Når du allerede får uddannelseshjælp

Når du modtager uddannelseshjælp er der en række ting du skal være opmærksom på.

Hvor meget får du udbetalt?

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du vil få udbetalt næste måned, så har du mulighed for at tjekke dette selv på Borger.dk.

Læs om hvordan du gør her.

 
Hvad skal du gøre hvis du får en indtægt, eller din situation ændrer sig på anden vis?

Når du modtager uddannelseshjælp, er det vigtigt, at du fortæller os om alle ændringer, som kan have indflydelse på din hjælp. Det kan f.eks. være, at du tjener penge, får penge tilbage i skat, får feriepenge eller arver en sum penge.

Du skal desuden fortælle os, hvis du bliver gift eller bliver samboende med en partner. Din uddannelseshjælp beregnes nemlig både ud fra din og din ægtefælle/samlevers samlede indtægt. Du skal derfor også fortælle os, hvis din ægtefælle/samlever får en indtægt.

Du skal også fortælle os, hvis du kommer i besiddelse af det vi kalder, formue. Det kan f.eks. være kontanter, en bil eller fast ejendom.

Læs mere om de ting vi har brug for at vide i uddannelses- og kontanthjælpsguiden.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.