser, prøver vi at finde alternative løsninger i nabolicenszonen. Det er imidlertid ikke alle steder det er muligt at afhjælpe situationen. Indtil videre er der tale om følgende områder:

Marmorkirken

Beboere med adresse på;
Frederiksgade 1-11 og 2-12 og St. Kongensgade 49-77 og 58-84, som har licens til KN, kan i byggeperioden bruge deres licens i licenszone KA. Se tidsplan og byggepladsområde.

Sønder Boulevard

Beboere i området omkring Sønder Boulevard/Sommerstedsgade vil kunne benytte flexzonen, der er oprettet på zonegrænsen mellem SB og EP. Se tidsplan og byggepladsområde.

Hovedbanegården

Beboere omkring Metrobyggeriet ved Hovedbanegården er henvist til at udvide søgeområdet i licenszone VP, da der ikke er alternative løsninger i området. Se tidsplan og byggepladsområde.
 

Trianglen

Beboere omkring Metrobyggeriet ved Trianglen med licens til licenszone FP, er henvist til at udvide søgeområdet, da der ikke er alternative løsninger i området. Se tidsplanen og byggepladsområde.

Byggepladser udenfor betalingsområdet

Der er otte metrostationer, som er placeret udenfor betalingsområdet, det drejer sig om Nørrebro, Nørrebroparken, Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Otto Busses Vej, Poul Henningsens Plads, Skjolds Plads og Vibenshus Runddel. Her vil det som udgangspunkt ikke være muligt at afhjælpe med med alternative parkeringsløsninger. Hvad angår de tre metrostationer på Frederiksberg, Axel Møllers Have, Frederiksberg og Frederiksberg Allé henvises til Frederiksberg Kommune.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.