Når det lykkes, frigiver vi nogle vældige kræfter

Jan Trojaborg repræsenterer 40.000 medarbejdere, når der er tillid på dagsordenen i Det Centrale Samarbejdsorgan i Københavns Kommune.

Jan Trojaborg er formand for Københavns Lærerforening (KLF). Han repræsenterer mere end 40.000 medarbejdere, når der rundt om bordet bliver talt om samarbejde, medindflydelse og tillidsdagsorden i Københavns Kommune.

Hvordan opstod ideen om en tillidsdagsorden?

Ideen opstod i 2009 under kommunalvalget. Den senere Overborgmester Frank Jensen problematiserede og efterlyste alternativer til ledelsesfilosofien New Public Management, som er karakteriseret ved en høj grad af detailstyring, skemaer og politikker. Fællesrepræsentationen KFF tog ham på ordet for at finde nye og bedre måder at forløse medarbejdernes potentialer på og indledte dermed en spændende dialog mellem politikere og fagbevægelse. Det var sådan, tillid kom på dagsordenen i kommunen. Modsat den nationale tillidsdagorden, handler det for kommunen ikke direkte om sparemål, men om at forløse de stærke kræfter, der er i vores system. På den måde er tillidsdagsordenen faktisk også en styreform. Målet er først og fremmest at skabe engagement og få gladere medarbejdere, der trives og dermed yder bedre pleje og omsorg for byens borgere.

Er der så kommet tillid på dagsordenen?

Ja, det er der, selv om der til at starte med var en reservation i både politiske kredse og blandt forvaltningernes direktører. Men det var virkelig også kontroversielt at invitere tillidsrepræsentanter og borgmestre ind i samme lokale for at drøfte tillid. Det gik dog over al forventning, og der er i dag et stort engagement fra alle. Vi mødes med faste mellemrum i CSO og vi har afholdt frugtbare møder mellem politikere og tillidsrepræsentanter. Derved har vi opbygget en tillid mellem politikere, embedsmænd, organisationer og tillidsrepræsentanter. Der er ingen tvivl om, at vores samarbejde på tværs i CSO er en drivende kraft i forhold til tillidsdagsordenen – og jeg synes godt, at vi i fagbevægelsen kan tage æren for at skubbe til politikerne og forpligte dem og vores medlemmer.

Hvilke konkrete resultater er der kommet ud af arbejdet med tillidsdagsordenen?

Kodekset for tillid er vel det mest håndgribelige bevis på, at alle parter har forpligtet sig til at arbejde dedikeret med at sætte tillid på dagsordenen. Men vigtigst af alt er der jo allerede en masse gode cases ude fra forvaltningerne, som man også kan se her på hjemmesiden. Når det lykkes, frigiver det nogle utrolige kræfter. Når man bliver vist tillid, tager man ansvar og det højner kvaliteten i opgaveløsningen.

Hvad er den case, som har gjort det største indtryk på dig?

Det er en lidt anderledes case fra en skole i et område med sociale og kulturelle udfordringer. Her er nogle ældre elever blevet rollemodeller for yngre elever i første og anden klasse. Det hjælper både de yngre og de ældre elever med at tage ansvar for egne handlinger også på dette niveau og træffe det gode valg i hverdagen. De yngre elever ser op til de ældre elever og kan påvirke deres adfærd i den rigtige retning. Samtidig giver vi et stort ansvar til de ældre elever, hvilket virker selvforstærkende på deres adfærd. På den måde synes jeg godt, man kan sige, at arbejdet med tillid er blevet et kendetegn ved Københavns Kommune, og det er en anden måde at styre en by på med mere dialog, end man ser andre steder i landet. Der er også en række cases i andre forvaltninger, hvor embedsværket, lederne og medarbejderne har fundet gode mere ubureaukratiske løsninger i arbejdet for og med borgerne.

Hvad er målet for de kommende års arbejde med tillidsdagsordenen?

Målet er at få endnu flere gode cases, som giver gladere plejepersonale, lærere eller pædagoger, der kan give en endnu bedre service til borgerne. Så skal vi huske, at der stadig er personalegrupper, som ikke oplever, at de er omfattede af tillidsdagsordenen … og dem skal vi selvfølgelig have med.

Hvad er den vigtigste læresætning om tillidsdagsordenen?

For mig er det nok, at øget tillid forpligter begge parter – både lederen der viser tillid og medarbejderen som skal tage ansvar for egne opgaver og for helheden. Det kræver samtale og løbende opfølgning med den enkelte medarbejder og i medarbejdergruppen. Alle medarbejdere vil grundlæggende gerne gøre det godt og tillidsdagsordenen giver plads til, at engagementet og fagligheden kan udfolde sig.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.