Du er her

Lejemål med fri lejefastsættelse

I visse ejendomme og lejemål kan der aftales fri lejefastsættelse. Læs nærmere nedenfor og se hvilke betingelser, der skal være opfyldt.

Hvis nedenstående forudsætninger er opfyldt, kan udlejer frit fastsætte huslejen. Det gælder alle typer af lejemål.

Ejendommen skal opfylde minimum en af følgende forudsætninger:

  • Ejendommen, hvori lejemålet er beliggende, er taget i brug efter 31. december 1991,
  • Lejligheden blev pr. 31. december 1991 udelukkende lovligt anvendt til erhvervsformål, eller
  • Lejemålet er nyindrettet i et loftsrum, som pr. 1. september 2002 ikke blev benyttet til boliger.

Er der tale om et ombygget erhvervslejemål eller en lejlighed, der er nyindrettet i et loftrum, skal det fremgå af lejekontrakten, at der er aftalt fri lejefastsættelse.

Når der er tale om gyldig fri lejefastsættelse, kan lejen kun nedsættes, hvis den er urimelig efter aftalelovens § 36.

Vilkår om huslejeregulering i kontrakten

Det kan aftales i lejekontrakten, at lejen reguleres uden varslinger.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.