Du er her

Jobcenter København - Ungecentret

Ungecentret er en del af Jobcenter København, og er for ledige under 30 år.

Du bliver tilknyttet Ungecentret, hvis du er ledig, under 30 år og ikke har en lang videregående uddannelse.
Hvis du har en lang videregående uddannelse, hører du til i Karrierecentret.

I Ungecentret har vi fokus på at få dig i uddannelse eller supplere den uddannelse, du allerede har, så det øger dine muligheder for at finde et job.

Når du kommer til møde i vores center, så udarbejder vi en plan sammen med dig - det er din køreplan for, hvad der skal til for, at du kommer i job eller uddannelse.

Du er altid velkommen

Du er altid velkommen til at møde op i Ungecentret for at få en vejledningssamtale. Mødet med os afhænger af din situation: 

Hvis du har en aftale
Har du modtaget et brev fra os med indkaldelse til en jobsamtale, så står der i brevet, hvor og hvornår du skal møde. Hvis du er i tvivl, så spørg i vores modtagelse eller i receptionen på etagen.

Hvis du ikke har en aftale og lige er blevet ledig
Hvis du ikke har en aftale med os, og endnu ikke modtager kontant- eller uddannelseshjælp vil du møde følgende:

  • ​Når du henvender dig i vores modtagelse, bliver du henvist til selvbetjeningsområdet. Her vil en vejleder hjælpe dig i gang med at forberede dig til din første samtale med en beskæftigelseskonsulent
  • Har du ikke gennemført en ungdomsuddannelse (gymnasiale uddannelser, teknisk skole) skal du tage en læse-/skrive-/regnetest i vores Kompetenceværksted inden samtalen. 
  • Du vil få en samtale med en af vores beskæftigelseskonsulenter allerede samme dag, som du møder, eller hurtigst muligt derefter.
  • Hvis du lige er blevet ledig, har vi særlige job- og uddannelsesklubber, hvor du i samarbejde med os kan arbejde med din plan, din jobsøgning og kontakt til arbejdsgivere.

Hvis du ikke har en aftale og allerede modtager en ydelse
Modtager du allerede dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp og besøger du Ungecentret uden en aftale, vil vi forsøge at arrangere, at du får en samtale med en beskæftigelseskonsulent allerede samme dag.

Husk dit NemID

Når du møder op i jobcentret, skal du altid medbringe dit NemID/ nøglekort

Dine muligheder

Alt efter din situation og dine kompetencer hjælper vi med at formidle job, virksomhedspraktik, job med løntilskud, elevpladser og studiejob.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.